17 / 435
10
Klinket og sammenbrændt.
Oppositionens Myretue
Det
v a r
mellem
H ø r u p
og
B e r g
saa koldt,
A t Evropæeren
E e d v a r d
fik Snue,
Hver Gang han sin Næse mellem dem holdt.
B e r g
stempled
H ø r u p
som den, der har voldt
Udslukkelse af de smaa Arners Lue,
Og
H ø r u p
følte sig alt
fo r
stolt
Til at være hos
B e r g
i samme Stue.
Des Aarsag hittede hver sin egen
Stue, den Gang i Lovens Navn
Den ene aged til Blegdamsvejen,
Den anden jolled til Christianshavn.
Mens »Enhed smæ rke t« afhjalp sit Savn
Med Syltetøj og Besøg a f
N e i je n -
d a m
, fik
V i g g o B e n t h e im
til Fastelavn
En »stille Trøster« for Kuren og Plejen.
Men Tiden, som læger alle Skavanker,
Endogsaa de gabende Hjertesaar,
Som Svovlsyre-Aktier og Folkebanker
1
blødende Folkehjerter slaar,
Har endelig gjort, hvad den formaar
Med Hensyn til at faa fjernet de Skranker,
Som adskilt har i de senere Aar
To Sjæle, der dog har de samme Tanker.
De har — foreløbig — hørt op at ruske
Hinanden i Haaret med Gevalt
Og raabe med »R um lep o tte r« og »L u sk e -
p e te re « eller » F o r ræ d e r « og »P jalt«.
De slutted horlig paa Humle og Malt;
Og mangen Folkeven udbryder: »Gud ske
Lov for, at
B e r g
i Et og A lt
Har saa gebommerlig svært ved at huske!«
For Told paa Saften fra Vindruens Klaser
Og for en forhøjet Aldersro
Slog sammen paa ny de deres Laser
Og følges nu kjønt fra Kro til Kro.
Der vanker til
B o js e n ,
kan I tro;
Thi, ligesom Valhals løsslupne Aser,
Mod Moderationen fnyser de to,
Saa længe som Vind-Tid og Øl-Tid raser.
— Men, der er et gammelt Sagn, der fortæller
Om alle de Bukke, som
T h o r
begik,
Da
L o k e
ham fulgte til
U t g a a r d s
Kjælder,
Hvor han sig en Voksnæse paasat fik.
En Gang har alt
B e r g
fortrudt sit Bestik,
Da han og
H ø r u p
blev Forbundsfæller,
Og nu gaar han dog uden Spor af Kritik
Paany hen og gjør i de samme Nælder!
Revision.
A f de i
Funcli’s
Sprit-Beholdning opbevarede
Personer, som det nu forløbne Aar bar afleveret til
sin Efterfølger i mer eller mindre havareret Tilstand,
nævnes her følgende:
A f Aristokratiet:
H in L e d r e , Greve af Blæsenborg, pludselig an
greben af St. Schweizdans, dog ikke ganske uhelbrede
lig paa Grund af spirende Tilbøjeligheder til at danse
af i Høire-Taburetning. — Sortebroder G eo rg, Over
menneske, heftig lidende af en Statsunderstøttelse, der
kom forkert i Halsen, og foreløbig henlagt til Observa
tion i „Berliner Tageblatt“s Vandkuranstalt for Fattige
og Forladte. — H en rik Ib sen , Adelsmenneske, be-
gaaet et Ud-Skuds Drama med Knald i og med Haab
om en snarlig, stille Gjenganger-Virksomhed i det Kgl.
Theaters Arkiv.
A f Diplomatiet:
En Mand med Slesvig i Lommen, undlivet i Fød
selen som skræmmende Exempel paa, hvorlunde man
bliver til Aal, naar en B jø rn begaar en Buk. — Hr.
B o j sen, stærkt besat af røde, kartelianske Dj ævle,
under en diplomatisk Rundrejse fra Møen til Rømers-
A f Politikere:
D’hrr. C h re sten og B en th e im , henvisnede som
Følge af Alderdomsforsørgeligheder. At en Luskepeter
ser sig henvist til at skrabe sine Strimer med et
Rumlepotteskaar, har for det frie Vælgerfolk været
Aarets tungeste Jobspost.
Følgende Kunstnere:
Digter D rachm ann , tilskadekommen ved en For
skrivelse. Det siges, at „Kisten“ allerede holdes i
Beredskab, da en paatænkt Variethévands Kur maa
anses for haabløs. — Digter So. S ch an d o rp h s lite
rære Helbredstilstand har ligeledes taget en skæbne
svanger Tournée, trods omhyggelig Behandling af
Patienten i Punch’s Menageri for komiske Personer. —
Hr. F a lle s e n , alvorlig beskadiget under et Forsøg
paa at kjøbe Midas-Guld for dyrt; ved kjærlig Pleje
af smaa Sortekunstnere „i Provinsen“ vil han kunne
gjøre sig Haab om at blive erklæret uhelbredelig. —-
Kunstner B a n g lider stadig af Ligfald og Rimfrost i
Versføddeme.
Af Skuespillerstanden:
En h e rvæ ren d e O v erk om ik e r synes atter at
være i Bedring inderst inde, efter at have lidt under
tuberkuløse Anfægtelser i sit kunstneriske Kraveben.
— Hr. W ieh e s Undwiehelsforsøg fra „Dagmar“ har
derimod antaget en akut Form efter i længere Tid at
have været i Anmarx.
I Musikverdenen:
Lille Ove findes vedblivende henliggende i hof
musikalsk Umulighedstilstand.
A f Læger:
En R e s e r v e k ir u r g har ved en nygiftig Tilbøje
lighed til at forsluge sig paa en Oberstsabel udbredt
en epidemisk Smitte, der navnlig ytrede sig med