169 / 435
162
n ~
JL/e stakkels, haardt forfulgte Radikale
Forbander uden Tvivl det Øjeblik,
Da de paa L e d r e g r e v e n s Vildmand gik
For h a n s »Forhandlingværk« at anbefale;
D e kaldte det saagar den geniale-
ste Vending i den danske Politik!
— Men efter slig en genial Udgydelse
Er fulgt en dyb og uforstilt Fortrydelse.
Betitler blot den bolde
H e rm a n B in g
Forhandlingen som »Kronen paa Fadæsen«,
Strax rives ham i Evropæernæsen,
A t
E e d v a r d
fostret har den lede Ting;
Og, blotter
H ø r u p
med et hastemt Sving
Forhandlingspolitikkens sande Væsen,
Saa bliver mellem andre gamle Skader
H an udlagt ligefrem som Barnets Fader!
Hvis
H e n n in g J e n s e n
bare Munden lukker
Lidt højlydt op mod
F r e d e B o js e n s
Trop
Og siger fuld af Salvelse sit Stop
Til Konsekvenserne af 01 og Sukker,
Saa kommer en Krakiler strax og mukker,
A t d en Reform har selv han flasket op,
Ja — før end han fik gjennemtænkt Projektet —
Har som en islandsk Løve det forfægtet.
Og, naar
J e n s B u s k
paa samme Vis gjør Knuder,
Paa sin Tallerken lige strax han faar,
A t han gik ogsaa som Forligsbebuder
Om mellem Jyderne forgangent Aar
Og snakked om. at Provisoriets »Ruder«
For et Forlig i Vejen i k k e staar,
Ja, havde til et saadant vovet Trøjen,
H v i s blot han havde kunnet taale Røgen.
Selv
J e .
K.
L a u r i d s e n
har dekreteret,
A t Kampen bare gjaldt om »mere Mad«,
Saa han var, hvad man kalder, net leveret,
Hvor han paa »billigt Sukker« har spenderet
En Omgang ægte, uforfalsket Had;
Ja, hver Gang
T a u b e r
skummer frisk fra Fad
Mod Skat paa Bajeren, strax til ham vanker:
Den stammer fra hans — ikke toldfri — Tanker.
— Ak ja! Forvildelser i Ungdomsaarene
Med Tiden kan som en Slags »gammel Gjæld«
Den bedste Evropæer slaa ihjel!
— Men Vælgerfolket, som skal skille Faarene
Fra Bukkene, i Følge
B e r g s
Appel,
Fortvivlet river daglig sig i Haarene,
Fordi det rene Venstres Renhedsmærke
Er Humbug, ganske som dets Enhedsmærke.
S en sation s-T elegramm er
til
Punch.
Stokholm
d.
15
. I Følge Telegram fra
» Verdens
Gang
« hertil skal Statsrevisor H ø ru p s Stilling være stærkt
truet, fordi han i et Nummer af »
PolU iken
« fra forrige
Aar skal have udtalt, at »faa vi først Fingre i C amm er
m ejers Forlag, skal vi siden snakke gammelnorsk med
Normændene.«
— Den
16
. Det norske Ministerium har vedtaget at
sende hele den norske Flaade til Hjørnet af Integade for
at kræve Oprejsning i Anledning af de faldne Ytringer.
En Mobilisering af »Riffelringen« anses for nær forestaaende.
B jø rn s tje rn e B jø rn so n arbeider i sit Ansigts Sved paa
en ny og forbedret Krigssang.
— Den
17
. Fra K jø b en h a v n meldes, at Krigs
humøret paa Hjørnet af Integade er faldet adskillige Grader.
Paa Forespørgsel til H ø ru p, om han vilde blive og dø i
sin Rede, skal han have givet det bestemte Svar: »Hvad
kan det nytte?»
— Den
18
. I Dag ventes
»Politiken<s
Kontor at
blive erklæret i Blokadetilstand. Derimod er Blokaden af
»D em okraten* s
Trykkeri i A arh u s hævet. H ø ru p s Af
gang som Redaktør af den højeste Oplysning anses for
sandsynlig i de højest oplyste Kredse.
S enere Telegram , Som Svar paa en Forespørgsel
fra Chefen for den samlede norske Land- og Sømagt har
H ø rup erklæret, at det ikke er ham, men E ed v a rd
B ra n d e s, der er Forfatter til den omhandlede Artikel.
Striden truer saaledes med at antage en evropæisk Ka
rakter.
— Den
19
. F"rederik B a je r har tilbudt sig som
Voldgiftsdommer. I Følge Rygter i •
Børsbladet«
skal de
evropæiske Krigsskibe, der sendes til K o rfu forat beskytte
de derboende Jøder mod Overlast, tillige være instruerede
om at beskytte Jøderne i In te g a d e mod Forfølgelse fra
de rasende Normænds Side.
— Den
20
. E edv ard B rand es hari Dag afgivet den
beroligende Erklæring, at han ved at »snakke gammelnorsk
med Normændene« kun forstaar, at han vil spække sit
dansk-evropæiske Modersmaal med saa mange ny-norske
Udtryk og Norskarabesker, som det paa nogen Maade kan
gaa an for et civiliseret Menneske. Den norske Flaade er
som Følge heraf allerede gaaet neden om og hjem igjen.
— Den
21
. Den i forskellige Blade bragte Efterret
ning om, at et Selskab dresserede Gæs med det første ag
tede at optræde paa Tivoli, viser sig nu at være forhastet,
Det skal nemlig kun være en Samling af
i>Poliiiken*$
fedeste »Ænder«, dog ganske vist med Gaaseøjne, som
har besluttet i Sommerens Løb at glæde vort Tivolipubli-
kom med adskillige overraskende Præstationer.