267 / 435
259
de sraaa sorte, kan være rimeligt nok, eftersom det
forsvinder ligesaa hurtig, som det kommer.
Spektret
eller Læren om alle mulige og umulige
Farvetinter siges al være opfundet af Dr So. S ch an -
dorph .
Saturn
[ er en taaget Størrelse, der i Sammen-
iligning med Solen er af »moderat«
Omfang. Den viser sig som Morgen-
stjærne og kaldes da »Gnavet«. Efier
(Sigende skal den være secher paa, at
J
den selv en Gang vil kunne ende som
Sol; men foreløbig er den kun omgiven af
Ringe
for
derved at godtgjøre sin Tilbøjelighed til at indgaa en
Ring-Forlovelse med mere provisoriske Planetsystemer.
Den er dog ikke til at lide paa, og det er tvivlsomt, om
den overhovedet vil kunne fortætte sig til et selvstæn
digt Hele. Naar en Meteorsten fra andre politiske
Planetsystemer tilfældigvis plumper ned i den, anstilles
der derfor vilde Fester i Gnavet, de saakaldte »Satur-
nalier«. Derimod foretrækker den at indhylle sig i
Taager, naar dens Ring-Forlovede vil holde Guldbryllups
fester.
Jupiter
har i sine Velmagtsdage selv været en
Sol, der lyste over en Blegdam. Den
siges nu at ytre Trang til at danne
»ny Jord«, nærmest efter »evropæisk«
Mønster, og maa derfor finde sig i at
sejle i Solen Bentheims Kølvand. Man
har tidligere antaget, at den havde en fast Skorpe, men
efter de nyeste Forskninger viser den sig at være fyldt
med Vind; dog indeholder den tillige nogle Gasarter,
som udmærker sig ved at klikke, naar de skal explodere.
Den er fladtrykt ved Polerne, hvilket ikke skal have
vieret uden Indflydelse paa dens Hukommelse.
Mars
l er Planetsystemets poetiske Klode. Naar
|den har sin Vin, sin Kaarde og sin
rElskerinde, flærer den sin Hat som den
\
vil. og er drabelig. Den ynder da at
gaa paa literære Variétéer.
Den er
meget rød, undtagen en Gang imellem,
naar den er hvid; men, naar den er rød, færdes den
hovedsagelig i »de smaa Kanaler«, der i en foruroligen
de Grad er i Tiltagende. — Mars kan ogsaa optræde
som Wagnerianer. Den udmærker sig da ved en min
dre hæderlig »Vandel« og schjøtter aldeles ikke om at
blive kaldt umusikalsk. Dens Lighed med Jorden er i
saa Tilfælde slaaende, eftersom dens smaa Kanaler alle
udmunder i Dagmartheatret.
Merkur
holder mest af at vende Ryggen til
Folk for at man ikke skal kigge den i
»Papirerne« og skade den i Profitten.
Den ynder at bade sig i Solen Bent
heims Straaler; en af de smaa sorte
skal endogsaa være falden ned paa den,
hvor han opbevares, indsvøbt i en vBørstidende«.
Merkur har en Frihavn. I dens Nærhed findes et
lysende Punkt, der efter Sigende skal være en Lands*
thingsmand, som i den Anledning har trukket sig ud af
det Hele.
Venus
er en temmelig tvetydig Størrelse, der
nærmest ligner en Slamkiste. Den er af i
blasfemitisk Oprindelse og beboes af min-:
dre propre Menneskedyr, af hvilke det
mest omtalte kaldes »Smukke Ven«, men kun forekom
mer marineret. Det er derfor intet Under, at Venus
har
Rorn,
hvis Tilværelse dog benægtes af sagkyndige
Sproglærere. Venus sætter stor Pris paa Besøg og
leverer i den Anledning selv en Ormonde-Bicycle samt
betaler Rejsestipendiet. Det lidet tiltalende Opholdssted
vides dog endnu ikke at have fristet Nogen til at efter
komme Opfordringen.
Jorden
er omgiven af Noget, der hedder en Atmosfære,
og hvis Opgave synes at bestaa i at slaa ned
i Hovedet paa Folk, der ikke i Forvejen er
druknede i et Regnskyl. Det kan derfor umulig antages,
at denne Klode er beboet. At den forøvrigt er en
ældre Herre; kan ses af, at den allerede har en
Maane.
Meteorer
falder jøøvnlig ned i Bladene i Agurketiden.
Ved nærmere Eftersyn viser de sig dog som
oftest kun at være Ænder
^Ayheori og Praxis.
den gode Horsens By,
Som har vundet Navn og Ry
Ved de fede Andelssvin
Og Jens Buskses Postelin,
Gik forgangen Lordag hen
Alle dens »Forhandlingsmænd«
Og med Socialisterne
»Sammensmeltning* fejrede.
Efter gatrunel Venstreskik
Hver loyal Forhandler gik
Ved Kommunevalget hist
Sammen med hver Kommunist.
De med Djævels Vold og Magt
Fik fornyet den gamle Pagt,
Som dog Undergang de svor
Efter
»
Gnavets
•
rene Ord.
Mulig var det Bajer, som
Skar dem her en Voldgiftsdom,
Og som «ærlig Mægler* han
Alliancen fik i Stand.
Sløjt blev dog dens Resultat
For hver »Rod« og »Moderat«
Og ved Valget under Et
Fik de deres Andelsfedt.
Sagtens er vel Kompagni
skabet til en Tid forbi,
Dog fornyes det, naar igjen
De skal vælge »Tillidsmænd«.
Hvad Moral end Venstre har,
Een Moral sig drage la'er
Af det sidste Nederlag,
Som har ramt den »fælles« Sag:
Bojsens Flok har knap med Ret
Sagt om Berg, at han komplet
Gjør mistænkelig dens Færd;
Det besorged’ selv den her.