170 / 435
M ad sen _o g L a s s e n .
— Ger Dag, Mad
sen.
— Guten Tag,
Lassen.
— Hvorhen saa
hastig?
— Geh wæk! Ich
habe nix Zeit mit
dich zu sprækken.
—Hvad er den a ’?
Har Du glemt dit Mo-
dersmaal, Madsen?
— Gu’ har jeg saa. Jeg skal jo paa tysk Komedie.
Ach, der K ainz, der K ainz, der gigantische König für
allen Sjauspielern! — U ndd erK ob er; ach, der K o b er!
— Hast du sein Magen gesehn?
— Nej Tak. Jeg kan selv skabe mig.
— Schaffen dich? Sagst du, at der Kainz und der
Kober schaffen sich? Uf! — denne dänische Dummheit
und Hyklerei! Was sagt ikke der grosse H e rm a n
B ang?
— Naa, hvad siger saa h a n ? — Men tag og over
sæt det for mig, Du; for d e t Danske, han laver, er li’esaa
svært at forstaa som Tyskerne.
— Er sagt, — jeg mener han siger, at det »ranker«
de Unge at staa lige overfor Geniet. Nu vil jeg hen
og rankes,
— Passiar! Kan Du ikke begribe, at han henvender
sig til de Unge, der endnn rider Ranke? Vil Du endelig
ha’e tyske Anstalter, kan vi jo gaa ind i en Port; saa
skal jeg brøle for dig og slaa ud med Arme og Ben.
li’esaa længe Du vil h a’et. Og det skal Du faa gratis.
— Ich glaube, das du will! Jeg gaar jo paa Frei-
billet, for at vi kan faa udsolgt. Saa bleibt der kleine
O tto so vergnügen.
— Jeg er ikke med. Naar ¿Othello» skaber sig gal
ude i National, saa griner man a ’et, men, naar Kainz
skaber sig endnu galere, saa. skal det være evig dejligt!
— Du hast nix Begreif um Kunst, Lassen! Jeg
siger ligesom der grosse Direktør K n u d s e n : der Par
nas liegt auf dem Ri isengebirge.
— Det vil jeg tro. Saa er der vel No’et i, hvad
Folk fortæller?
— Was verzählen die Leute?
— At Riis for Fremtiden vil la’e Oehlenschlaeger
oversætte paa Tysk for at gjøre ham bedre forstaaelig
for os Danske.
— Ja, Gott giehe es! — Der ist kun e in e deutsche
Kultur, und der R iis ist sein Prophet! For Resten skal
jeg i Dagmar med min Tochter Mine und sin Kjæreste,
— det vil sige den nye. Han er Probenreuter aus Berlin.
— Jeg havde ellers hørt, at hun var forlovet med
en Maler?
— Ja, det var den Gang — damals, forstaar Du.
Han ha’de faaet et Billede paa den freie Ausstellung:
en Moppe med røde Ører og grønne Hinterben, der
kaster Trillinger i en Skarnbøtte. Wunderhübsch! —
Der famose Kritikus H a n n o v e r ha’de de grausamste
Pinsler af Henrichelse, og min Schwiegersohn blev so
berühmt, at han strax blev engagiert til at male Vægge
i det neu reparierte Kasino.
— Maler han Vægge i Kasino? Jeg troede snarere,
at det var Pengekassen, der trængte til lidt Fernis.
— Gleiche Fedt! Skulde min Tochter Mine udsætte
sig for at blive Enke, wenn han hvert Øjeblik ligger
og faar Loftet i Ho’edet? Naa, — saa machte hun es
vorbei.
— Hvor traf hun da Probenreuteren?
— I Ballonen, natürlicherweise. Hun var gaaet til
Vejrs — hoch über alle Dahle und Bäume und Rambusche
und das ganze Volkersen.
— Hvad vilde hun d er?
— Hun vilde se F e r d in a n d blive Schmidt her
aus fra National med alle sine arme Pigebørn, der
schlechtsingen Kleider ha’de paa Kroppen.
— Ja rigtig. Og imens sidder Bryggeren og synger:
Tip Tap Tønde, nu skal jeg begynde! — Kjør videre.
— Saa hører min Tochter Mine plotzelich en Herre
ved Siden a ’ sig sige: Ah! Ah!
— Naa, det var En, der vilde a ’?
— Ja wohl. Han var luftsyg, forstaar Du. Al sin
Frühstück kastede han ud over Rælingen, og saa kastede
han sig selv op i min Tochter Mine sine Arme.
— Saa hældte hun ham vel ud efter Frokosten?
— Ach nei, mein lieber Lassen! Bedenke doch:
Hun ha’de for Øjeblikket ingen Engagement, — ikke
en Gang en Klasselotteri-Kollektion. Hun stod som hun
var falden op fra Jorden. Og saa sa’ hun: »Lass gehen!«
sa’e hun; »nun bist du der Meininger, so bin ich die
Deininger!«
— Naa, og saa var de forlovede?
— Freilich. Næste Dag stod baade hun og hendes
lieber Sophus i »Avisen«.
— Var lia n ogsaa en Sophus, der var paa Tournee?
Ved Du hvad, Madsen, saa kan jeg forstaa, at han
blev ør!
— Donnerwetter! Die Glocke ist halb acht. So
hat der Kainz schon eine halbe Stunde gebrüllt. Ich
muss laufen Alles wass Riemer und Zeug kan halten!
................Adjøs, Lassen!
Indestaengede.
<%i
P in ts e tid , n a a r S k o v e n sla a r
O m M a rk en s in e g r ø n n e K r a n se,
O g u d p a a F r e d e r ik s b e r g m a n g a a r,
F o r d i m a n v il s e S o le n d a n se,
E r d e t b e d r ø v e lig t o g tr ist,
A t fra e t W i i n b l a d s g r ø n n e K v is t
M a n a f e t F æ n g s e ls g itte r s R is t
S in T a n k e flu g t m a a la d e sta n d se .
D e t a rm e M a rty re x em p la r
D y b t su k k e r : D e n V ej sk a l v i a lle ,
H v o r in t e t a n d e t G rø n t m a n h ar,
E n d m u lig v is E n s e g e n G a ld e.
— F r a O v e R o d e h a n m a a sk e
V il fa a a t h ø re m a n g t O V e ,
H v is u d t il „
København
“ m e d
„C “
T il C h r istia n sh a v n , h a n s V ej sk a l fa ld e
O g s ta k k e ls R e x m e d tv iv ls o m t H e ld
I R o se n sk jæ r sin L o d afm aler.
H a n s ig e r o g s a a sn a r t F a r v e l
T il F r ilu fts liv e ts Id e a ler .
I T ilg ift R e tte n v a r s a a s tr ix
M o d
Aftenbladets
æ d le R e x
A t k r æ v e a f h a n s P o r t’m e n ix
H a lv tr e d ie tu sin d R e x -B a n k d a le r !
A t B e n t h e i m fik s in B ru m m etu r,
O g E r n s t e n d n u h a r s in til G od e,
G jør ik k e S k æ b n e n m in d r e su r
F o r W i i n b l a d , K o r s g a a r d , R e x o g R o d e ,
S æ r d a d e n T id er so m e n R ø g
F o r d u fte t, d a for s in H a llø j
M ed M ø b lem e n t o g S y lte tø j
M a n fik s it R y g te b r a g t p a a F o d e .
D e rfo r er m a n i tr is t H u m ø r
I b a a d e
Børs
- o g
Aftenbladet
,
H v o r u d e n „ B ru m m e r ed a k tø r “
M ed G r o v h e d d e r e s S k y ts d e la d e d ’.
L a d ,,
PolitiJcen
“ v æ r e slem ,
O g „
København
“ lid t lig e fr e m ,
M ed W i i n b l a d m ø d e s a lle fe m
A llig e v e l i F e d te fa d e t!