29 / 435
22
Hvor G,ade har sin Plads forladt
Og gik til K u h la u og til W eyse,
Beholdt hans Menighed en S k a t,
— Gid sent han gjøre samme Rejse —
Thi han har her i Dannevang
Sig foresat, som man formoder,
Vor rene Tro og Kirkesang
At reformere efter Noder.
I Holmens Menighed han paa
Den dertil lavede Estrade
Har dekretert, at det skal gaa
Om i en ganske anden G ade:
A f den, som med sit Orgelspil
Skal Menigheden divertere,
Der fordres ikkun, at han til
En Laubsang kan akkompagnere.
S k a t R ø rd am eftertrykkeligt
Sit Bælgetræderformaal roser,
Og det er højst opbyggeligt,
Især for vore V irtu o s e r.
De har nu faaet den Besked,
At de med deres Kunst og Virken
Rangerer blandt den Menighed,
Som helst bør spilles ud af Kirken.
Blot det Princip nu Frugter bær’,
Saa man af Kirken ud faar jaget
Ved given Lejlighed enhver
Sand Virtuos i Væverfaget!
— Dog være Rø rd am Laub og Pris,
Fordi han gjorde klart, at somme,
Lig Jeppe, md i Paradis
Aldeles uforskyldt kan komme.
Thi, naar man blot en vis Mand har
Til Morbro’er og for Resten bringer
Det til at ha’e en Bisp til Fa’er,
Faar man i Spillet let en Fingér.
Og, kan man træffe en Akkord
Paa rette Steder, er Moralen,
At man faar Plads i R ø rd am s Hjord
Som Ledermand udi Koralen.
Forandret Livsstilling.
Undertegnede, dér i en Række af Åar har ernæret
sig som politisk Kandestøber, har fra det nye Aars
Begyndelse nedsat sig som politisk Lysestøber paa
Hjørnet af Østergade og Integade og anbefaler sig til
alle de ærede Kunder, der ønsker »Lys over Landet«,
m«d den højeste Oplysning i Norden.
Ætb.
V. B. Hørup.
Obs.
E t større Parti Tælle ønskes til Kjøbs. . Reflek
terende bedes at henvende sig ved Abonnentlistens
Tælleapparat.
Det store Protestmøde.
Det inod Ølogsukkerpolitiken
rettede, tidligere bebudede, paa
Foranstaltning af Bavlerup de*
mokratiske Vælgerforening ind
varslede Protestmøde havde i
Forsamlingsbygningens
store
Sal, som ved denne Lejlighed
var endnu større end sædvan
lig, samlet langt flere, end der
kunde rummes. Da kun Til
hængere af Alderdomsforsør
gelsen havde Adgang, var disse
selvfølgelig i saa stor Majoritet, at næppe en Haand rørte
sig imod dem.
Foreningens Formand bød Velkommen. Demokratiét
havde aldrig udrettet noget her i Landet. (Hør!) Ikké eta
eneste Lov havde det sat igjennem undtagen Grundloven,
som det heller ikke havde sat igjennem. Demokratiet leVe!
(Jubel).
Folkethingsmand J e n s H e n n in g se n (stærke Haand-
klaps): Da Forhaudlingspolitiken blev proklameret, var det
selvfølgelig Meningen, at der nu skulde gjøres endnu skar
pere Front med dette Ministerium, end før. Dette er ikke
blevet saa. Nogle Venstremænd har i den Grad misforstaaet
Situationen, at de virkelig havde forhandlet. (Fy! Føj!)
De have ikke havt Kniven i Ærmet. (Indignation). Taleren
vilde sige med Smerte, at saaaanne Venstremænd ikke var
bedre end Højremænd. (Fy for Pokker!). Taleren turde
nok sige, at han var en anerkjendt vittig Hund. Derfor
vilde han advare Sammensmelterne mod at spise for meget
Sukkergodt. (Behersket Fnisen, Taleren selv undertrykker
med Møje sin Munterhed). Sukkertoldens Ophævelse var
kun til Skade for Smaafolk. Naar Sukkeret blev billigere,
brugte man jo nemlig saa meget mere. Øllet var næstefter
Brændevin en af Smaafolks vigtigste Livsfornødenheder.
(Tilslutning). Befolkningen kunde ikke slaa af paa sit Ølfor
brug. Læser De mine Artikler i »Politiken«? (Nei — læser
De Dem selv?) Det gjør jeg ikke, men jeg synes, at De
skulde. Et Leve for et bladholdende Demokrati. (Stærke
og vedholdende Hurraraab!).
Folkethingsmand J ek a a la v r id sen (Munterhed): Op
positionens Forhandlingspolitik var den, at den vilde have
Nøglen til KasseD. Det havde den nu ikke, derfor maatte
man protestere. (Hør!) Oppositionen havde faaet Klø paa
den Politik. Derfor var det god Politik. Oppositionen v ild e
have Klø. Højre var altid saa øm over Moralen. (Haha!)
Taleren protesterede mod Moralen. Den havde Bmaafolk
ingen Brug for. (Bravo!). Det er pænt af Socialdemokra
tiets Førere, at de kan gaa med til Alderdomsforsørgelsen,
uagtet denne vil være til Gavn for deres Tilhængere. De
plejer ellers ikke at gaa med til arbejdervenlige Forslag. Des
mere maa det paaskjonnes i dette Tilfælde. (Tilslutning).
Taleren omtalte nærmere Kjøbenhavns Befæstning og udbragte
med denne Motivering et Leve for et udholdende Demo
krati. (Langvarigt, bragende Bifald).
Folkethingsmand S v in g e l var virkelig saadan et rart
Menneske. (Bevægelse). Tidligere havde han været Social
demokrat. Det var den Gang, Socialdemokraterne var saa
rare. Nu var han bleven Afholdsmand. (Fy!) Derfor vidste
han af Erfaring, hvilken Magt der laa i en halv Bajer. Naar
man drak flere halve Bajere, kunde man blive fuld. (H©rl)
Han havde læst, at der hvert Aar blev drukket 250 Mil
lioner Bajere her i Landet. Taleren vidste med Bestemthed,
at det ikke var ham, der havde drukket dem, og han troede
heller ikke, at en Arbejder kunde drikke saa meget. En
Arbejder havde i Reglen ikke Raad til at give 20 Millio
ner ud til
01
om Aaret- Det gjorde ikke noget, man var