S_Punch_1891

jeg leerte at omgaas med Orgelskyts og fik Besked

paa, hvordan man skal tage de Skytspatroner, som

hører dertil. Rigtignok er jeg ikke i Familie med no

gen Biskop eller Præst; men jeg har dog en Søster,

som een Gang har vaaren forlovet med en Klokker,

men nu er et rigtig gammelt Orgelværk, saa det kunde

dog gjerne være, at det kunde komme med i Betragt

ning. Saa har jeg ogsaa vaaren vant til at gaa i

Spillet, og var altid parat til at lange ud med hvad

fo r en Melodonte, der blev forlangt, saa jeg tror nok,

at Pastor R ø r d a m og jeg kunde harmonere godt sam

men. Skulde der blive en Plads ledig, saa liaaber

jeg, at De, Hr. P un s , vil lægge et godt Ord i n d f o r

mig paa de rette Steder.

Deres taknemmelige

fPte S k e j e

P. Skr. Skulle det forlanges, kan jeg skaffe

Attest fo r, at jeg aldrig har lidt Havari paa noget

Koral-Rev.

Forslag til Lov

J o r d fæ s te t v a n g e n s O p lø sn in g .

Aldrig saa snart havde

Punch

hørt Dr. P in g e l i

Folkethinget udtale den betydningsfulde Trusel, at, hvis

vi ikke snart fik en Lov om Ligbrænderiet her til Lands,

'vilde h a n føre an og stille sig i Spidsen for en stor

Bevægelse, ilede

Punch,

greben af dyb Bevægelse ved

Tanken om alle de Ulykker, der vilde ske, hvis Dok

toren gjorde Alyor af sit Ord, hen til Folkethingsmand

C. B av n og bad ham om for Samfundets Velbefindendes

Skyld at ofre os ti Minutter for at skrive et bedre Lov

forslag i den Retning. C. R a v n opfyldte øjeblikkelig

vort Ønske, idet han dog bemærkede, at Ligbrænding

egentlig ikke indbragte synderlig Ravneføde.

Forslaget lyder med faa Ændringer som følger:

1. Kirkelig Begravelse forbydes i Kongeriget Dan

mark med Bilande, og borgerlig Ligbrænding indføres

i Stedet.

2. Det forbydes Præster, Bisper og andre gejstlige

Personer at holde nogen Tale før, under og efter Bræn

dingen. Ved Afbrændingen af ansete Medborgere over

drages det til Folkethingsmand H e rm a n T r ie r at holde

de fornødne Taler, saafremt Liget ikke udtrykkelig

skulde gjøre Indsigelser herimod.

3. Sjælene er fcfrpligtede til at lade sig brand-

forsikreiden W is s to f ts k e Brandkasse saavel mod Brand

fare før som efter Døden. Brandkassen er dog ikke

forpligtet til at bestride Omkostningerne ved nogensom

helst Sjælemesse for de Hedengangne.

4. De nuværende Gravsalmer omarbejdes af de Herrer

Ove R od e, H e n rik P o n to p p id a n og E rn s t B ra n d e s

til Brug ved Ligbrændingen og forsynes i den Anled

ning med de nødvendige Brandere. Melodierne afsynges

etter den rythmiske Methode af Brandsvendenes Sang

forening.

5. Asken af de afbrændte Legemer opsamles i

dertil indrettede Askebægere og hensættes i Gravkapellet

i det kongelige Theater, som fra denne Lovs Ikraft

træden nedlægges som Skuespilhus. De ved samme for

Tiden virkende Funktionærer kan ved denne Lejlig

hed erholde gratis Ligbrænding.

6. Denne Lov maa ikke henvises til Venstres

Begravelsesudvalg.

P a a T o u r n é e !

ort Skuespillerfolkefærd

Er atter lumsk paa Færde.

Og det er baade her og der,

Men i C a sin o dog især,

At det er bar Misère.

Der er jo aarlig Skiftetid

Med al Slags Direktører.

Bestyrelsen er ikke blid,

Mens Direktører uden Vid

Kommandostaven fører.

Naar Kunsten kun er Malkeko

For gridske Aktionærer,

Saa kan man ganske sikkert tro,

At der vil aldrig blive Ro

I slig en Sort Aftærer.

Men saadan løse Forhold maa

Paa Andre influere;

Al Disciplin, den maa jo gaa

A d undas,

naar paa Maa og Faa

Aktørerne tournere.

Naar de med N e um a n n som Bajads

En munter Kispuds rende

Fra «

D a gm ar«

til St. Annæ-Plads

Og om igjen, som Narrifas

Hver Kunstner maa jo ende.

Og en alvorlig Direktør,

Som for Ideen kæmped’,

Til sidst maa tabe sit Humør,

Naar hver en maliciøs Aktør

Ham jevnlig forulemped’.

Ja, det ser miserabelt ud

I mangt Thalias Tempel;

Men heldigvis der kommer Bud,

•

D er schön

’

August-

i festligt Skrud

Vil gi’e et godt Exempel.

Hr. A u g u st R a sm u s s e n , som har

Gjort Fiasko her i Byen,

Vil se at faa en lille, rar

Statsunderstøttelse, min Fa’er,

h'or

Jylland og for Fyen.

Saa vil han atter paa Tournée,

Den lille, runde Leder;

En rar dramatisk Fricassée

Han efter E e d e v a r d s Ide

Provinserne bereder.

Thi, naar saa P in g e l og J e n s Busk

De tage Haand i Hanke

Med slig dramatisk Ruskomsnusk

Som Thespiskarrens Dobbeltkudsk,

Vil Jydens Hjerte banke!

, / y