322 / 435
314
Men hans Parti vil ganske vist ham hædre
Med Virak, naar det faar ham hjem igjen,
Og spørge ham, om nu han har det bedre,
Samt om han ikke kommen var i Spænd
Paa Farten i Helvetien med
h in L e d r e ,
Som altid var hans specielle Ven
j Og lever nok i Sveits i Fryd og Gammen.
Skjønt — de to blev vist næppe sveitset sammen!
Indkaldte.
— Naa, unge Mand, tog vi Ordet; gjorde Stykket
saa Lykke?
— Ja. I Berlinsgke. Ellers ikke videre.
— Ikke det? Altsaa daarlig spillet?
— Storartet Spil, storartet Iscenesættelse, storartet
Stemning, Men det er et Eventyr med Eventyrskik
kelser, som er Eventyrskikkelser; det er bindegalt.
— Er det galt? I et Eventyr maa da . . . .
Den unge Mand smilte overlegent og forelagde os
»Dagbladet«. Vi læste, bøjede os og spurgte videre.
— Altsaa daarligt Stykke?
— Storartet Stykke. Men sløj Iscenesættelse, tarve
ligt Spil og tynd Stemning.
Gjorde ligefrem ingen
Lykke, fordi »I Provinsen« var et daarligt Stykke.
— Ja, men De sagde jo sélv . . . .
Atter Smil, Den unge Mand forelagde os »Avisen«.
— De mener altsaa, at man ikke mere skal spille
Eventyrkom edier ?
— Hvor vil De hen? Dansk Theater for danske
Stykker, det har »Morgenbladet« altid sagt,
— E e d v a r d ogsaa. Men saa skal Stykkerne rig
tignok være af Eedvard.
Saavel de fejge Sjæle, der bedrev
Forhandling, som de tapre Radikale,
Der sig paany til
C h r e s t e n B e r g
forskrev
For al Slags skarp Protest at anbefale,
Skal atter paa Kasernen ind og tale,
Saasom, i Følge Kongens aabne Brev,
Vor velbekjendte gode danske Landdag
Er tilsagt til at møde her paa Mandag.
Og hele Flokken stiller ufortøvet
Med Regning paa Transport og 01 og Mad
Samt Paastand om, at den har grundig prøvet
At kjende Stemningen i Land og Stad,
Hvor den fandt Venstres Ungdom højst bedrøvet,
Mens Alderdommen var des mere glad,
Hvorhos naturligvis Enhvers Erfaring
Er Stof til en omstændelig Forklaring.
Dog stop! — Den hele Flok vil næppe møde;
Thi der er een renlivet Venstremand,
Som maa sit triste Folkeliv forsøde
I Svejtserostens frie Fædreland
Ved Hjælp af Republikkens »rene« Vand,
Saa det vil knibe svært med Spalteføde
For
P u n c h
og
R ig sd a g stid e n d e
, hvis
C h r e s t e n
For længe tager Plads paa Orlovslisten.
Klar Besked.
Den nette, unge Mand var saa net og saa ung.
Konfirmeret iforfjor, Student om et Aar, Dus med tre
Ghantøser og grundet Haab om et Overskæg. Altsaa
fuldmoden til Journalist.
Desuden tilbød han at gjøre Prøvestykke i en af
de lettere Brancher, f. Ex. som Theateranmelder, og
han forsikrede, at han ejede en Skjorte, der var fransk
strøget til første Parket.
Punch
var derfor ikke haard-
hjærtet, gav ham Anmelderkort til »Peter Plus« og gav
ham to Dage til at fordøje Indtrykket. I Søndags stillede
han til Forhør.
Oprunden var den første i April,
Og vore Venner i den danske Sommer
Tilbagelagde strax en Hoben Mil
Med rigelig Diæt i deres Lommer.
Blandt Vælgerfolket man i løftet Stil
Forklared’ sin Mission som Folkedommer,
Mens i det glade Landliv man sig lufled’;
Men, av! E t halvt Aars Tid er snart forduftet.