290 / 435
282
Folkelige Adspredelser.
1 Ch i l i sloges, som bekjendt,
Den folkekaarne Præsident
Fælt med det dito Kammer,
Saa Landet ikke blot paa Prent,
Men virkelig, har stygt sig brændt
Paa deres Tvedragtsflammer.
Hvert Øjeblik Depescher kom,
At den og den vandt Sejer,
Og her var ingen Voldgiftsdom
Og ingen
F
r e d r ik
B
a j e r
.
Dog, mens det saa gemytlig gik
En veritabel Republik
Til Trods for Folke-Styret,
Des værre næscen samme Skik
Hos os man etableret fik,
Skjønt „Folkets Ret“ er myret:
Paa Plo’edet rejser sig hvert Haar,
Som sloges ned af Regnen,
Naar man betænker, hvad der gaar
I Svang i R i n g s t e d - E g n e n .
Mod hver en indfødt Evropæer,
Trods deres „Folkekaarne“ her,
En Borgerkrig man fører.
I Kredsen raser Ild og Sværd,
Og Folk det grove Skyts især
Op mod hinanden kjører.
Dog, modsat Ch i l i , den Halløj
Ta’er ikke Livet fra no’en:
Hos os det gode danske Møg
Erstattet har Guanoen.
Om hvem, der sejred eller faldt,
Har Mo r g e n b l a d e t Et fortalt,
E t
Andet I n t e g a d e ,
Skjønt R i n g s t e d - F e j d e n alt i alt
Just ikke Lavrbærblade gjaldt
Men bare ..Folkeblade“ ,
Hist
B
e r g
og
H
ø r u p s
Blade faar
Paa deres bare „Ænder“ ,
Og her det „rene“ Venstre staar
Med Palmer udi Hænder!
Snart meldes om den stakkels
G
l u d
,
At fra sin Post med Haar og Hud
Til ufrivilligt Hvil i
De Slagnes Rad han hældes ud,
Snart knyttes Sejren til hans Klud,
Aldeles som i Chi l i .
Han er den Præsident, hvorom
Sig Borgerkrigen drejer;
Og her kan dog en Voldgiftsdom
Man faa hos
F
r e d r ik
B
a j e r
!
Dramaturgi?
Fo r at give vore Læsere et overvældende Bevis
paa den vanvittige Begejstring for moderne Journalistik,
Æsthetik, Kritik og Dramatik, der altid har besjælet
Punch,
har vi formaaet Nordens første og moderneste
Dramaturg til at give os en Anmeldelse af Ballettens
Forestilling i Torsdags.
Ved en beklagelig Fejltagelse blev den os tiltænkte
Anmeldelse indrykket i »Politiken«; men ved en let
Omarbejdelse vil det lille Uheld formentlig ikke kunne
mærkes. Vi giver altsaa Dramaturgen Pennen:
Sæsonen begynder. Hvis Sæson? Gooses-Dinesens-
Fordummelsens-Bøghs-Hykleriets Sæson.
Hu! —
Saa
jeg ærgrer mig. Men hvad siger ikke denne ret ube
tydelige Digter i »Genboerne« : Jeg griner a ’ Jer, — gjør
jeg! Er Fallesen gaaet? . . . Æh! — Fallesen sidder der
endnu. Og hans Ven i Theaterkommissionen sidder der
endnu.
Og vi griner Allesammen.
Og saa Pengene.
Hvor bliver Regnskabet af for i Fjor? . . . Æh! — De
tør ikke, for de veed, at jeg griner a’ dem. Jeg er saa
uhyrlig vittig, naar jeg regnskaber mig.
Sæt, at dette
elendige Folk fik at vide, at Staten maa betale 1000
Kroner pr. Aften for at faa opført »I Provinsen« — —
Næ, Vaas! jeg mener: »Kermessen«.
Kermesse! — Hvad er Kermesse? Det er »Kirmes«
eller »Kirkemesse«. Vi oplyste Folk kan vores Konver
sationslexikon ! A ltsaa: det første Ord paa Aarets første
Plakat er »Kirkemesse«. Mærker De G oos? Kan De
lugte D in e se n ? Bør ikke Nordens frisindede Drama
turger sprutte Blæk, naar Reaktionens hundsfotige En
foldighed saa aabenlyst kaster Masken? Og saa sender
man os Fribillet! Og man stikker os en gejstlig Klud
i Ansigtet, endda man veed, at vi er mandige og fri
modige Mænd, der kun har ladet voreses Børn døbe for
at undgaa Vrøvl!
Jeg elsker Balletten. Baade min Ven F a lle s e n og
jeg, vi elsker Balletten. Nøgne Mandfolk og nøgne
Piger, er det ikke Øjenlyst, er det ikke Sanseglæde? —
Naa, elsker jeg saa ikke Balletten? — — Men ikke en