162 / 435
155
Vi indtegnede Je. K. L a u r itz e n for en lille Tur til
Vandsbæk.
Men til Premièren! I den frie Orkesterpavillon
hilses de Unges Dirigent, R o b e rt H e n re s c h e s , med
stærke Klaps. Han takker paa spansk og dirigerer en
»Symphonia«, der udføres af Ynglinge paa 50 Aar.
Mere Klaps.
Dernæst vender vi os til den frie Kunstnerplæne,
hvor Stylteakrobaten H e n n in g J e n s e n io viser sig.
Den i Frihed dresserede Kraflkunstner A le x a n d ro
K je ll an din i med hans vidunderlige Produktioner paa
en »Jakob«-.Stige, der fra en Gyldendal i Ordrup naar
lige op til Stavanger, har havt det Uheld at falde ned
fra Stigen og brække Hoften. Han sidder nu tiltalt for
blækspild; derfor samler al vor Interesse sig om
J e n s e n io .
Hans Entré er udmærket. Han kommer ind iført
en Præstekjole, saa lang som en hel Spalte i »Politiken«,
og vækker selvfølgelig Jubel hos de tilstedeværende
smaa Sorte. Paa sine Stylter danser han en Pastorale
og gjør Knivproduktioner med Ærmegabene til stigende
Forfærdelse for alle dem, der i en lignende Situation
foretrækker at gaa paa Knæerne. Dette Optrin vækker
Latter. Derpaa kaster Jensenio Præstekjolen og slaar
Skidt paa Jesu Barndom i den bare Vest. Samtlige
Kunster indbringer ham rigeligt Honorar hos P. G.
Philipsen.
Imidlertid er der trods den bidende Kulde fra
Højrepressens Side bleven fuldt af frie Aander i Tivoli.
I den frie Koncertsal er der Trængsel. Man venter
Kammerherren for det Hele. der for Øjeblikket er til
Møde med sine Venner i Theaterkommissionen. Paa
den Stol, hvor E e d v a rd plejer at sidde, har endog
kærlige »Mænd af Ære« henlagt en Buket af Midas-
Guldregn.
Paa Slaget 7 træder K amm er ch e f en ind og
modtages med en Fanfare af Basunblæsere fra Integade.
Vi slutter os til disse Ovationer, idet vi samtidig kom
plimenterer Chefens Strygekone, Madam W illiam
B loch, der fremdeles ekselieier véd at stryge Oehlen-
schlaegers og andre barnlige Aandérs Værker af Re
pertoiret.
Efter nogen Dvælen i Koncertsalen, hvorfra vi ud
dreves ved at faa en forældet Faust i Ansigtet, modstod
vi Fristelsen til at gaa om Bord i Plimsolleren : »S ankt
G eorg«. Den har i den sidste Tid faaet nogle slemme-
Grundskud i sin Vandgang paa Grund af mislige For
hold i Hovedstrømningerne, og vi turde ikke udsætte os
for Muligheden af at gaa til Bunds. Derimod skal vi
med Fornøjelse gaa om Bord. naar Sankt Georg, hvad
der er Tale om, gaar til Vejrs uden »Understøttelse«
som Faldskærm til Kaplejn C h r e s te n s Ballon.
Omsider sluttede vi foran del frie Theater, hvor
Hr. M a n b an g opnaaede en saa uventet, stor Sukces,
at han endog kom »paa ret Kjøl« i »Dagbladet«, da han
optraadte som »Harlekin Skelet«. Den Scene, hvor han
først reduceres til et Lig paa Grund af Pinsler og
bagefter gjør sig ganske umulig ved at gjøre Grin med
sig sely, var en virkelig Aktualitet.
Men Kulden i den øvrige, fordummede Højrepresse
var stadig horribel. Vi havde virkelig Medlidenhed med
den grundige Afklædning af E sm a n n s tyndbenede
»Enkemænd« samt med den Herre, der stod opført paa
Programmet som: »Thérèse Baquin, P e r Anden«.
Af Højre-Hyklerne blev det fri Tivolis Première
saaledes modtaget med en vis Kulde; men alle frie
Aander i Norden gik standhaftig omkring — og var
hede om Ørerne.
F r a Kun stve rden en .
, , lm wtmderschonen M o n a t M a i
,
W enn a lle B lum en spriessen
,«
Saa vil man gjerne more sig —
Man ser »Adresseavisen«:
Den nære glade Pintsefest
Med Avertissementer,
Der lokker overalt til Gjæst,
Saa mange Sjæle fanger.
Yort T iv o li er nu begyndt
Alt for en Uge siden;
Men Bladepragt og Blomsterpynt,
Den kommer først med Tiden.
Der er lidt fattigt overalt,
Saalænge Solen sviger;
Dog! skjønt vel Thermometret faldt,
B allon c a p t if
— den stiger!
C y c listern e holdt Foraaisfest
En Gang i forrige Uge;
Man saa dem, som de kunde bedst,
De lange Ben at bruge.
Det var en lystelig Kommeis,
Som om det gjaldt om Livet —
Man kom da ogsaa lidt paa Tvers
Af Spor-Lok omotivet.
Paa S o rted am de stærke Mænd
Har Muskler præsenteret,
Der mangen frejdig Ungersvend
Har mægtig imponeret.
Man mindet blev om salig Safft
Og saa, imens de slider,
At her er baade Saft og Kraft,
Især ved Foraarstider.
Det var ej blot blandt dem, vi saa,
At Kæmpeaanden fandtes;
Den fik vi ogsaa Øje paa
Hos D o c to r E edv ard B randes.
Som Bryderkonge er han traadt
I Skranken, Galerøjsen —
Der vanker voldsomt Pukkelblaat
Til Berg og F re d e Bojsen.
Saa viser sig den C irk u s Busch
Med sine smaa Najader,
Der dristig til Orchestertouche
1 Vandbassinet vader.
Skraas overfor den »
National*-
I stille Tavshed knejser:
Ak! F e rd in a n d »lægger op« —
Paa Eventyr og Rejser.
Ta, her er kort sagt nok af Sport,
Der Livet os forsøder —
Man kan jo ogsaa rejse bort
Til al Slags Vælgermøder;
[Politikerne muntrer sig
]Helt lystig bag Kulissen
,7>lm wunderschönen M o n a t M a i
,
W enn alle B lum en spriessen
.«
han skal