Previous Page  270 / 435 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 270 / 435 Next Page
Page Background

262

1 Evropa liar den franske Nord-Escadre

^

Faaet alle Aviser til at sladre.

Baade »Times«, »Débats« og »Allgemeine Zeitung«,

Som gik forhen under B ism a r c k s eig’ne Leitung,

Have nys i mange, alenlange Ledere,

Som bli’er daglig baade federe og federe,

Talt om denne russisk-franske Alliance,

Borgen for den evropæiske Balance!

Om hin Alliance løser just Problemet,

Som man kalder nok for »Ligevægtssystemet«,

Turde være mindre sikkert at fidere paa,

Der er dem, der mener, at den tyder mere paa,

At det snart kan bryde ud i lyse Luer

Inden Maaneder, ja muligen kun Uger.

Naa! lier hjemme vi Tiden os forkorter

Saa imens med at bygge Mellemforter.

Vi har meget Andet her at tage vare,

Derfor tror vi paa Fred og ingen Fare.

Nu begynder snart Saisonen, og Grundpillerne

For vort Samfundsliv — vi mener: Skuespillerne,

Der har været viden om, langt over salten

Hav, de viser sig atter paa Asfalten,

Og saa tør man nok tixere det udtrykkeligt,

Saa er hele det danske Folk saa lykkeligt.

Naar det ser, at Zinck, der réjste med »Thingvalla«,

Karsk kom hjem, ja, saa prises vel il Allah!

Naar det møder M a rtin iu s gaa Gaden,

Er der Jubel ud over hele Staden;

Naar det hører, at Ja q u e s med sin C h a r lo t te

Er begyndt alt at prøve paa »Musotte«,

Ja, saa bliver vi Alle — aa! saa glade —

Daglig Promenade i Amaliegade!

Naar saa tilmed hver en Skuespillets Ynder

Alt forinden Saisonen ret begynder,

En Theaterskandale faar leveret

Den, C a sin o med »Musotte« har præsteret,

Naar man saa faar Besøg af H en rik Ib s e n ,

Kan med H ein e man synge fro: »Mein Liebchen!

Ach.was willstDudenn mehr?« —man siger rettelig,

Willst Du mehr noch, ja, saa er Du umættelig!

Snart til Staden kommer mangen ækel Rækel

Af Kaliberet, som kaldes »fin de siécle«;

Og ifald der ej er Andet, der kan gjør’et,

Saa skal det da nok hjælpe paa Humeuret.

Naa! desuden har vi »National« og Dramaet

Med vor Ven, F e r d in a n d og Panoramaet

Og den Riddersmand, der kaldes H ellig-H an sen,

For hvem Ridderskjoldet misted1 lidt af Glansen.

Ja. hvorhen man saaledes kaster Øjet,

Har man Grund til at være helt fornøjet:

Der er bremset for de allerværste Bøller,

Og fra » F re d e rik s« forsvinder muligt S c h ø lle r ;

Naar man saa vel erindrer det Halløj, man

Har til Gode med Skuespiller N e um a n n ,

Der endnu ikke started’ paa Plakaten —

O, saa tør der være Fryd i Dannerstaten!

Offentlig Brevvexling.

T il D igteren og Politikeren R e d v a r d B r a n d e s.

D e maa, Gott straffe m ig

,

ikke

tage en gamm el Landsmand ilde

op, at jeg henvender m ig til Dem

i et Forretningsanliggende

/

thi

Forretninger er sgu dog en Hoved­

sag, selv om det er Fødderne, det

gjcelder om, og da je g har hørt

,

at De synger p a a D eres sidste

'■ Vers, ikke som D igter, Gott bevares, men som Folke-

thingsmand paa Langeland, saa kan je g nok tænke, at

|

D e sn a rt v il vandre omkring i Landet f o r at lede

e fteren ny Valgkreds, og, veed D e hvad, den Vandring

kan sgu godt trække ligesaa længe ud som voreses

Forfædres, da de ledte efter det forjæ ttede Land ude i

Arabiens Ørken ■ Ja, De maa sgu gjern e schpytte m ig i

Øjnene, hvis je g overdriver. Se, nu kan de Blanklæders

Støvler, som D e g a a r m ed til daglig B ru g

,

være hold-

|

bare nok

,

n aar D e sk a l g jø re ,,et Besøg11 i Integade

eller hos Kamm erherren paa Kongens N yto rv; men

|

de horer sgu inle til det, som duer i Norden, naar

De sk a l vade igennem alt det Æ lte og Morads og over

Tørvemoser og gaa paa „gyngende Grundli, som De

jo nok veed horer m ed til det rigtige ,,Landmandsliv 11.

D erim od kan De hos m ig f a a et P a r rig tig gode gam le

i

Transtøvler, som je g i sin T id lavede til J. A. H a n s e n ,

da han vandrede ud f r a Langeland, og han, d er jo

va r sagkyndig paa det Omraade, roste dem sgu i alle

M aader, især fo r d i han a ldrig behøvede a t pudse dem

om de v a r nok saa tilsølede; men, da han i Stedet f o r

vilde pudse m ig f o r de akkorderede Syle, saa tog je g

j

dem igjen fr a ham, og nu kan De fa a dem f o r en bil­

lig Penge. J eg fo r s ik r e r Dem f o r , a l de e r endnu saa

gode som nye, og naar De f a a r en Visk ren Halm i

Støvlerne hos J e n s B u sk eller M a d s en M ø g d a l eller

en lignende folkelig Menigmand, v il de p a sse D em , som

om de v a r syet til Dem. Ja, D e maa sgu g jern e sende

m ig et hvilketsomhelst a f D eres dramatiske A rbejder

til Gjennemlæsning, hvis je g n a rrer Dem. Desuden

ga ran terer je g Dem fo r , a t Støvlerne er aldeles u o f

siidelige, da de er forfæ rdigede a f det bedste og sejgeste

Mund Læder i hele Stammen.

M ed dybeste Ærbødighed og Højagtelse

A h a s v e r& s ,

Fhv. Skomagermester i Jerusalem ,

p. t. Læderstræde.