114 / 435
da denne tvivlsomme Herres dødelige Afgang kan være
Publikum saa ganske ligegyldig, har heldigvis Ingen noget
at indvende, naar hun søger at trøste sig ved at lade
Morderne gifte sig med hinanden.
M æ lkebrøds-Ingénuen udfylder Pavserne ved at for
tælle om, hvad hun har oplevet — i Zola’s Roman.
T redie Akt.
T h e r e s e og L a u r e n t skal iBrudeseng. De to
H u s v e n n e r putter Nelder i Sengen. Efter denne lille
Vittighed skynder de sig ud, da de ikke kommer Kom e
dien ved.
De to Nygifte er nu paa det Rene med, at de har
gjort i Nelderne ved at tage Livet af Ægtemanden, og
deres moralske Neldefeber bliver akut.
M æ lk eb røds-Ingén uen fortæller om, hvad hun videre
har oplevet i Zola’s Roman, medens
hun truer Publikum
med at ville klæde Bruden af. Som vordende Medlem af
Akadem iet har Forfatteren dog været saa hensynsfuld at
lade Fru Therese gaa i Seng med Klæderne paa.
De Nygifte bliver ene. Stor Scene! De baxes, slaas,
kysses, pines, elsker, hyler og hvad man iøvrigt kan fore
tage sig, naar man er et sandt Menneske, der optræder paa
et frit Theater.
M adam R a q u in overrasker baade Publikum og de
Nygifte ved pludselig at træde ind. Hun hører dem tiistaa
Forbrydelsen og forlyster i den Anledning Tilskuerne med
et af de i Livet saa hyppig forekommende Krampeanfald,
efterfulgt af sand menneskelig Apoplexi.
Sidste Akt.
M ad am R a q u in optræder som apoplektisk Pantomi-
miker. De to H u s v e n n e r kommer i Besøg, men forlader
atter Scenen, da Forfatteren heldigvis i Tide opdager, at
de ikke kommer Komedien ved. Ogsaa Mælkebrøds In g é -
n u e n afslutter sin sceniske Virksomhed, efter at hun paany
har fortalt om, hvad hun har oplevet i Zola’s Roman.
T h e r e s e og L a u r e n t ser stadig Spøgelser med Smil
i Mundvigerne. De skjændes paa det Inderligste, medens
M adam R a q u in sidder mekanisk Statue og akkompag
nerer dem med Øjnene. Tilsidst fatter de det noble Forsæt
at myrde hinanden, for bagefter at tage Livet af Madamen.
Pludselig rejser Statuen sig op med Frygtelighed og
Apoplexi og giver sig til at tale med avtomatisk Gravrøst,
— aldeles som det gaar til i det virkelige Liv. Hun har
besluttet sig til at straffe Forbryderne . . . . ved ikke at
straffe dem. Forfærdeligt!
Det fra Wessel velkjendte Fad Æ rte r serveres i Form
af en Giftflaske.
T h e r e s e styrter død om. L a u r e n t
styrter død om. M a d a m e n sætter sig ned.
Med dyb, psykologisk Pathos udtaler hun derpaa de
rædselssvangre Ord;
■De d ø d e m e g e t h u rtig !!«
Og saa falder Tæppet.
Omfattende Virksomhed.
S o m vore L æ sere form odentlig lykkelig og v el h a r
svedt ud, blev der i Folkethingefs sidste Sam ling n ed sat
et Udvalg, som skulde arb e jd e for, a t indføre
Voldgifts
domstole
i alle S tridiglieder paa den ganske Jord.
U dvalget er vel ikke n a a e t til a t afgive B etæ nkning,
m en vi ser os dog i S tand til at m eddele n ed en staaen d e
P rø v e r p aa d ets V irksom hed saav el i som u denfor Be
tæ nkningstiden.
1
. I den d an sk -e v ro p æ isk e Strid m ellem D eres
M ajestæ ter Kong
Chresten
d.
1
. a f Bogø og K lintekongen
Frede,
den
1
. a f Møen an g aa en d e d e t b aje rsk e Spørgs-
m aa l h a r U dvalget tilb ud t at væ re V oldgiftsdom stol.
D esvæ rre blev T ilbudet afsla a e t a t begge de krigsførende
M agter; m en M æ glingsforslaget m edførte dog det glæ de
lige R esultat, a t F olkethingsm and B a j e r h a r d an n e t en
selvstæ ndig Magt og afgivet b indende L øfter om. a t han,
saafrem t h an skulde komm e i Strid m ed sig selv om et
eller andet, ufo rtø vet vil lad e U dvalget fæ lde Voldgifts
dom i S tridssp ø rg sm aalene, sa a m an ikke b eh øv er a t
frygte B lodsudgydelse i den A nledning
2
. Den
9
. M arts tilbød Udvalget sin Voldgift i S tri
dighederne ved A nd elsslagteriet i H o r s e n s og lovede
v elv illig st a t fungere som F orligelseskomm ission. F o r
slaget blev d esvæ rre ikke m odtaget, m en re tu rn e re t fra
S lagteriet R eturkom m ission.
3
. L igeledes h a r U dvalget indstæ ndig anm o det s a a
vel Æ gypterne som M ahdisterne om at holde inde m ed
C hargeringen og i S tedet for a t dolke h in an d en h ellere
tag e en tilstræ kkelig Dosis Voldgift. Begge P a rte r h a r
v elvilligst lovet at tage F o rslag et u n d e r O vervejelse, sa a
s n a rt de v a r bievne fæ rdige m ed a t u drydde d eres H unde
søn ner a f M odstandere til sidste Mand.
4
. D ernæ st h a r U dvalget re tte t en F orespø rg sel til
de krigsførende M agter i C h i l i om , h vo rv id t K rigen
»Diejer
sig
der
Ligrosom 'her
Om Sylteløj.«
S v aren e oplyste, a t B eskydningen a f d r »indre F jender*
i R epublikken ikke v a r a n d et end et U dslag a f Glæde
og B egejstring over, a t d et v a r lykkedes F redsko n gressen
i W a s h i n g t o n og
Bjørnstjern e B jørnson
a t indføre a l
m indelig F red og V oldg iftskend else for alle de am e
rik an sk e R epublikker.
5
. E ndelig h a r U dvalget syslet m ed a t u d arb ejd e
et F orslag til O prettelsen a f V oldgiftsdom stole for S tri
d ig heder m ellem H undene og K attene. Skulde F orslag et
ikke blive vedtaget, h a r U dvalget enstem m ig b eslu tte t at
g aa til R ottern e med det.
De vilde Svin*
T ile g n e t O v e R o d e .
J e g s a a h a m fo r m ig m in B el-am i,
h a n sto d i D in K jæ la e re ta g e , —
selv fø lg elig sp litte rn ø g e n — o g v a r
e n d ejlig b e s k id t P lam ag e.
V o rF o jb o s A pollon, v o r h e d e n sk e G ud
fo r H e n n in g s ’s H of-M usik N oder,
v e ls ig n e t u m u lig lig esom vi,
h a n s eg n e, y n d ig e P o d er.
M e n h a n sto d d er o g saa stu n d om v ed L ag,
h v o r T o n en v a r m ere douce,
n a a r d e r v an k e dD o m m e ogX Jdsigt til fri
F o rtæ rin g i S ta te n s H u se —
h v o r u n g e T a n k e r fa n d t p a a en S pas —
som d e t n u b e d st k u n d e p asse —
og h v o r v i fik K lø for s a a m an g e T ing,
og K lø, som stu n d om v a r h vasse, —
h v o r alle S k a n d a ler, v i g jem m e paa,
og L o v en os b y d e r a t fjæ le,
o g a l v o r F o ra g t for N æ sten s R y
i tø jleslø s F rih e d fik Mæle.
O g V rø v let skiffced, o g T im e rn e fløj
i N a tte n s p ik a n te S tu n d er,
je g sid d e r o g slu d re r, og D u e r fuld,
d e A n d re p a a S ofaen b lu n d e r.
V i m o re r os o v er v o rt e g e t V id,
som ræ d som g rin a g tig t v i finder,
og g læ d e r os v e d a e b e d a a re n d e Sm il
a f fo rh o ldsv is p æ n e K v in d er.
O g an e d e V erden, h v a d L ø fte r h e r
v e d S o ld et b le v ta g e t og g iv et,
om fy rg te rlig K am p m od d e t g am le og g raa ,
b le v F o lk sg u b a n g e for L iv e t.
J e g s y n ’s, d e t e r d ristig t, v i sid d e r h e r
og si’e r v i e r ra d ik a le ;
de B o rg e rm æ n d lig g e r og ry s te r a f S kræ k,
h v is ik k e de tro r, v i e r
1_
J e g s e r h am for m ig, m in B el-am i,
h a n h ø re r d og m ed til L a g e t,
d e t v ild e S vin, h a n h a r ligesom v i
i l i v e t s B u n d fald jo sn ag et.