S_Punch_1891

119

Foraarsgrønt.

K e re Bob ;

J e j kan lade dig hvide, at d er nu

e r engtruffet en Spaltneng mellem

\rggDemokradterne h ern ere, fo r d ig

\none værnelie Engdioter i K ladsen

»h a r ladt sig smøre om Munnen a

Udsekten te aa fa a deres Sogger-

stænger f o r h a l P ris aa e r d e rfo r

\gaaet eng p a a a la vos betalle

vores C egarer en h al Gang saa

dyrtj som v i ellers h ar køft dem

fo r . A a n atyrlivis æ baade j e j aa A ro n d Jakobsen been

lynenes g a le i H oderne aa k a r laavet a velle mule

Foræ derne o rren tli f o r det i Somm erferrien ; men nu

æ d er T ale om, a S om m erferrien ska fø d te s, aa j e æ

hves p a a , a de æ, fo r d ig Avtoritedterne ve lægke vos

Vandskeliheder i Vejen, naat v i ska u d aa aggetere

mod de billie Sogker, va j e synes e r et Slav i Andsektet

p a a H aan sfrih eden herjemm e

f o r man skulle da tro

a i tn ia a lera n d i Stadt maa j e ha Lov te aa sla mine

M djstannere p a a Snudden aa f a a FTæddersgave aa

Provisa ariet oven i Kjøbet; men de ka vore. raksjionæ re

G røjhoder a Avthorithedter igge engsee, aa nu h arj e der

f o r slået m ej p a a Pesigm ismen, som e r de eneste,

Ongdomen h a r a glæde s e j over, aa A ro n d fakobsen

h a r slået s e j te Polleteken, aa fo rle e n D a da O g t a v iu s

maadte g a a hjem aa ligge s e j i Diskusionen om Køven-

havns Befæ sting, fik A ron Lov te aa skræve i Polleteken,

va Ogtavius kunne ha svardt nem lig

a Fæstningen

stre d imod Gronloven, som v ile r p a a et Tokammer

system, mens Fæstningen v ile r kons p a a et Edtkammer-

sygstem. A a j e skræv saa en A rtekkel aa sente den

eng te Polleteken, vori j e fo rla n g te, a man sku a vsk a ff

d i K losedter, som man nu bruer, f o r dig d i strid er osse

itnod G ronloven aa v ile r p a a el Etkammersysslem , vo n

man h a r engen over s e j aa engen ve Sien a s e t; men

je fe k m in A rleg k el tebave mæ et B rev f r a H e r up,

v o ri han beklavede, at han kunne igge obta den a M an gel

paa P ias, aa de synes je n u v a løgerlig, fo r d ig A rteglen

jo sadte paa en M aade et Kabinetsspørsm aal unner

Debadt, men j e j tro r nu, j e ska prøve p a a og fa a den

obtaed i V e n s t r eb la d e t , f o r d ig j e ved, a t B e r g altid

h a r viidet vaaren eng i et Kabinet aa d erfo r maaske

nog engtreserer sig f o r Englægket.

Ves ikke senn erj e

den te Dogter S j a n g d o f f , som nok kan brue den te

aa f y Ile op m ed i næste D e l a sine Oblevelser.

Men

de æ lieg ot et H æ l i Uhællet mæ Ølskatten aa Sogker-

loven, a osse Tolien paa Petrolijummen bier nesaf, f o r

saa h a r v i da den saa mejet billiere, n aar vi ska te aa

g ø re Revolusjon f r a nejen a, aa proklem ere Komunen

aa stegke Raajhuset i B ra n d mæ, ves de da bier te noedj

D in hengivendes

E in a r J o r r e n s e n .

P. S k r.

Æ r de sani, a B j ø r n s on ska sennes som

Volgif.is

dommer te R om mæ et amerigkansk Olieblad i Lommen i

Pr. Omgaaende.

æ t ved S lukefter, h v o r Ingen sig d y er

F o r A bek atten a t kvæ le,

Og »Flasken« lø fter sin H als som et F y r

F o r v ild farn e, tø rstig e Sjæ le,

Der frem b rin g es

til d en ganske S tad

S aavel p aa F lask er som frisk fra F ad,

Og m an g en en T ub o rger fatter,

At P ublikum h ø jt den sk atter.

Men, eftersom E s t r u p h a r set sit Snit

Til ogsaa a t sk a tte P ro du k tet,

H vori en gelad K jø b en h av n er g aa lidt

Sin H als h a r indvendig fugtet,

S a ’e H e y m a n n , da Hoven om Ø lskatten kom :

»Bi kun. G odkarl! Vi g aa r udenom

Og brygger et

, s<jm de k jæ re

F olk nok med a t sk atte la ’er væ re.«

S aa gik h an udenom , li’esom P e r Gynt,

Og gav sig i Fæ rd m ed S agen:

H an b ry gg ed ’ et

, d er v a r s a a iyndt,

At aldrig m an h a r k jen d t M agen;

S aa skikked’ m an P rø v eflask er h en

T il B yens to tale A fholdsmæ nd,

Der ju b led , a f Glæde b esatte:

Den B ajer k an vi kun skatte!

— Blot nu det tø rstig e P ublikum

Som ellers til Ø lkilden d rag er

Og ty re r K am elen, vil give det R um ;

For, dersom del »Svagdrycken« v rag er,

S aa komm er, p aa S tran d v ejen allenfals,

P ro d u k tet v ist i den gale Hals

Med m ange æ rbødige H ils’n er

Til den fo rtyn ded e P ilsn er.

Hermed følger et

i l l u s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .