110 / 435
103
Perserbrev.
„
Den 9. i Maaneden
D in
A ar 1259 efter
Jezdegerd.
i
elim, Musas Sen, Profetens Slave, Hilsen!
"¡Salem ! Fred være med Guzles Søns Mellemgulv! Inshallah! Gud er stor! Ved Muhameds Ribben! Længe
har Yakubs Munds R øst ikke søgt den stærktskæggede Salems Øren, dem Allah bevare! Maatte din Skygge
bestandig voxe og dine Indvolde være aabne som Basuner for Musas Førstefødtes Ord! Selah!
/( yAllah Akbar ! Ahriman og talløse Dews have i lange Tider hjemsøgt disse Hundesønners Land med isnende
Aandepust, og Yakub, Alusas Søn, har siddet i sit Pavlun, hyllet i talrige Kaftaner, med en evindelig flammende Ildgryde
ved sine Fødders hodsaaler, skælvende af Kuld. Mashallah! Maatte Ormudz’s straalende Øje snart igjen opgaa over dette
sørgelige Kafirland! Selah!
Ved Ayeschas Aske! Disse Gjavrer ere dummere end Trapgæs. Inshallah! Deres Forstand er som et Sands
korn, deres Hovmod som Djebel Musa, deres Tørst som glødende Ørkeners, deres Punge tommere end udspilede Bukke
skind. A llah Akbar! De rigeste af disse Kafirer hedde Grosserere, de fattigste ligesaa. Disse Sønner af Stinkdyr drive
Handel, men, ved Profetens Aasyn, deres Handel er ubetydeligere end et Hønseæg: den foregaar kun fra saakaldte 50-Øres
Butikker, hvor man faar kostelige Varer for intet og syv Punge Dareiker bag i Fez’en, naar man gaar. Allah il A llah
1
Deres Fabriksvirksomhed er mindre end en Myre, og Musas Førstefødte bør ikke skænke den Omtale: der forfærdiges
kun Børn, Børnevogne, Træsandaler, daailige Bøger og Billeder og andre Pinselsredskaber. Bismillah! De, som gjøre
Bøger og de A llah forhadte Billeder, hedde Forfattere og Kunstnere; de ere alle til Hobe fattigere end Lokmann, leve af
Blod og Menneskekjød og opæde hverandre indbyrdes af Sult. Mashallah! Nogle enkelte, de ypperste af dem, som Abu
R asm ussen Søkilde
, Myr
E w a ld Tan g
Ibn
K risten, B e rte l E lm g a a rd
Mirza, ernæres paa Statens Bekostning med fed
Venstre-Pillav, kogt paa Skatteyderben, den saakaldte Statsunderstøttelse.
A llah K ibir! De som gjøre Billeder, dem Allahs Lynstraaler ramme, staa under en Bimbaschi, Myr
K a r l
Ibn
M adsen.
Ved Ayeschas Indvolde! Denne Gjavrs Griffel er uopslidelig som Alis Spyd, hans Munds Ords Fylde som syv
Kællingers, hans Frugtbarhed som en Hjord Kaniners, hans Upartiskhed større end Højsletten Pamir. A llah il Allah!
Han er født i den Stad Japan, som ligger Tusinder af Parasanger fra det straalende Ispahan, og hvis Shah er Dronning
Dowager, der byder over det uendelige Papir
Nationaltidende,
og i Nakken bærerhan en Pisk og under Hagen en Pisk
og i sin Højre en Pisk, hvormed han
tugter enhver, der er skyldig i den Brøde ikkeat hedde Abu
Skovgaard
eller
B in desbøll
Mirza. A llah Akbar! De, som gjøre Bøger og hedde Forfattere, ere talrigere end Græshopper og frugtbarere
end Myrer, og hver Dag, A llah lader oprinde, ser Forfattere af begge Kjøn, — thi ved Jezdegerds Aske, faa ere de af
Kafirernes Kvinder, som ikke gjøre Bøger, — fødes i Skokketal og Frugterne af deres Hjerners Dunst afgive en god og
billig Brændsel, naar Ahrimans iskolde Aande farer hen over vantro Kafirers Land. Vil Selims Øren tro Jakub, Musas
Søns Mund, hvori der ikke findes Møg? Ved Allahs gyldne Maane, endog forlængst afdøde Gjavrer gjøre Bøger, og den
over hele Farsistan navnkundige Kafir Myr
H erm an
Ben
Bang,
hvis Støv Graven forlængst gjemmer, er den frugtbareste
af de frugtbare. Ved Profetens Skæg! Musas Førstefødtes Indvolde have vendt sig af Glæde, da Yakub læste om en gam
mel Kafirshah, Abu
Christian I V
s Liv
og Gjerninger.
Mashallah! Maatte A llah unde det duftende Farsistan og hele
den nærende Jord mange slige Shaher!
En vidtberejst Gjavr, ved Muhameds Aske, Myr
B erin g
Ibn
Lisberg
, har født
dette Værk til Herlighed af sin Hjeines Dunster. Bismillah! Denne Kafir er en navnkundig Sømand, og hans Lænders
K raft har gjort det store Vand mellem Østen og Vesten, som bærer hans Navn, og en Ulema, Myr
P. L auridsen
, vil
snart nedkomme med en Bog om hans Opdagelser og hædre ham ved skjønne Epitafier, — om Forladelse, han mente Epi-
theta, — Ahriman selv staar i disse A llah forhadte Fremmed-Ord. Og Allahs Aand er over Myr
B erin g,
og han er større end Fir-
dusi, og nys gjorde han i et stort Papir,
D agens Nyheder
, en skjøn Tale om Ægteskabets Fryd og trofast Ægtekjærlig-
hed, og Yakub, Musas Søns Øjne udgjød stride Vandstraaler af Rørelse, da de læste dette.
A llah K ibir! Gud er stor! Kafirerne i dette Land dø ikke, som vi Profetens Slaver, af Sot eller Alderdom
eller for den skarptslebne Yatagans skærende Æ gg, men paa ganske anden Vis. Negle søge Døden ved at springe ned
fra en høj Minaret, andre hænge sig i deres egne Tarme under deres Pavluners Tag, atter andre lade sig, som den A llah
forhadte Brahmas enfoldige Dyrkere i Djaggernavt overkjøre af tunge Vogne. De fleste aflive sig dog i de talrige særlig
dertil indrettede Karavanserejer, de saakaldte Hoteller, ved, iførte festligt Skrud, at tømme Lædersække fulde af Forgift,
eller ved at jage en kunstig Lynstraale og et svagt Tordenskrald gjennem deres Bug, hvilket hedder at bryde op fra Livs
gildet. I Reglen sker saadant i Overværelse af Vidner, de saakaldte Politibetjente. Inshallah! Denne sidste Dødsmaade
vil nu blive den almindelige, thi en stor og navnkundig Gjavr, A bu
H en rik
Ben
Ib,
har nys med Tordenbrag stødt 1 syv
Jerikosbasuner for denne Død i Skjønhed.
Selah, Ven og Broder! Salem, Fred med Selim, den hvidarmede Guzles Søn. Maatte Dit Skæg vorde tættere
end Sivet ved Evfrats Bredder og Dine Kvinder trindere end Næshorn!
Jeg er ved Profetens Naade
Din rettroende Ven og Broder
J
J a k u b B e n M usa N a s r e d d in .
D
e n s to re R i is— T ra g o e d ie n sM a n d—
M ed S k jæ g og m ed K ab u d sen ,
H a n b a r en lille B ro ’r Jo b a n ,
D e r k u n v il b e d d e K n u d se n .
J a — m æ rk e lig t e r S k æ b n en s Spil,
H a n ej R iis - K n u d s e n k a ld e s v ilt
S k jø n t d e t e r R i i s , h a n træ n g e r t i l !
H a n m e d s in L e g e tø js-T ro m p e t
i „ K ø b e n h a v n “ s ig m o rer,
Im o d a t b a n — som m a n b a r s e t —
M ed P e n g e B la d e t fo’r e r
O g s in K ritik , d e n lille G ris,
B e ta le r s e l v m ed h ø je s t P ris,
E n d s k jø n t d en k u n fo rtje n e r R i i s !
Riis) Knudsen.
H a n er en d n u k u n h a lv t en D ren g ,
Og v a r je g h a n s F o ræ ld er,
H a n tid lig p u tte t b lev i S en g
Og v ar eJB la d a nm e ld er.
Og v a r om A ft’n en h a n k læ d t a ’,
H a n fik s ig ofte v ist D a-D a
A f d e tte R ii s , h a n ej v il h a ’e!
H v e r N eg erd ren g v ed ^K ø b e n h av n “
Om M u nd en g lad sig slik ker,
Og m an g en en fo rsu lte n R a v n
J o h a n ’ses S k aal n u d rik k er.
M en — slip p e r O nkels P e n g e op,
S aa „K ø b en h a v n “ m aa sige „S top “ —
V il R i i s ’e t d an se p a a h a n s K ro p !
I 8 W
Hermed følger et
illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .