303 / 435
295
Skjærv til Guldbrylluppet, og det er jo saa nydeligt af
Dem, hvis De vil være med til Legatet, men jeg vil
alligevel hellere hede Dem give til en lokal Indsamling,
som vi har faaet i Stand, og som ellers kun de aller
nærmeste faar Lov at være med til, hvad der jo selv
følgelig er langt; mere komildfaa end at give til Legatet,
som enhver Tjenestepige jo kan komme med til, og saa
lægger de Kongelige naturligvis ikke Mærke til, hvem
der har givet Bidrag, hvis de da ikke holder Berlingeren,
hvor det vel nok bliver bekjendtgjort.
Og vi har jo
lavet en Komité, hvor jeg er Formand, og vi har alle
rede holdt et Møde for at drøfte Tingene, men vi kunde
ikke rigtig hlive enige, for Petersen foreslog, at vi skulde
give Pengene til el Hvile- og Rekreationshjem for Etats-
raadens Datter paa første Sal, som spiller Skalaer otte
Timer om Dagen, og ban mente, at vi nok kunde faa
det billigt ude ved Glostrup eller ad Hedehusene til, og
Petrine vilde absolut have, at vi skulde give dem til
Luftskipperen, fordi hun ikke kan tænke sig noget højere
og har sendt ham en anonym Buket, fordi han er bleven.
brintforgiftet af Arsenik, men det synes jeg rigtignok
blev til det bare Vind, og Frits Grønbæk mente, at vi
hellere skulde give dem til »Avisen« til at anskaffe
Bræddetag over Sæden, som staar og spirer paa Roden,
men saa sagde jeg rigtig nok, at det er saamænd ikke Andet
end noget Vrøvl, for Landmændene maa da tvertimod være
glade ved, at deres Korn allerede begynder at spire,
saa de ikke behøver at vente til Foraaret, og jeg har
selv med mine egne Øjne været til Høstfest i Arena-
theatret og set, at den baade er tør og god, men Frits
Grønbæk mente jo, at der alligeve-l var megen Fugtig
hed i Laden, hvor der jo udskænkes 01 fra Fad, men
jeg synes nu, at vi skulde anskaffe en Guldbryllups
kaffekande for Pengene og indvie den paa Guldbryl
lupsdagen, og saa kunde vi jo afsende et Telegram lil
Majestæterne, men saa sagde Petersen, at saa vilde
han da hellere have malet i sit Kontor, som der træn
ges til, og Petrine vilde have en Bejsiklet med Kusjon-
ringe og Frits Grønbæk mente, at vi kunde gaa i Tivoli
for Pengene, naar vi ikke syntes om hans første For
slag, men saa foreslog jeg rigtig nok, at vi skulde gaa i
det kongelige den Aften, da Kejseren skulde komme, for
jeg mente, at det dog vilde glæde Majestæterne, at der
var saa mange Mennesker som muligt, og Petersen havde
allerede forberedt sig paa at være den Herre i Parket
tet, der udbringer Levet og var i Kjole og Hvidt og jeg
i sort Silke, men saa kan De jo tænke Dem vor For
færdelse, da Kejseren slet ikke var med, og Petersen
fik sit Leve i den gale Hals og maatte op og skylle efter
med en Bajer i Konditoriet, og jeg synes ved Gud, det
var skammeligt, at de annongserer saadan Noget, naar
det ikke bliver til Noget, uden at der kommer saa meget
som rød Plakat, og vi gik naturligvis ned i Billetkon
toret og vilde have vore Penge igjen, men det vilde de
ikke gaa ind paa. men alligevel er der jo noget tilbage
af, hvad der kom ind ved Indsamlingen, og hvis De nu
vil give Deres Bidrag med, saa kan det endnu blive
meget pænt, og hvis De ikke har rede Penge, saa kan
De jo give noget Sølvtøj, som vi jo altid kan blive af
med til Sølvets Værdi, og saa faar De jo Lov til at
stemme med om, hvad Pengene skal bruges til, hvad
der jo maa være morsomt for Dem, som ellers har saa
faa Fornøjelser, og jeg kan jo nok tænke mig, at De
helst vil have, at det skal gaa til Legatet, som De selv
maaske kan komme til at nyde godt af, og jeg tror
egentlig ogsaa, at vi bliver ved det, naar det kommer
til Stykket.
Farvel, søde Fru Schrøder, og Tak for
Kaffe.
Uro i Luften
D
er er U ro paa Jorden i Øst o g
Og H im len er der slet intet Sm il i,
T orden og L ynild kommer som Gjæst
Og K am pen raser, blandt A n d et
Og her i Evropa den nok saa flink
K an bryde ud paa det m indste V ink.
D en Fredsalliance — som den er kaldt —
D er nys m ellem Frankrig og R usland blev sluttet
D en frygter, naar A lt nu kommer til A lt,
V ist næppe stort for at tænde K rudtet;
M en det vil give dundrende K lang,
Saa saare den første M ine sprang.
H erhjemme lider vi nærmest Fortræd
A f H im lens rent ud ustyrlige M agter;
Skomagerdrenge regner der ned,
Og L ynilden gjør nogle grusomme Fagter\
Og V inden brøler, og Tordenen raser,
M ens L a u t r u p D irektør S c h ø l l e r maser.
Isæ r var det galt forleden N at,
Da Jupiter tonans, som man fortæller,
I
to P olitibetjen te tog fat
Og væ lted’ dem ned i en Værtshuskjældery.
Og sam tidig Brandallarm min Tro
H an gjorde ude paa V esterbro.
F or V old imod B yens P oliti
Maa Jupiter tonans sikkert bød e;
D en voldsomm e Gud bliver næppe fri
For pænt i R etten at maatte m øde,
Især da han luir, helt lynildsvarm ,
Gjort um otiveret Brandallarm. —
En H avn blev bygget i H elsingborg;
K o n g O s c a r aabnede selv dens Sluser,
M en samme A ften man havde den Sorg,
A t Søen igjennem Dæm ningen bruser,
Og det var nu ellers ikke saa rart,
T h i F estligh ed en man kunde spart.
E t H eld der i U h eld et var dog for En,
Og det bør noteres! — det var, at f ø r e n
D e slemme B ølger gjorde den Men,
K o n g O s c a r havde Ingeniøren
A lt dekorert med en Orden liden —
H an havde næppe faaet den siden?
A k ! hvor man kaster sit Øje hen,
Det træffer saa mangen m islig Affæ re.
Om saa det er S k a m d r u p , vor H jertens
Saa er han sandelig ogsaa paa Færde
Med »Æ blesidse« blandt A n d et samt
Fam ilien nede i Sorø Am t.
Og D o k t o r e n maatte love B od
Og Bedring til Æ tten af »Æ blesidse«.
D et maa være haardt for en gammel R o d
A f æ delig Stamme — ak ja, til visse!
H ans Musa græder, og Sidse ler —
M en han vil aldrig gjøre det mer!
ffiW* Hermed følger et
illustreret Annonce-Tilbsgv--■ÄJ