275 / 435
267
Den holcler især meget af Grossererkjød, formodentlig
fordi det er det fedeste. Dog tager den undertiden til
Takke med simplere Føde, saaledes Gyngehestekjød af
Hestene paa den kunstige Væddeløbsbane, hvilket er en
yndet Handels- og Kontorislvare.
Vi skal nu nærmere betragte den e g e n tlig e
E t a t s r a a d , ogsaa kaldet den kongelige
(royalis).
De ny
este Undersøgelser har lært, at den stammer fra de af
Negre beboede Lande, hvor den endnu den Dag i Dag
anses for et helligt Dyr og er Gjenstand for Dyrkelse.
Den egentlige Etatsraad hører til Blæksprutte-Slæg
ten og findes i Kolonier, saaledes at man aldrig træffer
et enkelt Exemplar alene. Den forefindes i fire forskellige
Varieteter, der ligner hinanden meget. I alle fire Varie
teter udmærker den egentlige Etatsraad sig ved, at den
frembringer et papyruslignende tyndt Væv, som for største
Delen bestaar af det saakaldte Fællesstof, der udskilles af
Kjertier paa Dyrets Bagkrop, og som endog ved at blive
undergivet en tidssvarende Behandling med en Viktoria-
presse kan blive skikket til Menneskeføde, ligesom det og
saa kan være til Nytte i en meget snæver Vending paa anden
Maade. Dette Dyr, der især opholder sig ved Stranden, er
nærer sig mest af Planteføde, navnlig Blade, af hvis
Celle-Væv den efterhaanden har fortæret en anselig
Masse. Dog holder den mest af den i henvisnende Tilstand.
Medens denne Art raaa1 henregnes til de nyttige
Dyr og overalt er Menneskets trofaste Ledsager, kan
dette derimod ikke siges om den a lm in d e lig e E ta t s
r a a d (communalis magistratus), der nærmest maa hen
regnes til Drøvtyggerne. Den er meget langsom i sine
Bevægelser, sover meget og holder ikke af stærkt Lys,
navnlig elektrisk. Det er meget besværlige Dyr, da de
opbryder Brostenene paa Gaderne og derved gjøre disse
ufarbare og livsfarlige at passere. Den for Tiden sted
findende Ødelæggelse af Nørrebrogade skyldes saaledes
dem. De ernærer sig hovedsagelig af Bidstrupmiddage,
som de i flokkevis styrte sig over og fortærer.
Til Zirfuglene maa henregnes den ak a d em isk e
E t a t s r a a d . Den kan lære at gjøre mange skjønne
Kunster og fandtes tidligere meget i udstoppet Stand i
Musæer, ligesom dens Buste endnu findes og dyrkes af
overtroiske Indfødte. Nu lader det dog til, at den er
gaaet af Mode. Derimod har man i de sidste Pa.r Aar
lagt sig efter en ny Art, den m onum en tale E ta t s
r a a d , der navnlig pynter op paa Sankelmarker.
En nyere Art er
ogsaaH ø
n s e e ta ts ra ad e n, der
formodentlig nærmest maa henregnes til Maar-Slægten,
idet den lever af Fjerkræ, særlige Alke.
Foruden disse indfødte Arter findes der ogsaa her
i Landet et Par indførte. Fra det hellige Land har
vi saaledes faaet B a n k e ta ts r a a d e n , der er kommen
hertil over Gliickstadt. Den har sit Navn af, at den
holder til paa Banker, navnlig Landmandsbanker, hvor
den klæber sig fast ved Hjælp af sine Sugefødder. Den
blev tidligere anset for et særligt «Nationa!«-Dyr, indtil
nu dens Herkomst er bleven opdaget. Den har den
Egenskab tilfælles med Torskene, at dens Boxer ere
en udsøgt Delikatesse, der navnlig yndes af Aktio
nærer. Endelig findes i det nordlige Vanille-Ishav en Art,
K a f fe e t a t s r a a d e n , der henhører til Gaméleonerne
og er helliget Dyrkelsen af St. Avgustinus. Den blev i
sin Tid opdaget af Dr. Na n sen , der foretog et Korstog
for dens Skyld. løvrigt udmærker den sig ved sin
fremragende Løvetand, men er desuagtet et meget frede
ligt Dyr, der endogsaa holdes i Haver, særlig de saa
kaldte R a ah au ger.
Med Etatsraaderne maa man ikke forvexle kam in-
eller E t a g e r a a d e r n e , der har deres Navne af, at de
klatrer omkring i de højere Etager, og den norske
S t a t s r a a d (radicalis), der hører til Stenbider-Slægten.
Under Syndfloden.
F y ! hvor det dog regner,
Og hvor Høsten tegner
Til at blive pur Elendighed!
Skjønt at allevegne
Landmænd turde regne
Paa Gevinsten, baade rig og fed,
Skjønt at Præst og Degne
Hørtes alle Vegne
Regne paa stor Offervillighed,
Alt des værre tegner,
Da det stadig regner,
Paa, at Haab og Høst bli’er slaaet ned.
%
Alt i Luften ryger,
Naar deslige Byger
Strømmer over os ved Dag og Nat.
Jord og Himmel græder
Jo paa alle Steder,
Smil og Solskin har os helt forladt
Tivoli, det sukker,
Og Butiken lukker
Snart Thor Je n s e n vist paa sin Fregat\
T h ra n e taber Modet,
Ryster slemt paa Ho’edet
I det Vejr omkap med R o b e r t Watt.
Klampenborgs Concerter
Fanger ingen Hjerter
Trods F ru Q vid ing og Hr. H ja lm a r F re y .
Musikalske Fester
Samler ingen Gjæster —
Kjøbenhavn og Taarbæk siger N ej!
Næppe nok de frister
Trillende Cyclister
Bort fra deres vaade Landevej.
Nej! i samlet Chor man
Hører slige Ord: man
Skal dog ikke gaa paa den Galej!
Mens vi gaar og ælter,
Dampsporvognen vælter —
Eller er da lige nær derved.
Heldigvis det hændte,
^
At det ikke endte
Med betydeligere Fortræd.
Inte være bange!
Om en halv Snes Gange
En og samme Dag den er paa Gled.
Faldt vi end i Grøfter, '
Højt vi Stemmen løfter:
Man er ej forknyt ved Sundets Bred!
»Broderskabet« boldt en
Fugleskydning stolten
Som hver Sommer altid her til Lands.
Kongehuset mødte; ,
Som fortrinlig Skytte
Viste der vor K ro n p rin s sig med Glans.
Og til Bøssers Knalden
Under Tordenskralden
Og til Lynets stolte Zigzagdans,
Under Himlens Taarer
Smilende man kaarer
Til sin Fuglekonge der P rin s H an s!
A