23
en Overløber, det var dog kun en Overgang. Talerens Valg
sprog var: »Petroleumslamper over Landet!« Nu havde
D’Hrr. Berg og Hørup spredt henholdsvis Rummel og
Blændværk over Landet. Et Leve for et afholdende Demo
krati! (Hyssen).
Cand. jur. E. Skraal: Svingel var ganske rigtig en
rar Mand, men det var netop hans Fejl. Han var nemlig
moralsk,
og
det kunde Taleren ikke lide ham for. Svingel
var kommen i et Rævekompagni, hvormed Taleren ikke vilde
sige, at det Kompagni han var kommen ind i, var til at
ræve af. Naar man var moralsk, var man Ræv, men var
man Ræv, behøvede man ikke derfor at være moralsk. Mo
ralen var en Ulykke for Evropa. Hån henviste til, hvor
ledes Fru O’Shea var bleven shea-kaneret af den. Den ame
rikanske Moral var meget bedre, navnlig overfor de Røde. Et
Leve for et amerikansk moraliserende Demokrati! (Be
gejstring).
Derpaa vedtoges enstemmig følgende Resolution med
knusende Majoritet:
•Forsamlingen udtaler sin skarpeste Fordømmelse af, at
en Del af Venstre, paa Trods af Skindforhandlingens klare
Proklamering, har indladt sig i virkelig Forhandling med
Ministeriet.
Forsamlingen erklærer sig villig til at bære en Ølskat,
saafremt den selv faar alle Fordelene derved og sine udlagte
Penge igjen med Renter.
Forsamlingen udtaler derfor sin dybfølte Tak til D’Hrr,
H ørup og Berg for den sindrige Maade, hvorpaa gammel
dags Rumle-Visneri i deres Forslag er forenet med moderne
Luskepeteri.«
Vo
Ingen Nød mere.
or geniale Nationaløkonom M a tth æ u s R u b in h a r,
efter Forlydende, i disse Dage fuldført Udarbejdelsen af
et Forslag, hvis Vedtagelse vil være af epokegjørende
Betydning for den lidende Menneskehed. Udkastet lyder
nemlig som følger:
§ 1. Samtlige Indbyggere i Danmark med Bilande
tilpligtes at udrede en Vandskat, der ansættes til 10 Kr.
pr. Tønde.
§ 2. Skattepligtigt er alt Vand, der bruges til at
drikke, vadske sig i eller Spytte i ; skattefrit er derimod
det Vand, man gaar i med Klæderne paa.
§ 3. De ærede Medborgere, der er idømte Vand-
og Brødstraf, er fritagne for Skatten, saalænge de
»sidder«.
§ 4. Paa Grundlag af Resultatet af den nyeste
Folketælling fastslaas det aarlige Vandforbrug til 100
Millioner Tønder, saa at Vandskatten altsaa maa antages
at indbringe 2500 Millioner Kroner aarlig.
§ 5. Det ved Vandskatten indvundne Beløb an
vendes til at sikre »Politikens« Abonnenter en glad
Alderdom.
§ 6. Da Antallet af »Politikens« Abonnenter i Følge
den sidste Folketælling nøjagtig udgjør 578,444, vil Pen
sionens Størrelse altsaa blive 100,000 Kr. aarlig pr.
Abonnent, et Beløb, der maa anses tilstrækkeligt til at
holde ham nogenlunde skadesløs for den Svie og Smerte,
hans Stilling som Abonnent paa Jødebladet i Tidens
Løb har voldet ham.
§ 7. Berettiget til Understøttelsen er enhver, som
ved Lægeattest fra Dr. Eed. Brandes godtgjør, at han
ikke længere kan holde ud at holde Politiken, og hvis
Navn og Bopæl findes i Organets Abonnementsprotokoller,
for saa vidt disse ikke er brændte.
§ 8. Denne Lov træder i Kraft ved førstkommende
Kvartalsskifte.
Observationer.
te
skal se, det bli’er stormfuldt i Aar!
Medens Snefoget standser Trafiken,
Gjør Halløj man med Gade-Musiken,
Saa at Buld’ret om Ørerne staar.
Paa en skærende, vild Melodi
Slaa’s paa Tromme i Skrifter og Blade
Por at drøfte, i hvad for en Gade
Man skal hitte et ukjendt Geni.
Pn Plok Smaafolk i myldrende Fart
Vrimler frem fra de fjæmeste Kroge;
De bli’er Alle saa store og kloge
Som Talenter af fineste Art.
Man de sælsomste Syn faar at se,
— Ingen veed, paa hvem Loddet kan falde!
Selv Hr. B e n d ix gaar K retzgang til Alle,
Som han pænt om en Taktstok kan be’e.
Overalt høres kritiske Pip,
Saa vi Andre bli’er ganske perplexe,
Lille M iskow saagar kan kor-rexe
Adle Stormænd med aandfulde Hib.
Overalt gaar Genier paa Græs
Por at afvente Sagernes Vending;
Kancelliraadeu, siær man, af Spænding
E r nok slet ikke mer i sit S.
Kandidaterne, store og smaa,
paa!
Det er nok til at stifte Parti,
At man hør’ til en dannet Familie; —
Ih, Du spillende Sankta Cæcilie
Sikken rungende Disharmoni!
Hvis man Ingen kan hitte, fordi
At vort Land er for rigt paa Talenter,
Lige meget! Fra Norge man henter
En Reserve, der gælder for ti.
For Exempel kan S v en d se n som Gæst
I Galop gre en Luftning fra Fjældet; —
Men hvis han graves op af Kapellet,
B li’er der strax fælharmonisk Protest!
Men om ogsaa den Rette man fandt
Og ham gratis en Taktstok forærer,
En Terzet nix verknoten erklærer,
At Geniet er stadig vakant!
Hver har sin, — Du har din, — Je g har min:
Je g gaar ud fra, det bliver en W in ding,
Naar man ser paa en velstrøget Linning,
Og vil holde p a a
B a ld u in !
Hermed følger
et illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g sam t R e g is te r o g T ite lb la d til A a rg . 1890.




