13 / 435
6
Hvad nu?
Nye Aar! — Vær mild, du Smaa,
Se, hvor pænt vi bukke,
Mens vi Alle spændte staa
Rundt omkring din Vugge.
At din Fødsel hædret bli’er,
Mer Du ej forlanger, —
Det er jo dig selv, der gi’er
Fødselsdags-Presenter!
Sig da, hvilke Gaver har
Du at overrække?
Bli’er Du gnaven eller rar,
Eller lidt af begge?
Vil med gratis Sukker i
Kaifen Du forsøde?
Og hvad skal vi for en
10
-
Øres Bajer bøde?
Under Du af Hjærtens Grund
B o js e n
Ly og Varme,
Med en Øl-Sut i sin Mund,
Lunt i Højres Arme?
Putter
B e n t h e im D u
til Køjs,
Lige til han skri’er,
I
Hr.
C h r e s t e n s
Syltetøjs-
Rumlepotterier ?
Gjør vor By Du udenlandsk,
Bli’er vor Frihavn yndig?
Vil Du lære
E e d v a r d
Dansk?
Gjør Du
O v e
myndig?
Vil Du Liget
H e rm a n
gi’e
Pinsler nok at hyle méd?
La’er
D u G e o r g fa a
en
fri
Stats-Ducør at wühle med?
Faar et Tog langs Kysten snart
Svensken til at blegne?
Lærer med elektrisk Fart
Ø l l g a a r d
Du at regne?
La’er Du
E s m a n n —
-Himmel! —
n o k
En Komedie lave?
Skal
en RAU T ZA u ’sk
Nymfeflok
D r a c h m a n n
ha’e til Pave?
Vandrer Du den lige Vej
Frem til Fred og Ære ?
Gjør nu, hvad du kan, — hvis ej,
Saa maa Du la’e være!
Men har Du, med andre Ord,
Intet at bebude,
G id Du saa var snart »i Fjor«
Saa er Visen ude!
Fru Juliane Fetersen:
God Dag,
søde Fru Schrøder, g-lædeligt Nytaar
og tak for det gamle. Og det er
sandt, maa jeg takke Dem saa mange
Gange for den nydelige Lysdug, som
De forærede mig til Ju l. Kan De
tænke Dem, Petersen troede, det
var et Tæppe til vores lille Ami,
som jo med Alderen er bleven noget
forkjælet og nok kan lide at ligge
lidt lunt ved Kakkelovnen, men
Frits Grønbæk sagde da ogsaa strax
til ham, at fordi han nu selv gjorde
i hvide Varer, derfor maatte han
ikke tro, at de umælende havde For
stand til at gjøre det samme, og han
troede nu, at det var et Sengetæppe
til lille Ambrosius’s Seng, men jeg
kunde jo strax se, hvad det skulde
være, for ikke sandt, det v a r jo en
Lysdug og ikke en Antimakassar til
Sjæselongen eller en Pose til smud
sigt Linned, som jeg selv skal gjøre
færdig? Det er 6n stor Skam af
mig, at jeg ikke har faaet det uldne
Shawl færdig, som jeg havde lovet
Dem, den Gang det var Deres Fød
selsdag, men jeg har haft saa meget
andet for, som heller ikke er hleven
færdigt, saa De kan jo nok forstaa,
at je g ikke har kunnet faa Tid, og
sa.a bad jeg Petrine om at hjælpe
mig, men hun har været saa optaget
af at læse Ibsens Hedda Rapler
eller hvad hun nu hedder, og saa
mente hun ikke, hun kunde gjøre
det i Skjønhed/og derfor vilde hun
hellere lade være, oar i dets Sted
har hun kjøbt sig en Revolver, som
hun gaar og øver sig med hele Da
gen, og hvis det bliver saadan ved,
saa er der snart ikké et’ helt Stykke
tilbage i hendes Værelse, men det
er hende ogsaa lige meget, naar det
bare kan ske i Skjørihecl, hvad jeg
for Resten ikke forstaar, men Frits
er naturligvis ondskabsfuld som sæd
vanlig og mener, at hun vil skyde
Kanariefuglen, fordi hun ikke" fik
skudt Papegøjen, den Gang t den
unge Jespersen gik hen og forlovede
sig med en Anden, hvad der for
Resten var en Skam af hende, og
hvis hun skyder den, saa er det det
første Væsen af Mandkjøn, der er
bleven skudt for hendes Skyld, men
saadan siger Herrerne jo altid, og
hvis man rigtig vil vide, hvordan de
er, saa kan man bare gaa ud iDag-
mar og se „Et Sølvbryllup“. Og det
er ikke for det, for jeg er jo egent
lig sikker nok paa Petersen, men
man kan dog aldrig vide,
0111
han
ikke er ligesom Sæ tti, der gaar paa
Varieté og drikker Sjampanje med
Sangerinder og B en jam in P e d e r
sen, som altid var saa respektabel
og honnet, den Gang han var ved
Folketheatret, men som nu er skejet
ud og bleven Bohême, siden han er
kommen til Riis-Knudsen, og godt
er det da, at Fru M a th ild e N ie l
sen kan sige dem Sandheden, og
jeg kan saa godt forstaa, at hun er
bleven gnaven, fordi de har taget Rol
len fra S o fu s Nøj
111
and, som jo dog
er hendes Broder, hvorfor hun ryster
Støvet afsine Fødder ogvil gaa fra The-
atret, men j eg beder Demdog betænke,
hvad vi Koner er udsat for, naar ikke
en Gang en Mand som Sætti, der dog
er Etatsraad i Stykket og Ridder af
Dannebrog, holder sig for god til at
gaa paa Galejen, og jeg ved ikke, om
De var ganske sikker paa salig af
døde Schrøder, den Gang han levede,
for der var noget over ham, som nok
kunde tyde paa, at han holdt af at
lufte sig en Gang imellem, men for
Resten havde han vel ikke Raad til
at drikke Sjampanje, naar der ikke
var nogen, der vilde traktere, og Gud
bevares, 0 1 er jo ogssa meget godt
for de ubemidlede Klasser, og jeg
vilde saamænd ønske, at Hørups og
Bergs Lovforslag om Alderdomsfor
sørgelsen vilde gaa igjennem, for De
har jo altid klaget over, at De ikke
kunde faa noget Legat, fordi de ikke
var i Familie med nogen Legatstifter
og Familien jo næsten altid gaar
forud, men hvis nu Ølskatten skulde
anvendes til Fordel for de Trængende,
saa maa det vel nærmest blive til For
del for Familien af dem, som har druk
ket mest 01, og salig Schrøder var jo
t
anske godt med i den Retning, og
et skal jo ikke være noget i Smag
med Yartov eller Almindeligheden,
men en pæn Forsørgelse for ældre
Folk, som beholder deres Valgret, og
det er vel ikke ligefrem nødvendigt,
at man har været i Tugthuset, saa
De kan vel nok komme i Betragtning,
uagtet De ikke har gjort noget, selv
om det maaske nok vilde være det
heldigste. Ja , ja, De skulde dog
tænke over Sagen, Farvel, søde Fru
Schrøder, og Tak for Kaffe.
Gode Udsigtert
nye Aar er som et Digt
Med underfulde Vue’r
Saa fagert og saa løfterigt,
Saa frit for alle Skyer.