295 / 435
287
Et anonymt Brev.
(E t R edaktionskontor.
R und t
omkring
store D ynger
a f uafsatte Oplag.
Slæ ngt henad G ulvet forskjelligt L eg e
tøj.
R e o ler med Skolebøger.
Fra et Sidevæ relse L yd af
Barnestemm er).
K n u d se n , Redaktør
(aabner D øren og taler derind).
Nu maa I være stille derinde
(lukker Døren og gaar
frem).
Man kan da heller ikke høre Ørenlyd, naar »de
Unge« læser paa deres Lektier. Det er meget vanske
ligt at redigere et. Blad under de Omstændigheder. Lad
mig nu se, nu maa jeg se at faa en god Ide. Det er
nu ikke saa let
(grunder).
En Præmie-Hestmedfløjte-
inoksagt for den Dreng, der paa en enkelt Dag kan
skaffe de fleste Numre af Bladet afsat. Hm ja — det
var maaske ikke saa ilde. Jeg kan jo tænke over det.
Her ligger et Brev, maaske det kan give mig en Ide
(tager et Brev fra Skrivebordet).
Det skulde vel ikke være
en ny Abonnent? Vrøvl — her kommer saamænd ingen
ny Abonnenter. Det er snarere et Dementi af en af
mine Nyheder
(bryder det).
Nej, det er meget bedre,
det er et anonymt Brev
(læser).
»Hr. Redaktør!« Han
kalder mig »Hr.«, det plejer de ellers ikke, de Tampe.
»Jeg har med stor Fornøjelse læst« — — haha, Aner-
kjendelsen kommer sent, men den kommer — — »at
der er en Skuespiller, der har truet Dem med Prygl*
— — naa Tak, det er jo klart, at det er en fordummet
Reaktionær. Skjønskriftens og Orthografiens Beskaffen
hed røber ogsaa øjeblikkelig dets Oprindelse fra en
Tjenestepige eller Urtekræmmersvend. Men det er mig
naturligvis saa uendelig ligegyldigt, hvad saadan en
Bølle mener om mig. »Alligevel formindskes min Glæde
betydelig« — naa dog! Maaske det alligevel er et pænt
Menneske — — »naar jeg tænker paa Deres geniale
Artikler«. Det er en Dame, det tør jeg dø paa.
Da
merne har aldrig kunnet modstaa mig. Det kommer af
mit ridderlige og mandige Væsen
(det banker paa D øren;
forskrækket).
Hvem Pokker kan det være? Det skulde
da aldrig være ham, den anonyme Mand. Det er dog
bedst at tage sine Forholdsregler
(kryber under B ordet,
en A viskone kommer ind,
han
stikker H ovedet frem).
Hvad
Pokker vil De? Hvor kan det falde Dem ind at komme
herind paa Kontoret?
Hva’ba’ ?
Har Abon
nenterne paa Vesterbro ikke faaet Bladet i Dag? Der er
saamænd ingen Abonnenter paa Vesterbro. Og i alt
Fald er de saamænd ikke gaaet tabt af Noget — —
Hva’ba’ ?
Ja, vil De nu bare se, De kan skrubbe
af, vil De det?
(A viskonen forsvinder, han kryber frem
igjen.)
Det er ogsaa forbistret, saa nervøs som jeg er.
»Deres geniale Artikler!« Skulde jeg virkelig være
genial?
(spejler
sig). Aa jo, jeg kan egentlig nok se ud
til det. »Deres Blad repræsenterer Ungdommen« — Ja ,
det skulde jeg mene — — »den ukonfirmerede Ung
dom« — — naa, nu synes jeg næsten, han bliver lidt
for stærk i sin Ros igjen.
»Deres Blad hører ikke til
dem, man læser« — — disse anonyme Skrivere er dog
nogle Bøller. Saa han læser det ikke! — — »for sin
Fornøjelses S k y ld «
det er et Mandfolk, det tør
jeg dø paa — — »men for at faa et varigere Udbytte
deraf«. Saa er det alligevel en Dame. Hm — skulde
der virkelig være Nogen, der har et varigere Udbytte
deraf? Ja, jeg tør jo nok sige, at mine Anmeldelser
af det kgl. Theater og — hm — Kisten ikke er skrevne
uden en vis Kunstforstand. Man skal bare skjælde de
Gjøglere Huden fuld, det gjør saadan et rart overlegent
Indtryk. »Hvilket dette Udbytte er, kan jeg bedst for
klare Dem ved en personlig Sammenkomst«. Den søde,
lille henrivende Skabning, saa hun vil have en per
sonlig Sammenkomst med mig. Der er vist ingen af
de andre Medarbejdere, som en ung sød Dame vil have
en personlig Sammenkomst med
(gaar hen til Skrivebordet).
Her ligger rigtignok nogle Breve, der ser slemt anonyme
ud, men de er aabenbart fra Herrer allesammen. Mad
sen — naa ja, det er naturligvis en Takadresse for Bel-
Ami fra aandsfri franske Forfattere. — — E w a ld ! —
det ligner en Damehaand, altsaa er der igjen en, der
gjør Grin med ham, det Skind. Skulde jeg virkelig
være det mest forføreriske Mandfolk her paa Kontoret?
(læser).
»Jeg kommer ned paa Kontoret« — Halløj, saa
maa vi skam have pyntet lidt op
(vender sam tlige
Bille
der ind mod
Væggen) — — »med en Rosenknop« hvor
romantisk. Akkurat ligesom i »Et Eventyr i Rosenborg
Have«. Ja, det kan skam godt være, at vi egentlig
burde slaa os paa Romantiken her paa Kontoret. — —
»Med en Rosenknop, som Du skal komme til at lugte
til, Din — — • Hvadbehager, hvad er det for et Ord;
han vover at bruge om mig? Naa, saa han bilder sig
ind, at jeg vil lugte til hans Rosenknop? Han kan tro
nej, kan han. Der falder mig en Ting ind. Dette Brev
er vist egentlig til Rode. Vi har ham jo ikke til Andet
(raaber
ud). Halløj, Rode! Du maa komme ind og passe
Restaurationen. Jeg skal ud og anmelde en Premiere
paa A lleenberg.
Din danske Stil? Ja, det faar
vente.
Redaktionsforretninger maa gaa fremfor alt.
Her er netop kommet et Brev til Redaktionen, som Du
maa tage Dig af
(det banker paa D øren).
Der kommer
Nogen. Det er maaske den Herre, der har skrevet Bre
vet. Lad mig nu se, Du er rigtig venlig imod ham.
Farvel!
(gaar ud
af
en anden D ør).
i!l* r Hermed følger et
illustreret Annonce-Till»g.