279
rens var komm en herud. Ham er der ogsaa altid saadan en
L ugt ved.
M o lle r . D et kommer af, at her er saa mange M en
nesker. Saa lugter det altid. Jeg er sgu nær ved at tro, at
det er Ivejseren, der kommer sejlende derude. H an har sit
eget Skib, saa han behøver ikke at tage B illet ligesom vi
A ndre, naar vj skal i Skoven.
M ad. M ø lle r . Har han da ogsaa sin egen Damp
sporvogn?
M ø lle r . D et antager jeg. D en sidste Damper gaar
jo saa sent derude fra, saa, naar han har L yst til at blive
lid t længere, saa maa han jo med Dampsporvognen. — N u
skal de strax til at skyde med de store B um -K anoner ovre
paa Trekroner. D et er nogle Basser, der kan gaa lige durk
igjennem den tykkeste Væ g.
L i l l e B u s s e . Jam ’ F a ’er, naa nu Væ gge æ daa dyk,
da de igge dan daa dennem den?
M ø lle r . Jam en det er den ikk e. D e prøver natur
ligvis ikke paa det, naar de kan se i Forvejen, at den er
for tyk. — Jo, det er ganske rigtig Kejseren, der kommer.
Jeg kan tyd elig kjende Skibet igjen fra sidste Gang, han
var her. D et hedder Dersjava, det vil sige, det hedder nok
egen tlig kun Sjava, m en T yskerne plejer altid at sætte »der«
foran. D et lyder flottere.
M a d . M ø lle r . Jamen K ejseren er jo ingen Tysker,
M ø lle L N ej, men Skibet er opkaldt efter et, som den
gam le K ejser V ilhelm havde. — Lad nu mig faa lille Frede
rik paa A rm en, saa kan Du tage B usse — eller lad mig
hellere tage Busse, det er dog ikke værd, D u faar din nye
K jo le spoleret, M a d s in e .
N u skal F a’ers D reng faa
K ejseren at se. — — Fa’ers D reng maa ikke stikke sine
snavsede B en i F a’ers V estelom m e.
D et er for R esten
løjerligt, at de kongelige ikke er kommen endnu. D e kommer
skam for sent.
M ad. M ø lle r . Maaske deres U r ikke gaar rigtig.
M ø lle r . D et antager
jeg ogsaa.
D et var dog for
R esten en Skam, om K ejseren skulde være nødt til at gaa
op i B yen paa sine B en. D et er sgu slet ikke sagt, at
saadan en R usser kan finde Vej paa egen Haand. N u skal
I se, der kommer Skibet. D et har sat D annebrog op til
Æ re for os.
M a d . M ø lle r : Jamen, hvad er det for er Flag der
øverst opps paa M asten?
M ø lle r . D et er detrussiske. D et er
for R esten
bleven forandret siden sidst. Da var det hvidt med blaat
K ors, nu er det blaat med hvidt K ors. — D et er et dej
lig t Skib, den Dersjava, man kan strax se paa det, at det
er et K ejserskib. — N u maa Du være stille, Madsine, nu
skal vi til at raabe Hurra.
H alløj, det gaar den forkerte
V ej. D enne V ej med Sølvtøjet, H øjstæ rede! Jeg skulde da
ikke tro, at det er det forkerte Skib. Sporge B etjenten?
N ej — ja, naar Du endelig vil have det — — M ig Forlov
— — — _ ? — — I Naa, saa det er Malmødamperen.
Ja, det sagde jeg jo nok.
Jeg syntes strat, jeg skulde
kjende den. K ejseren kommer først i Morgen, Madsine, saa
det kan vel ikke nytte N o g et at vente. K om her, lille
Busse, kom her, Frederik. N u skal vi hjem. (Idet de gaar).
N o g et fik vi dog altid at se. D et var alligevel godt, vi fik
B ørnene med. D et er dog ikke hver D ag, de faar saadan en
Paa Badevejen,
fx
r i
n r .n n
D u fagre, Du sm ilende K vin de i N ord,
Som lærte vort H jærte at banke,
O g som med den Arv, Du fra M oderen fik,
Var Maal for vor Læ ngsel og T anke;
A k , nu er det ude! Forbi er dit R y
Blandt E lskere og blandt P oeter:
T hi nu b li’er vi Mænd »unaturlige T ing«,
Som G e o r g jo kalder A sk eter.
I B e n t h e im s A vis, der er kjendt for sin Takt,
Og som er saa sanddru og sober,
D er stod det paa Tryk, at den nordiske M ø
V ed Øresunds K yst — er rr.alproper!
Fru E r n a J u e l- H a n s e n helt drabelig med
D en B entheim ske Sværte har pjasket sig.
Og hendes Artikel — forstaar sig — var en
Af dem, som man si’er, der har vasket sig.
T hi, saasom hun er af den »m odige« Sort,
D er aldrig af Fordomm e lænkes
Saa maatte hun græde et Badekar fuldt
For K vindernes R et, naar den krænkes:
Hun raabte, m ensBentheim afR ørelse græd,
H an kunde jo slet ikke andet:
Skal Mændene da have E neret her
T il Lands paa — at gaa i V andet?
Fru H a n s e n hun kjender sit K jøn , maa D e trol
M ed m oderlig Omhu docerer
H un kjækt, om hvordan man b li’er frigjort fra al
Slags D yd, der jo bare generer:
I H anske-Problem et er R enhed en T ing,
Om hvilken kun Snærper vil spørge,
N ej, — tag Jer en Elsker, som »A ftenen før«
K an alt det fornødne b e sø rg e !
Om unge og Sm aa-Piger har hun saagar
Forfattet en m odig »H istorie«,
H vorved hun for stedse hos E e d va rd vil staa,
B elyst af den »m andigste« G lorie:
D e stakkels smaa Piger, der læ nge med Suk
Har over Forkuelse klaget,
Skal blot holde Bryllup foruden en Præ st
Og fuske i Jordem o’e r-F a g e t!
Naar h u n nu vil tale om R enhed, — ja saa
K an hurtig man fatte Moralen:
Naar b lot Du er vasket til nedringet, kan
Du blæse ad hele Skandalen;
Vær skabt som en H ollæ nder, skyl din Person,
M en vis dig »frimodig« og villig,
Vær udvendig ren . . . og lad Sm udset slaa ind,
— M oralen er kauscher og b illig !
MT*
Hermed følger et
illustreret Annonce-Tillæg'




