14 / 435
7
I Tanker man profetisk ser.
Hvor mange geniale
Og lyse, lovende Ideer
Vil blive helt reale.
Med Løfter snart i Snesevis
Man os om Munden smører,
Og uden Tvivl man sætter Pris
Og tror paa, hvad man hører.
Paa Ove, da han ej var sød,
A t han faar fri Forplejning
Med Korrektionens Vand og Brød,
Vi gjør nu sikker Regning.
At Drachmann faar en »Kiste« fuld
A f flotte Syngedamer,
Men ikke tjener Sølv og Gnid
Trods alle Slags Reklamer,
Se, det er vi saa sikre paa,
Som at vi der
en gala
En Del »Kantussegjøgl« vil faa
I Digterens •
Valhalla
«.
Og Marmorkirken i en Fart,
Den store T ie tg e n værdig,
Vil blive snart, hvor det er rart!
Omtrent aldeles færdig.
Der er jo nok en lille Hank
Ved den fuldendte Krukke —
Ak!
aussen blank und binnen krank!
Vi maa fremdeles sukke.
Hr. S ech er i sit »
Morgenblad
«
Vil være »økonomisk«
Hver Mandagmorgen fro og glad,
Ja, det er næsten komisk!
Man har gemytlig selv fortalt,
Man ej vil være flotte,
Naar fattig man i Et og Alt
Er som en Kirkerotte.
Hans Morgenbladsøkonomt
Os kosteligen morer.
Hr. B erg
plus
H ørup skue vi
Som flotte Matadorer.
Det Hele skal slaa lige til,
Og Menigmand de frister:
Da alle Døgenigter vil
De slaa til Pensionister.
Ja, det er Humbug over alt,
Saa det kan næsten vamle;
Men, skjønt det tidt nok er fortalt,
A lt bliver ved det Gamle.
Den store Hob er Klokkefaar,
Som helst gouterer Løgne
Og holder af at puttes Blaar
I begge sine Øjne.
A f Punchs blaa Bog.
m ,
Velhaarne Hr. Præsident H a r r is on.
Hajt ærede Hr. Kollega.
Undertegnede
Præsi
dent i den danske Freds-
1forening maa desværre
yudtale en dyb Beklagelse
overden smertelige Skuf-
_ ___
f e Ise, Regeringen i Wa
shington har foi'vcldet os, idet den
har afslaaet en Voldgiftskendelse i
Spørgssmaalet om Ejendomsretten til
Fiskene i Beringshavet samt appel
leret til Næveretten i Spørgsmaalet
om de røde Mænds moralske Ret til
deres Medmenneskers Hovedhuder.
Fredsforeningen har fø lt sig saa
megtt smerteligere skuffet, som den
f r a en Mand
,
der maa antages at
■»vide Besked
».
nemlig f r a Historie-
og
Skrønefabrikant
Bjørnsijerne
Bjørnso?:, havde faaet Tilsagn om,
at de amerikanske Statsmænd fo r
Fremtiden kun vilde betjene sig a f
Voldgift til at jævne opstaaende Stri
digheder, og da Deres Velbaarenhed
i den Anledning ikke har sendt mig
nogen Berigtigelse, en Formalitet,
som je g aldrig har forsømt, maa je g
altsaa gaa tid f r a
,
at Bjørnstjerne
Bjørnson denne Gang har grebet i
den rigtige Lomme.
Deres Velbaarenhed vil let indse,
at Spørgsmaalet kar vakt en pinlig
Opsigt blandt de herboende
»
Røde
*,
og at der i det Folkethingsudvalg
,
s
om Præsidenten fo r den danske
Fredsforening har faaet nedsat f o r
at sikre Verdensfreden, allerede er
opstaaet sn evropæisk Konflikt, idet
saavel dets rode som deis smaa sorte
Medlemmer har truet med at stikke
Fredspiben ind, møde i Krigsmaling
og opfort deres Krigsdans med de
værgeløse' Fredspiger, hvis Skalpe
svæver i saa meget større Fare, som
den hos adskillige a f dem sidder
temnielig løst paa Hovedet, ja en
enkelt ved Navn fen s Busk har end-
ogsaa erklæret at ville vove Trøjen,
dersom Fredsforeningen ikke ufor
tøvet skaffer F red i Vesten.
fe g skal derfor tillade mig at
foreslaa Ds. Vlhd. at henvende Dem
til et Pa r Voldgiftsdommert, f . E x .
til Hs. Maj. Kong C h r e s te n a f
Bogø, der i Fiskerispørgsmaal er en
særdeles vel f o r f aren Monark, og
som for, Tiden har den fiskerikyndige
L e th i sil Kabinet, eller til Fyrsten
a f Dahorney, der er en Avtoritet i
alle Sgørgsmaal om Flaaning.
Den
gode Forsfaaelse mellem Kabinettet
i
Washington og Fredsforeningen i
Kjebenhavn vil da atter med Lethed
knnne gjenoprettes.
Med al Agtelse
F r e d e r ik B a je r ,
Præsident i Fredsforeningen i Kbhvn.
IV.
Velbqarne Hr. F r e d e r ik B a je r .
Det gjør mig ondt, at
den Pa rag raf g, som
Fredskongressen i Wa
shington fornylig vedtog,
har forvoldt Dem en saa
smertelig Skuffelse, men
dei kan maaske trøste Dem og Bjørn
stjerne Bjørnson, at vor egen Barnum
ogsaa flere Gange harfe lt sig skuffet
a f Gæssene gaa Kapiiolium, uden at
den Sag, han kæmper fo r, derfor er
kommen til at gaa i Gaasegang.
Forude?: Voldgiftsret og Folkeret
findes her nemlig ogsaa noget, der
kaldes en Fiskeret, og hvor den bliver
serveret, vil hverken fohn Bu il eller
Broder Jonathan godvillig give Slip
paa den, saalænge der er noget at
fiske.
Og vel har Frcdsligaen jo
nok lyst F red mellem alle D yr: Løver
og Ørne cg Enhjørninger, saa det
ene ikke tor gjøre det andet noget;
men je g vil lade mig hænge, hvis
disse lumpne Indianertampe har
hort et Muk om Freden, eller veed,
at man kan sikre sig den ved at
abonnere paa den hos Dem f o r en
liden Kjendelse pr. Kvartal.
Fred være med Dem l
H a r r is o n ,
Præsident i U. S. A.
g dersom du lumsk dig kjeder
Ved Oves Nyfigenblad
Og over en Morgenbladsleder,
Saa kom du til
Punch,
og vær glad!
Man gi’er kun to Kroner Kvartalet,
Og Omslag man gratis faar,
Især saa tidt, som Signalet
I Venstre paa »Omslag« staar.
Et Hurra først for Hr. Berre;
Ch rest glæde hans kløgtige Krop,
Han sparer en langfingret Herre
At brække Statskassen op.
Paa Plænen Kraftproduktioner
Besørges af K orsgaard og L eth ,
Mens J. K. L au rid sen troner
Iblandt dem paa Hovedet.
I H ø g sb r o e s Pavlun kan man høre,
Der har vi vor Dampkarussel,
Som Folk faar net op at kjøre,
Imens den slaar Tiden ihjel.
Til Luftkasteller man billig
Kan komme i Ro og Mag:
I Gyngen gaaer B iø rn son villig
Med Bajer for »Fredens« Sag.
Man frydes af Toner blide
Fra D rachm anns Varietée.
—Men paa den bageste Side
Staaer dog de grinagtigste.
Hist Restaurationen fremtitter,
Hvor Tauber er Spisevært,
Mens her vore egne Semitter
Gi’er evropæisk Koncert.
Blandt ulyksalige Jamber
Optræder St. G eorg som Gjæst,
Mens orientalske Lamper
Oplyser vor Børne*Fest.
Ved hver en hjemlig Ballade
Vi glad har en Lyre stemt.
— Organet i Integade
Det havde jeg nær forglemt.
Naar derfor dets Børn og Cohner
Gjør Livet dig tomt og forladt,
Gak saa kun til
Punch
med to Kroner,
Her falder de inte paa Plat.
Hermed følger
et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .