278 / 435
270
Hiemkomsten fra Fangenskabet.
Tv
——■ - -—
Dybt i Brummen, som med stærke Skodder
Lukker for mangen Demokrat,
Stakkels
W
iin b l a d
sad,
fo rd i
han Mudder
Havde gjort
i B
a r f o d s
Pastorat.
Det hans Gaasevinblad højlig nær sig tog.
Under
K
n u d s e n s
Pisk til Skaglerne det slog
Tys! Tys! Tys, med hvad de har hørt!
Ude ved B i s t r up blev det overkjørt.
Blandt den faste Stok i R øme r s g a d e
W
iin b l a d
efterlod et dybtfølt Savn.
Selv paa Fælleden kun lidt glade
Tanker havnede paa Christianshavn,
Hvor Hr.
W
iin b l a d
som
en Straamand
for sig
selv
Sad i Port’menixen, skummel, mørk og fæl.
Tys! Tys! Tys! Gu’ var Fængselet —
L i’esom hans Stil — kun simpelt, men dog net.
Her han sad, mens liden
O
v e
R
o d e
Paa sædvanlig Fangekost led Nød,
O g
mens
K
o r s g a a r d
gjorde sig til Gode
Som Spartaner med sit Vand og Brød.
Og mens her var Vognmands-, Smed- og Bagertvist,
Han normal Blaamandag holdt bag Fængslets Rist
— »Tys! Tys! Tys!« lød et Glædesbud,
»Onsdag den nittende han hældes ud!«
Sjæleglad han vandrer bort fra Cellen,
Søger Havn paa sit Bladkontor.
Og nu bli’er der Slag i Frikadellen,
Hvor kun nys vajed5 Sorgens Flor.
R øme r s g a d e ns Ungdom luer dobbelt
rød,
Syngende: Til Arbejd, Liv og Øllebrød!
Tys! Tys! Tys! Blot det hele Vejr
Inte de ta’er fra hver en Evropæer!
;>I Regntiden.
For at faa Storpolitikken
bragt gaa det Tørre afholdt de
forenede Protestmennesker i
Søndags et Møde i Krybily.
Trods det ugunstige Vejr havde
der samlet sig henved
1 7
Del
tagere, hvoraf dog en Del var
fraværende paa Grund af Høst
arbejde.
Som Taler optraadte Folke-
thingsmand Jens Brusk, der
udtalte, at han var en Mand
med Ben i Næsen. Han havde altid været Forhandlings
mand og endnuiDagbarhanRegnkappenpaabeggeSkuldre;men
for sidste Aars Forhandling vilde han ikke røre en Finger eller
give en blankFemogtyveøre. Det var Forhandlingspolitikken,
der var Skyld i det daarlige Vejr, vi havde for Tiden; men
han vilde dog ikke bede Estrup om godt Vejr.
Sæden laa paa Marken og var nedslaaet, Humøret hos
de rigtige Venstremænd var ogsaa nedslaaet, det eneste, der
var opslaaet, var nogle ledige Redaktørpladser ved forhen
værende radikale Blade, og det var Forhandlingsmændene,
der var Skyld i det hele.
Det er klart, at med den nye Ølskat aftog Efter
spørgselen efter 01, medens Efterspørgselen efter Vand til
tog i en forbavsende Grad. Endog Kjøbenhavns Magistrat
har i den Anledning pumpet Skatteyderne for Bidrag til
en ny Pumpestation. Men enhver Handelsmand veed, at
med Efterspørgselen steg ogsaa Tilførselen af en Vare, og
derfor har vi i Sommer faaet en saa stor Tilførsel afVand,
at
ikke en Gang
Morgenbladet
har klaget over Vand
mangel. Derfor maatte Ølskatten nødvendigvis suppleres med
en Vandskat, og om en saadan vilde han anbefale For
handling, dog kun paa en saadan Maade, at Skatten virke
lig blev til Vand. Han vilde dog ikke tilraade Forhandling
med Estrup, det vilde bare føre til ny Vandgang, heller
ikke med Landsthinget, hvad der jo vilde være Vandvid og
heller ikke med Højre eller de Moderate, thi de lignede
hinanden som to Draaber Vand.
Derimod vilde han tilraade Forhandling med Socia
listerne, hvem man f. Fx. kunde tilbyde Vand til Toddyer
o. s. v. skattefrit, imod at de Landbodemokrater, som paa
Højskolerne kigede i Vandpanto*Mimers Brønd, ogsaa skulde
have Moderation i Vandskatten; men iøvrigt vilde han bede
Tilhørerne, passe godt paa, at der ellers ikke gik Modera
tion i dem.
Paa dette Tidspunkt slog des værre Lynet ned og frem
bragte kjendelig Splittelse iden samlede Opposition; heldig*
vis skete dog ingen anden Skade, end at en Trillebør og
en Moderat blev aldeles sammensmeltede, og at den sidst
nævnte efter Uvejret fandtes i Besiddelse af et ualminde
lig sveden Udtryk i Ansigtet.
Madsen og Lassen.
— Go’ Morgen, Madsen! Velkommen fra Landet a’.
Hvor har du ligget?
— I Snekkersten, begribeligvis. Jeg har lagt hele
Sommeren under en Paraply og set Skuespillerne
holde Toddy-Kur. Men nu kiler vi paa en ny Sæson.
Det skal smage godt at faa sig en Bid litterær R i is-bud
ding ovenpaa al den Væde.
— Hvad vil det egentlig sige at være litterær?
— Hvad det vil sige? Jo, ser Du, en litlerær Fore
stilling, det vil sige at, naar Frigængerne holder Familie
fest i Parkettet, mens Direktøren sidder og fylder op i
Logerne. Det er saadan man opdrager sit Publikum.
— Naa, saa er det altsaa kun Folketheatrets Publi