Previous Page  122 / 435 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 122 / 435 Next Page
Page Background

115

sine egne frigjorte Læderflasker, saa skal De se rigtige

L øjer! Men T iden er der, lille O ve maa passe paa, han maa

hver Dag slaa en halv Snes franske Spiritualister ihjel, for

at der ikke skal komme for mange fede Processer ud af

Maupassants magre Sneppe

Og han maa pibe dem ud alle­

sammen, Komedieskriverne, ligefra E sm a n n og ned til

O e h le n s c h lS .e g e r ; thi de er Pseudonymer til Hobe og

hedder M a rc u s s e n .

K an han paa en Jag ttu r blot faa en eneste Sneppe til

at glide ned i Publikum s Pose, maa han være veltilfreds.

Og den er han saa i Ulejlighed med. Har han en F ein ­

schmecker soro E e d v a r d i sin Omgangskreds, gjør han vel

i at forære ham den. I Fam ilier gjør franske Snepper kun

Forstyrrelse; men man lader dem passere, dels fordi man

nu en Gang er vant til at lave K ritik af Øllebrød, dels fordi

lille Ove selv har sagt, at de er verdensberømte.

Indtil Jagttiden kommer: Naar Ove jager efter Sneppen,

jager P olitiet efter Ove; og saa snappes baade Sneppen

og Ove.

A propos om Jagttiden.

Jeg kan en storartet A nek­

dote, der handler om noget andet. Jeg kan altid passende

Anekdoter, og jeg fortæller dem mageløst.

Jeg var en Gang i Besøg hos en Baron, for jeg er en

fin M and og omgaas kun fine Folk. Baronens charmante,

unge Frue, der før havde været Grevefrøken, havde Æ ren

af at have mig til Bords.

•Morer det Fruen at læse Gadebladet?* spurgte jeg

aandfuldt.

»Det véd jeg saamænd ikke,« svarede hun, »hjemme

brugte min Fader den til Indpakningspapir, og her bruger

min Mand den til — kasseret Papir.*

B o g a n is ju n .

Til Konfirmation anbefales:

R e d a k tø r O v e R o d e og h a n s lille B ro d e r H e l g e .

K o n f l ik te n m ellem Ita lie n og de n o rd am e rik a n sk e

F r is ta te r sy n e s n u a t sk u lle b liv e bilagt, tid en rin g e ste

B lo d su d g y d else , id e t b eg g e P a r te r sk a l v æ re b iev n e

e n ig e om , a t alle de i S ag en im p licered e P a rte r, in k lu ­

siv e d e

30,000

S e lv tæ g tsm æ n d i

N ew Orlcans

sk a l stilles

fo r en am e rik a n sk J u ry , og d e t e r u d try k k e lig t fast-

sla a e t, a t O c t a v i u s H a n s e n ik k e m a a b e n y tte s til

D efen so r.

f f $fattfejmnåi

3

eppe

SEattg.

(

3

eppe Stang baagnct oi) mellem bc forenebc sPergianere, ©bropæere oa

®ociatifter.)

3

eppe: (§p, ijtmb er bog bete for et $arti, og Ijüorban

er jeg iomtnen Ijertil? i»oor er højbro e, og bbor er g-rebe

58oif en, og Ijoor er 3eppe? (5ø, b»aber bog bette?

Serntfen, SBerntfen, Serntfen! 3eg troer, at jeg er

fommen mettent ©bropæerne, og bet ganffe uforjfplbt. aften

mon bet er jeg? Sftaar jeg føler paa min ©ibelomme, fom

enbnu er ganffe fulb af atte be <Scebeligljeb«forfIag, je Ijaber

beganget, naar jeg læfer mine 2Taler mob bet batjerfle ©1, faa

føne« mig, at bet er jeg. Sftaarjeg berimobfer paa (Sebbarb

33ranbe8, paa ©frcebber i>olm og paa al ben bPPjfie Op*

liuSning, fom

P o litiq u e n

barftittet mig for

$

2

% ,

og jegbører

benliflige ebropæiffe koncert, faa Sbteften SBerg fplibe mig

ab, om jeg fanb faa i mit #obeb, at bet er jeg. ' 2ften mon

jeg iffe brømmer? 3eg bil forføge at fnibe ub af partiet, $bi«

ingen mærfer bet, faa barjefl brømt bet $ele. Sftep, bengif

iffe! 2Ken bborban fan jeg »ærebaagen, naar jeg ret betænfer

alting ? 3eg beeb jo, at jeg er en banfî SBonbeben, en brølenbe

SErcel og Unbermaaler og en glabQtbrefien, boorban fan jeg til­

lige bæreGsbropæer og gritænfer? Sfteø, bet er iffun enSDrøm,

bet er berforbeft, jeg barîaalmobigbeb, inbtil jegbaagner op.

(©obcr atter inb, mebettS ben cbroboeiffc Æoncert beboarer.)

Aandsfrihed?

Naar en Profet fra Integades Hjørne,

Blandt andet velbekjendt for Plagiat,

Faar ingen Renter fra den danske Stat

For sine Laan

h o s H e in e o g h o s B ø r n e ,

Og naar en

„Københavner

“, fuld af Bjørne-

tjenstagtighed mod samme Literat,

Paa Figenbladets Fred gjør Attentat,

Saa fælt han river sig paa Lovens Tjørne.

Da hører man en sælsom Klagesang

Fra sønderrevne Evropæersjæle

Til Trøst saavel for Jøden som hans Græker,

At Reaktionen her i Dannevang

I disse to vil A ande ns Frihed kvæle,

— Skjønt det er Kjødets Lyst, som begge præker.