26 / 435
19
Hedda Grabler er et daarligt Stykke. Han mente
derfor, at det bør opføres. (Hør! Bravo!). Titelrollen
bør besættes efter de udødelige M e in in g e rs Princip.
Ved Kjøbenhavns fire Theatre er der 4o Skuespiller
inder, 7 Sangerinder og 19 Danserinder, i Alt 71, der
skiftevis maa spille Hedda. Da Stykket næppe vil
opleve saa mange Forestillinger, vilde det dog maaske
være praktisk, at lade Hver spille en Scene. Der
vilde da være Udsigt til, at Stykket kunde blive op
ført-balvtredie Crange, — et Resultat, der maa siges
at overgaa de dristigste Forventninger. (Stærkt Bifald)
En Jordemodermand
udtalte sin varme Tilslut
ning til det psykologiske Skarpsyn, hvormed Digteren
har tegnet en forskruet Dame under interessante Om
stændigheder. Han anbefalede sin Kone som særlig
sagkyndig til at udføre Heddas Rolle. (Jubel)
Kammerherren
elskede Balletten. (Stemmer: Til
Sagen!) Han havde ogsaa en god Ven i Theaterkom
missionen. I den Anledning vnde han give E e d v a r d
Ordet. (Stormende Jubel)
Eedvard.
Hvad sagde ikke den schtore Ju d ic ,
da voresches C r a v lin g sad hjemme i Integade og
interviewede hende? Hun sagde:
„Fichez-jnoi la p a ix r
Det kan jeg oversætte! Det betyder: „Er vi ikke alle
Evropæere?“ — Naa! — Bør vi saa ikke sørge for, at
Ibsen faar en lille Alderdomsforsørgelse? (Hør!).
Hver Gang Ibsen schlaar en Klat, ligger der en
uhyrlig Schkjønhed i Klatten. Og Ibsen har altid
holdt en Klat af os Evropæere; derfor maa vi vinde
hansches K j ærlighed fuldtud. Je g veed ai Erfaring,
hvor højt man elsker den, der spiller Ensches Ko
medier! (R iis-K nu d sen : Hør! Hør!) Der er to
Skud i Stykket: derfor er det et Udskudsstykke, og
det er de bedste. E r jeg ikke Nordens schtørste
Dramaturg? Maa jeg saa ikke vide det? (Øredøvende
Bifald) Ibsens Taknemlighed bli’er maaske saa ovenud,
at han lader voresches schtore Digter H erm an
lægge en Sang ind, saa at Frøken Dons kan schpille
Hedda. (K am m e rh e rren : Bravo!) -Men det sk a l
hun ikke. Je g veed schgu nok, hvem jeg skylder
Tak for sidst, og jeg foreschlaar Fru R iis-K n u d sen
til Rollen. (Skylregn af Bifald. R iis - K n u d sen gaar
bag over af Begejstring og maa bæres ud).
Punch
beder om Ordet. Han forsikrer, at
„Hedda Gablers“ betagende Magt endogsaa har faaet
hans glade Smil til at forsvinde i en Gaben paa 45
Grader. Saasom Søvnen er Alderdommens blideste
Forsørger, maa han derfor energisk tilraade Stykkets
Opførelse. Hvad Rollebesætningen angaar, gaar han
ud fra, at Hedda er en temmelig holdningsløs Person,
og mener derfor, at C h re sten B e rg vil være særlig
egnet . . .
Taleren afbrydes af Piben, Hujen og andre saglige
Bevisgrunde. I Forsamlingen lød der stærke Raab
paa Georg. Eftersom han paa Grund af trange Kaar
var fraværende for at sætte sine 6600 i Bikuben, op
læste Eedvard „Hedda Gabler“ i fem Oversættelser.
Da Tilhørerne vaagnede, tegnede de sig for samt
lige Klap-Pladser til den første Opførelse.
En kold
j
— Har du set, at oppe i Herning-
egnen klager Jyderne over, at de har
haft 20 Graders Kulde?
— Ja. og saa forlanger de endda
Tilskud af Staten for at blive af med
deres Hede.
Lidt Bierfidleri.
Lvad længsler nu vel Sind og Tanke
I denne haarde Vintertid?
Hvad faar vort Hjærte til at banke
I Hverdagslivets Slid og Strid?
Ja, ser De: kommer Alt til Alt,
Det er vor Humle, Byg og Malt.
Ja, Øllet paa vor Interesse
Har faaet et alvorligt Tag;
Det har paa Rigsdag og paa Presse
Jo hel og holdent lagt Beslag.
Og ikke blot vi lægger Vægt
Paa Øllet her som Skatobjekt.
Nej, denne »Ølring«, som os truer
Fra T ie tg e n s kolde Marmorhaand,
Se, det er den, hvorfor vi gruer
Og for dens stramme Tøndebaand;
Thi kommer den en Gang i Stand,
Saa er man rigtig godt daran.
Da vilde vi til Gavns erfare,
Hvor David kjøbte Øllet sidst;
Endnu er der vel ingen Fare —
Det var da ogsaa lidt for trist,
Om T ie t gen med sin hele Vægt
Blev Danmatks første Bryggerknægt
Da saa man ingen anden Frelse
For Mand og Kvinde, En og Hver,
Der nok vil redde Skind og Pelse,
End at gaa ind i Frelsens Hær
Og drikke Kaffe af en Spøl
kum og forsage al Slags
01
.
Men Et der er dog, som os trøster:
Mer end et enkelt Bryggeri
Har vist, at det just ikke lyster
A t taale T ie tg en s Trykkeri
Og alt det vilde Snobberi
Og Marstrandsk Aktiejobberi.
Men selv om man nu ikke slipper
For denne »Øl-Tammanyring«,
Kan disse nye Skatprincipper
Nok løbe ængstelig omkring
I Hov’det paa hver Dannemand,
Der foretrækker
01
for Vand.
Ja, takket være Galerojsen,
Der fik den dristige Ide,
Den sukkersøde F rede Bojsen,
Vi med ef Suk i Tanken se
Og sende alt en Længselstaare
Hver »GammelCarlsberg«—ak!—adAare!