22 / 435
15
fiiffet famnien meb bet rot«iufu(be15 eutiebtgebc SnfolbigfjctiS*
2Jlarfe (£.
s3 e rrg ^er Bar roadt ben fiBrfte 3D?unter^eb og
©(Sbe og er Bienen rofet i bet frtfinbtge „berliner- jEagebiatt"
fom meget fiettere16) enb beit titffe ioogtøning. ®et er ba ogfaa
inbiogtetibe, at bette ^iorflag er
Berer ^orfXag i, og mere
forflagent enb, B&ab rot Bibtii Bar fet fjer paa sfjlatfen. ®et
gitter faalebeS aibre £tigtiju§fanger, fom paa ©rrnib af llber
og ©ebrafitgljeb tffe tanger er i ©taitb tit at rogte bereS tatb
titbortigt, 3fet tit tpeitfion af ©tatsfasfen, og beroeb ubroirfer,
at benne ftiaSfe ’T)Zebborgere it!e nobeS at flaffe fig priroat
©efdjaft, naar bet 9?aabe ere enttebigebe, og faatebes paa bere«
gamle 2)age meb ©rametfe og ©efiimrtng fe ?jiremtiben i 2Jiobe.
©»Bber, ber Bar »aret i Sugtfjnfet, rotl herfor forflaa ©etiib*
ntngen af f$orfiaget, og efter gortiibenbe rotl ber ogfaa ¿jer btioe
Botbt et 2J?obeaf benne ©amfunbøilaSfe, fom burfgaaenbe er
frtfmbet, for at roebtage en 9tefotution tit gorbet for bet. 3ffe
beflo ringere er ber bog ringe Ubftgt tit, at bet gaar igjennem,
ba bet battfie £ojire meb fireren g rebe 33ojfen i ©pitfen Bar
fiffet ftg meget unroiQigt ooerfor bet.
B a r k is is willing.
Kongen i Apollos Rige er død, N ie ls W. Gade
er ikke mere! Sørger, Muser, over hans Bortgang! Han var
den sidste Storhed, Danmark havde tilbage, efterat den
næstsidste, Johann e L o u ise H e ib e r g , havde betalt
Tiden sin Tribut knap et Døgn forinden
Vi er nu kun lutter Smaamennesker tilbage, bogstave
lig ikke een eneste, der hæver sig ud over Mængden; vi
Andre,
mimerus,
maa nu se at komme saa taalelig ud af
det med vor Lidenhed som muligt. — Dog, hvad siger jeg,
er der ikke een eneste Storhed iblandt os, virkelig ikke
een? Raser jeg? Hvor kunde jeg dog glemme ham, der
ikke alene er en Storhed iblandt os, men som jo er selv
skreven til endog at tage Arven op netop efter Gade?
Ham, af hvis Berømmelse Evropa gjenlyder, hvis Navn er
kjendt fra Norges Isbræer til Siciliens Vulkaner, fra Irlands
grønne
0
til Ruslands uoverskuelige Stepper, kort sagt —
V icto r B en d ix ! Han er Manden! Lad os dyppe en
Gran i Heklas Krater og skrive hans berømmelige Navn
paa den dunkle Nathimmel med flammende Skrift, og lad
os nedenunder, med mindre Bogstaver, som som det søm
mer sig for det ringere
Fecit,
der nøjes med den beskednere
Fortjeneste at have skabt ham, skrive de smaa impertinente
Bogstaver
R*.
O, at vi ikke have set det af os selv, men skulde lide
den Forsmædelse at blive gjorte opmærksomme paa det af
en
R*.!
Thi vel er denne en stor Mand, sagkyndig, musikalsk
Kritiker og upartisk, streng retfærdig Hund, han snakker saa-
mænd ikke for sine Jøder, men dog, burde vi Alle et Øjeblik,
blot et eneste Øieblik, siger jeg, have glemt V ictor Ben
dix?! Er han ikke Busenfreund med alle musikalske Kapa-
citeter i Evropa, har han ikke ligget i Armene paa Berlioz
og drukket Dus med Gounod, og har han ikke diet
Beethovens, Schuberts og Mendelssohns Bryster? — At
man nogensinde har kunnet frygte for, at Musikforeningen
skulde gaa ind af Mangel paa en Dirigent — ock! Vi har
jo V ic to r B e n d ix ! Han behøver kun at vise sig paa
Dirigentstolen, for at hele det samlede Orchester skal blive
skruptosset af Glæde over, at man nu endelig har faaet den
rette Mand paa den rette Plads. For man kan nu sige om
Gade, hvad man vil, — vel var han en dygtig Mand, en
genial Mand og en energisk Dirigent — Gud bevares! —
og han havde jo ogsaa digtet enkelte Toneværker, der ikke
skal have været uden Fortjeneste. Vist saa, men lad os
ligesaagodt tilstaa det rent ud, i Sammenligning med
V ic to r B end ix maa han dog blegne. Hvor V ic to r
B en d ix møder frem med sin enestaaende Routine, sin
overvældende Prestige, ikke at tale om de mangfoldige,
kostelige Toneværker, han har skjænket sit Fædreland, ja
den ganske Verden, saa vide som Musikken paaskjønnes og
dyrkes, saa er der selvfølgelig ikke den fjerneste Tale om
Andre. Ene og knusende staar V icto r Bendix der, som
en kæmpende Fantasmagori, som et frygteligt Bjerg, der i
Morgenens Taage fortoner sig paa eventyrlig Maade og
antager de vældigste, kolossaleste Dimensioner,
Musikforeningens Existens er sikret.
V ic to r B end ix er parat!
'et stolt kan noteres, naar Fremtidens Stab
A f Lærde skal skrive Historie,
At
Frihed
og
Lighed
og
Broderskab
Var dette Aarhundredes Glorie!
Vil Nogen endnu ikke tro derpaa,
Kan let sine Tvivl man faa fjærnet,
Naar man vil i stille Gemytlighed gaa
Til offentlig Møde i »Værnet«.
Der skal De se
Frihed
af første Slags!
Man uden Skrabud eller Finter
Begynder i fuldeste Frihed med strax
At smadre Tribunen i Splinter.
Ja, Arbejdets blege, forkuede Mænd
Man Velfærd og Lykke bebuder,
Naar kjækt man i Frihed og Alvor gaar hen —
Og knaser et Par Snese Ruder!
Og
Ligheden,
— den er af samme Konfekt,
Alt andet var syndigt at sige:
Mod Samfundets hyklerske Storborgerslægt
Er alle Slags Næver jo lige!
At hvert sølle Ansigt i Højres Parti
Bli’er maset til Grød, vil forandre
Til Jubel hvert Suk over Ulighed, — thi
Saa ligner de Alle hverandre.
Og
Broderskabs-
Tanken, hin store Ide,
Har praktisk man ført ud i Livet;
Hvad er vel saa skjønt, som to Brødre at se?
Men — Brødre maa slaas, det er givet:
Paa Christianshavn har saa frejdig og glad
Man lindret sin Broderskabs-Higen,
Da W en d rich fik trykket sin Stormhue flad
Og F rederik maatte paa Stigen!
Bør ej paa et Samfund Enhver sætte Pris,
Hvor Bøllernes Frihed beskyttes,
Hvor Storborgerslænget ved W iiu b la d s Avis
Til Nød kan som Bude benyttes,
Hvor Mandemod øves ved Piben og Hyl,
Hvor Næser og Kindben slaas flade,
Og alle Ministrene stiller til Prygl
Hver Lørdag i Rømersgade?
Hvis stadig De tvivler, — ja, saa er det trist;
Des mere maa Stemningen løftes:
At den banker bedst, som kan banke tilsidst,
Er Maaden, hvorpaa der skal drøftes.
Hæng i, Kristianshavnere
1
Rejs Jer og værg
Jer Sag, om der end maa lidt Tryk til.
Tag for Jer af Retterne! — Bojsen ogB erg
Og B en th eim vil gjærne gi’e Ryg til!
H erm ed følger et
illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .