282 / 435
274
I Bygevejr.
M
ens Regn og Solskin vexsler hele Ugen,
Og ligervis Humøret trindt om Land
Hos en af Himlen hjemsøgt Landbostand,
Hvis Tanker stadig ruger over Rugen,
Saa er vor Samtid, der er højst forslugen
Paa Sensationsnyt, nok saa net daran:
Det Nyhedsstof, som Pressen har behersket,
E r alle Vegne bleven svært fortærsket.
Herhjemme fik vi dog ved Skæbnens Førelse
E t større Langhalmstærskeri i Gang
Ved Hjælp af den bekjendte »Re d e g j ø r e l s e « ,
PIvortil
S c a v e n iu s
fandt særlig Trang,
Saa selv det mindste Blad i Dannevang
Gav hist med Haan og her med synlig Rørelse
Sin Skilling med i Laget for at klare
Det Punkt, om A a n d s f r i h e d e n er i Fare.
(Men de, der slog paa Aandsfrihedens Vegne,
Begrebet ikke rigtig klaret har.
Vi mener, man vist nærmest bør betegne
Det som den Frihed, mangen Aand sig ta ’er,
At laane lidt hos
Børne
eller
H e in e
Til Brug for sit Forfatterhonorar
Og ovenpaa at tage sig den lille
Frihed at glemme Navnet paa sin Kilde.)
Naar Pressen saa har gjort, hvad den formaaede,
Ud af den nye n o r s k e Udenrigs
minister a f Hr.
S t e e n s
og
B jø r n s o n s
Naade,
Den t y s k e Korntold og den f r a n s k e Flaade,
Som nok for Tiden hos
J o h n B u l l
gjør Kiks,
Saa har man et usaligt Øjebliks
Tomhed med Misvæxt paa sin Spalteføde;
S ø s l a n g e n maa da smukt paa Savnet bøde.
I øvrigt prøver man at fængsle Sindene
Lidt med »den l i t e r æ r e Ko n v e n t i o n « ,
Den t y s k e Ke i s e r s og Kong
B
e r g s
Befindende,
Samt vore »rene« Damers Legion,
Som, naar det gjælder om at hytte Skindene,
For Vandgang ikke særlig har Passion,
Men sparer lidt husholderisk paa Badene,
Skjønt somme gaar i Vandet dog — i Bladene.
Foraarsgrønt.
Kere- Bob?
Desvære er Ferrien nu fo rb i, og
j e j e r been skameli snyi, fo r d ig fe sku
ha vaaren paa Lannet hos min Tandte,
men i Stæden f o r gig j e j i Vannet, f o r \
min Gamle ville ha, j e skulle bie
jem tne, te de be Obholsvær, aa derve
j!|ft
be j e obholt hele Ferrien igemmen,
aa de be f o s l Solskindshvær den Da, j e sku begønne i
Skolien ig e n , aa hera han man osse s e , hvodan d i
højere Avtorithedler imm er ve Ongdommens Frihed
ielivs, aa j e j va natyrlivis lynene g a l i Hodet aa ha
laaved aa mugle D idrigtorøn f o r de melerulogiske Ing-
stitudt, de f øste j e træffer han, te han ber om got Vær.
Men els har dov Reineværet vaaren got f o r noet,
f o r je j aa A r ond fakobsen ha rejned u d i disse Tider,
a v i ve kunne tjenne styrdtende Penge ved et nydt
sjornalidstigsk B lad faaretaene, som v i akter aa be-
gjønne paa den fø ste Seblemper. De æ næmli aa ugi
et Blad, som ska hede Skolledrængestannens Adressavis,
aa Drængene ska. ha den gratis, men Forælderne aa
d i andre vogsne Mensker ska ha den f o r den dovvelle
Pris, Aa j e tængker, der ve bie en saadan R eft om
Avisen, a v i ka skomme volsom Fløde paa Averiidse-
mendterne, aa der æ aleredde en Segarhanler, som
har sent vos et te Engrøgkelse, vo ri han andbejaller
sine nmærgkede r o jfr i Segarer te Skollebru, vor d i ska
være mejet hensegtsmæssie,, f o r dig Leren ka igge ob-
dage, a man ry e r i Klasen, naar han egge kan se
Røjen, Aa saa ska der desforuden osse obtas A rtegler
a pedergogigsk Inghol, aa. v i har aleredde en hal
Snes Stokker te aa begjonne med, aa d i hanler alesamen
om, vorhvit Lerene ska ha Lov te aa sie Du te vos,
eller om v i sku forlan ge, at d i ska sie Di, va j e nu
synnes ville være de regtiske, fo r d ig de æ igge alle,
som mand kan være bekent aa være dus med, aa derved
kunne man. osse obnaa at j a a ingprendtet none a dise
Lerelambe en Smule ellemendtæer Dannelse, som der
jo skræves saam ejet om, a d i trænger sværdt te, aa de
ve j e gærne tro, f o r der e r none a dem, som har igge
mere dera en fo r Ægsembel T e i s e n s Bybudde, saa d i
v iser dem heldt uobdragne, naar v i madder dem paa
Gaden og ber dem om. og iænne vores Segar kos dem.
Men de værste ve Bladdet er liegot, at der er none
andre Drænge, som esse ve u g i en Addresseavis, saa v i
komer nog i en Pollemæk mæ dem, aa je har i den
Andledning skrævet te Redagtørene a Skollebladet aa
Lerestannens A dressavvis f o r aa f a a dem te aa over
lade vos saa mange Skælsor aa Grouhedder, sotn d i kan
onvære i deres ejne Blade, fo r i den Brangsje tro r je j,
a Lcrene allievel kan ha K ramm et paa vos.
D in hengivendes
E i n a r f ø r r e n s e n .
E. Skr.
Skulle i Normænd igge sn a rt osse ha B ru f o r en
ny norsk Rellijon, f o r de maa da være mejet saarenes
f o r je r aa ha fæ lles Relhon med Svendskerne?