298 / 435
290
De Stille i Landet.
Lens Uvejr efter Uvejr lystig ruller
Den ganske Høsttid over Landet hen
Og volder mindst saa meget Kvalm og Bulder
Som en Snes ordinære Venstremænd,
E r der, endogsaa blandt Hvadkandetnytterne
Til Gjengjæld et Slags Havblik i Gemytterne.
»Den s t o r e F ø r e r « gik vel nys paa Rejse,
Men det var ikke rundt fra Kro til Kro;
Omtrent som Sønnesønnen af
»d e r G r e is e
«
Han rejste nemlig for at finde Ro,
Og det er noget, hvortil her vi længe
Har vidst, at baade Folk og Fæ kan trænge.
Dernæst har
Korsgaard ,
lig sin store Mester,
Ejheller slidt paa sine Rejsesko
Og buldret løs i Øster og i Vester;
Nej, han har ogsaa trængt til Fred og Ro,
Hvis Aarsag under Lovens gjæstfri Tage
Han holdt Diæt tre Gange fire Dage.
»Langelandsrejsen« har hos
Eedvard
prentet
Sig dybt i Hjertet, saa lidt tungt det slaar,
Og han endog har »Lægemidler« hentet
Fra
O tto Benzons
Apothek i Aar.
Hans stakkels »Aandsfrihed« det skændig driller,
A t han maa sluge den Sort bitre Piller.
Til
Hørup
har man ogsaa lidt kun sporet
F ra sidst, da han slap over Kn i p p e l s b r o .
I
P o liiik e n
har han paa Kontoret
É t Husrum, hvor han tager det med Ro :
I Kj øge Vælgerne forgjæves lytte
Efter hans Komme; thi, hvad kan det nytte?
Endog fra
J e .
K.
L a u r i d s e n
i R i n g s t e d
Man hører nu om Stunder intet Kvæk:
Omkring de djærve Bønders gamle Thingsted
Man strides kun med Sværte, Pen og Blæk.
Mundlæ’eret selv hos
B u s k
af Tavshed trykkes,
Saa ingen faar at vide, hvad »A tøkkes«.
Kort sagt: Afløst er Venstres Kvalm og Bulder
Af Stilhed, fast som i et Gravkapel;
Selv
S c h a n d o r p h ,
der med Lyren om sin Skulder
Til Sorø-Egnen drog som Menestrel,
Har maattet love højt og dyrt til visse
A t holde Bøtte her om Æb l e - S i d s e .
Sensationstelegrammer.
B e r lin , d. 9. Kl. 8.
Berl. Tageblatt
meddeler, at
Russerne har faaet Tilladelse til at gaa igjennem den
høje Port, naar de skal passere Dardanellerstrædet.
—, Kl. 10. Ligeledes har Russerne i Badstuestræde
faaet Tilladelse til at passere Gaden, naar de har
taget en ordentlig Ladning ind og har
Politivens
Thron-
præteudenter og andre Straffefanger om Bord. Man til
lægger Sagen evropæisk Betydning.
—, Kl. 1 1 . Endelig har Journalist S a b r o faaet
Stormagternes Tilladelse til at passere Underretten med
et større Antal deserterede Rekrutter paa Slæbetov.
Rare Børn.
tter har
Punch
været saa heldig at komme
i Besiddelse af det oprindelige Manuskript
til en »Leder«, der stod at læse i Noget,
der kalder sig et Blad. Lederen er et
Opraab fra en Jævnaldrende til de Jævn
aldrende, der endnu giver sig af med at
.læse Bladet i det lange Frikvarter, naar
Inspektøren er inde at spise Frokost.
Fredag den
4
de blev Lederen i forkortet Udtog indrykket
i alle »modige« Skolefuxers
Moniteur;
vi opfatter det som
en kjær Pligt at gjengive Artiklen i hele dens aandsfri
Oprindelighed:
Frisindede Med-Barn!
Min lille Søster fik forgangen en Abc. A f disse gamle,
med en Hane i det store A. Som galer.
Med Abc’en er det nu saa som saa. Den er ikke andet,
end en Rems af intetsigende Bogstaver, dem intet opvakt
Barn gider lære. Hele Resten af Bogen — der sælges til
Fordel for en Præmie til vore saa længe ventede Abonnenter,
og forhaabentlig bliver udsolgt — indeholder en Vejledning
i disse unyttestiftende Retskrivningsregler, som er al barnlig
Journalistiks Undergang.
Og mens man undres, saa skabagtig Reglerne hyppigst
falder, og mens man — al pædagogisk Fordummelse til Trods