125 / 435
1 1 8
Aprilsvise
røn e r V aa re n s Hæk
T hingets Mænd er væk,
Og m a n sp e jd er efte r n y e Sole
P a a sit F irm am e n t;
V in teren e r endt,
V Men p a a F o raa rsg læ d ern e vi stole.
M angen V irtuos
Søger Guld og R os
H er til L an ds, fo ru d en D ilettan te r;
M aan ed en A pril
E r jo lu tte r Sm il
Mod A lv erd en s m u n tre M usikanter.
Og i sam le t T rop
K omm er i G alop
De h e rtil m ed sv u lm en d e P la k a te r,
M ens vi sæ tte r F a rt
A llesam m en s n a rt
M o dK o ncertp alais og s n a rt T h e ater.
M er end én B azar
Vi d esu d en h ar,
E n, h v o rtil selv A delen h a r tiom m e t,
Og h v o r P ub likum
D rak d et d yre »Skum «,
M edensF attig fo lk dogF løden sk u m m ed .:,
I A visern e
B eneficerne
V e n n e h je rte r s n a rt v il se a t sm elte;
B lom st og L a v rb æ rk ra n s
I en b ro get D an s
V æ lter o v er S cen en s g jæ ve H elte.
F æ lle d sp o rten s n a rt
T ag er a tte r F art,
Ild n e r U ngdom sblodet, s ty rk e r M odet;
S tille V an d rin gsm an d
M u n tert v en te k an
P a a a t fa a en Fodbold sm id t iH o ’edet.
Og B icyclerne,
T rods A rtik lern e
I de O l d e n b u r g s k e S tra n d v ejslo v e,
Uden S po r a f F ry g t
T riller h e lt fo rry k t
L an gs ad Ø resu n d ets b lan k e V o v e—
S k ræ m m er F olk og Fæ
M ed de k rum m e Knæ
P a a de sm a a og sto re T rilleb ø re,
M ens de nok s a a glad
S tu nd om fa a r et B ad
M idt i K ø rev ejen s ty k k e P lø re.
S ik kert m ed et Sm il
H ilser vi April,
A lle vox ne F o lk s a a v e l som B ørn,
Ikke m in d st, fordi
Maj og Tivoli
S ta a r jo lig eo v en p aa for D øren,
Og s a a skal vi artig s la a til S øren! :,
Ved Kaffen.
F r u Ju lia n e P e te rs e n :
God Dag, sode Fru Schrøder,
maa jeg bare lige sætte mig ned og hvile mig et Øjeblik,
for jeg skal sige Dem, min Sæfti staar her udenfor, De ved,
P etrine vandt jo en for en K rone i Tombolaen paa Bej-
sikkeludstillingen og hun er jo en af de unge Piger, derer
bleven enige om at kjøre paa Sæfti, hvad der jo baade er
sjertosa og hvadvivil og slet ikke mere uanstændigt end at
kjøre paa Trejsikkel, og hun har jo m aattet ligge af at gaa
med Korset, som ikke er sportsmæssigt og nu vil hun bruge
Pengene til en K lokke og Gummiringe til Sæftien, og F rits
Grønbæk, som jo altid skal være sjikanøs mod Pigebarnet,
mener, at hun sætter sine Penge i R inge for dog en Gang
at blive ringforlovet med en Siklist, og der er ogsaa en,
som i sin F ritid er ved Toldvæsenet, som hun maaske nok
mener, det bliver til noget med, men hun vil jo først vente
og se, om han ikke bliver brødløs ved Frihavnen, men saa
har hun jo faaet mig til at prøve paa at kjøre paa Sæfti
ogsaa, hvad der ikke er saa nem t, fordi jeg maa trække den
efter mig det meste af Vejen, og det er akkurat ligesom
den Gang, da jeg lcjørte med lille Ambrosius i Barnevogn,
og havde jeg nu haft en Sæfti til ham, da han var lille,
saa havde det rigtignok været nemmere, men jeg vil dog
alligevel raade Dem fra at kjøre paa Bejsikkel, søde Fru
Schrøder, fordi det ikke vil klæde en Dame med Deres
Benbygning, og derfor vilde det vist ikke være lædilejk for
Dem, men hvis De har Lyst, saa maa De gjerne faa min
Abonnem entsbillet til »Thermidor« paa Dagmartheatret i
næste Uge, for mine Nerver kan ikke taale at se det en
Gang til, og vi var der jo til Prem iæren, og jeg maa sige,
at jeg forstaar ikke det Stykke, for den Therm idor, som
skulde være H elten i det, og som det er opkaldt efte.r,
ham ser man ikke noget til, men derimod A d o l f J e n s e n
og naturligvis M a r tin iu s , som altid spiller med og elsker
Frøken H o r n e m a n n med lys Paryk, og for R esten er de
fleste Personer i Stykket Ladegaardslemmer, som kaldes
Jacobinere, hvad der formodentlig kommer af, at de er op
kaldt efter den nye Borgmester Jacobi, og de er ubehagelige
og nærgaaende mod Frøken Hornem ann, som bliver mere
og mere ædel for hver ny K jole, hun tager paa, saa at hun
tilsidst er en fuldstændig Engel, da hun faar hvid K jole
paa i sidste A k t og bliver henrettet for sin Æ delheds
Skyld, og jeg tror nok, at det kan more Dem, søde F ru
Schrøder, for naar man kun kan komme i T heatret, naar
man faar en B illet forærende, saa vil man jo gjerne have
noget for sine Penge, og hele Personalet er med og hyler
omkap i vilden Sky, hvad der jo er rart for Dem, som ikke
h arer godt, og vi var jo naturligvis med til A ristokratiets
Basar, og jeg havde skjænket en Sofapude til Tombolaen,
De ved, den som gamle T ante Jette havde foræ ret P etersen
og mig i Brudegave, og rædsom var den jo, fordi hun ser
saa daarlig, det gamle Skind, men vi var jo alligevel nødt
til at have den fremme paa Sofaen i Dagligstuen, fordi hun
altid spørger efter d e n , naar hun kommer og besøger os,
men nu var hendes Syn blevet endnu daarligere, og saa
mente vi, at hun kunde ikke se Forskjel, om vi lagde en
anden i Stedet for, og saa forærede vi den til Tombolaen,
fordi man jo b ør støtte en god Sag, naar man er saadan
stillet, at man kan gjøre det, men kan De tænke Dem. saa
da vi kommer derhen, saa skal vi naturligvis spille i Tom
bolaen, og saa vinder Petersen tre N iter og Sofapuden, og
nu tø r vi slet ikke skille os af med den igjen, for nu er
Tantes Syn begyndt at blive bedre igjen, saa det var jo
paa den anden Side godt, at vi fik den tilbage, ug F rits
G rønbæk siger, at der kan man se, hvor udmærket den
Bazar svarer til sit Formaal, fordi Sofapuden har faaet et
Fortsættelsesasyl hos os, og saa har man dog altid gjort en
god Gjerning og bidraget sit til, at de forældreløse Børn
kan komme paa A syl i deres F ritid, naar deres F ader og
Moder ikke har R aad til at have dem hjemme
Ja, skulde
De nu ønske Dem lidt Motion, søde Fru Schrøder, saa
kan vi jo spasere sammen, naar jeg er ude at kjøre paa
Sæfti. Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for Kaffe.