158 / 435
151
skjellige Stadier. Endvidere med fri Udstillingstegninger
af den store Digter selv, der bl. A. har aftegnet Hys
ningen i Kasino, da han i December 87 producerede sig
som Oplæser.
Hele Norden vil i aandeløs Spænding imødese, hvad
saa udmærkede Forfattere af hidtil ukjendt Storhed
mener om en saa udmærket Forfatter af endnu mere
ukjendt Storhed. Fra nu af og indtil Værkets Fuld
endelse vil derfor alle Lunger mellem Integade og Bad
stuestræde gaa i Løbet under Trompetstødene, der skal
skingre ind i alle dette Lands fordummede Hjerner.
Alle Nordens Folk skal flokkes om Strindbergs Katheder,
som han ikke har, for at lære hans udødelige Ord om
Kvindekjønnets Foragteiighed.
For at Alle skal kunne anskaffe sig dette geniale
Værk til privat Brug, er det besluttet at sælge det i
Pundevis å 50 Øre. Hele den kolossale Indtægt anven
des til et Ærestelegram til den store Digter.
L igtalen.over det opsigtvækkende Foretagende be
sørges af afdøde Bang.
Grin-goire.
T id s ta v le fo r A p ril 189 1.
I — Rigsdagen hjemsendes. Venstre tages i Kur og
Pleje paa Kommune-Hospitalet i Rømersgade for Sukkersyge.
3 — Berg og H eru p slaar igjen deres Pjalter sammen
og gaar op i en højere Eenhed, et Fænomen, som Barnum
-tager sig saa nær, at han øjeblikkelig lægger sig til at dø
af Næringssorg.
5 — De to gode Barnummere lægger ud paany i
•Venstrebladet« og »Politiken«.
8
— H ø g sb ro er lige ved at nedlade sig til at aflægge
en Visit hos »Folkethingets Skriver og Forvalter« i Anled
ning af allerhøjstsammes Fødselsdag, men opgiver det denne
Gang for ikke at blive greben paa fersk Gjerning.
10 — Barnums Begravelse. Pastor H—g prædiker i
Dagens Anledning i
Politiken
over Themaet: »Et slet
Redskab (Ærmekniven?) er ikke saa godt som et godt
Redskab« (Ragekniven?)
12
— Berg og H ørup forsøger at sprede Lys over
Landet i Næstved og bliver til Tak herfor lyste hjem med
en Bergfisk af de oplyste Vælgere.
14 - D ø n n er g aa rd s Balanceproduktioner som grov
kornet Spøgefugl modtager endelig offentlig Paaskjønnelse, idet
der fastslaas at foranstalte en Række
(4
X 5) Festmaaltider
for ham, ved hvilke Menu’erne dog er temmelig ensartede,
idet Maden ved dem alle er færdigbagt, og Drikkevarerne
leveres pr. Post.
17 — Det kgl. Theater opfører »I Ravnekrogen«, som
af Publikum og Pressen i skjøn Overensstemmelse hurtig
gjøres til Ravneføde.
19
— En Kommunelærer klager i »Dag. Nyh.« over,
at Bodegas Flasker indeholder '/i Pægl for lidt, saa det
bliver umuligt for Nogen at faa '/a Pægl for meget. Det
synes iøvrigt at være vel liberalt mod dem, der anskaffer
sig en »Hat« hos Bodega, at stryge den saadan af og saa
endda give dem en »Hue» i Tilgift.
2 0 — 1 «Berl. Tid.« afsløres A sger Ham meric h som
nok en dito mellem Gades Efterfølgere paa Dirigentpladsen
1
i Musikforeningen.
Der er mange, men store er de
langtfra alle.
21 — Flyttedag. Paa Gaderne ses ikke mere det
j
sædvanlige Flyttedagssvineri, derimod udgaar «København«
og »Aftenbladet« som sædvanlig.
1
— Ove R o d e maa give Afkald paa sit Vand og Brød |
mod at erholde Kompensation i sædvanlig Fangekost.
22 — Hr. Mandix Schou sætter Kmrhr. F a lle s e n
»en Igle« i
N ationaltidende
; men den bider ikke rigtig.
Allenfaldesen bløder Chefen ikke som ellers i
Bevl. Tid.
23 — Saabys Ordbog udkommer virkelig! I denne
Anledning ringes der om Aftenen med Klokkerne i alle
sejsten Kirketaarne her i Staden.
26 — Et Fakkeltog til Ære for G eorg B randes af
Lygtemændene i Utterslev Mose aflyses, da Planen findes
stridende mod den her gjældende Mose Lov.
28 - I Skrædderlavet kommer der en Kurre paa
Traaden, som bevirker, at Fagforeningens Medlemmer maa
opgive Syforret ningen og gaa over til Strikefaget.
•— Børstidendens fængslende »Messiade« skaffer E rn s t
B rand es
2
Maaneders sædvanlig Fangekost, en Benævnelse,
der synes at komme af, at det er bleven den sædvanlige
Kost at afspise Oppositionens Martyrer med.
29 — De tapre Skræddere, der gjorde Knuder hos
Herforth, optager atter Traaden, hvor de slap den.
V ik in geb a lk en .
»Hnn for vide kring land.«
Frittliioffs Saga.
^en for vide omkring, denne »svensk Gymanastik«,
Den slog ned overalt som en Falk.
Vil De høre en Gang, om hvordan det den gik,
Vil De høre om Vikingen Balck?
Han er »Løjtnant i svenska arméen«, saa vidt
Som vi ved, og en Mester i Spring,
Og Stockholms Ungersvende han satte i Trit
I en Aarrække snart å la Lin g.
Her til Sommer han har arrangeret en Fest,
Som han højt har bebudet i Nord.
Vore Ynglingeskarer er budne til Gjæst
Ved Stockholmernes festlige Bord.
Han for vide omkring, sendte Breve paa Brev
Til Christiania, Lund, Kjøbenhavn;
iMen det var dog nok lidt apokryft, hvad han skrev,
Og man ved ikke ret — i hvis Navn.
»Lundagården«s Studenter bestemt sagde Nej
Til den festlige Invitation;
Vi vil ej være med paa en saadan Galej,
Sagde hele den «skånska nasjon«.
I Christiania lader det heller ej til,
At i Planen man finder Behag;
Her i Danmark vi ved ikke ret, hvad vi vil —
»Hvad vi vil!« er jo Kvindernes Sag.
K rig sassesso ren P o u l er paa Timen parat;
E rna J u e l eller H an se n (Arne Vendt)
Vil nok stille med Glæde som flink Akrobat
Med et raskt, feminint Kontingent.
At vor Kultusminister, der holder af Sport,
Vilde støtte den rejsende Ring,
Ja, det haabede man; derfor er det lidt haardt,
At der vanker nok slet ingen Ting.
Thi de Videnskabsmænd og de Kunstnere, som
Deres Lykke for Aaret erfor,
Har i Bladene alt faaet Kundskab derom,
Men til Kunstneren P o u l — ikke Spor!
Det var haardt, det drev bort, dette Haab for hans Sport,
For Hr. P o u l vist den bitreste Kalk!
Hvilken Tort, at tilkort vi er kommet med vort
Fagre Haab om — en Vikingebalk!
ifMP“ H e rm e d fø lg e r et
i ll u s tr e r e t A a n o n c e - T illæ g .