315
— Ja, h a n kan!
Og saa kan han skrive Vers,
. . . . ikke saadan Kukkenbager-Vers som C iirista n -
se n s.
— Det skulde da være en Kukkenbager med slemme
Knyster paa Fødderne. Men hvorfor kalder De dem
»Kukkenbager-Vers ?
Den unge Mand fremlagde «Politiken«.
— Aa, Herregud! Christiansen kan altsaa ikke
længer skriver Vers?
— Jo, det kan han netop! »Peter Plus« er en Digt
ning med høj, lyrisk Flugt, iin Tanke og nobel Form.
Den unge Mand pegede atter paa »Dagbladet«.
— Lyriken gaar maaske altfor højt?
— Det er, hvad den gjør. Christiansens Nødder
har knækket Eeavards haarde Hals, siger »Politiken«.
— Saa har de da gjort no gen Gavn. Men det er
naturligvis kjedeligt, at Stykket mangler Tydelighed.
— Snak! Det er jo netop Ulykken: det lider af en
altfor nærgaaende Tydelighed . . . siger »National
tidende«.
— Puh! . . . det er noget svært at hitte Rede i !
Men nu Spillet?
— Det er udmærket.
Det vil sige, det er ikke
rigdg godt. Emm a N ie ls e n er en fortræffelig trold
hunden Prinsesse, siger »Berlingske«, men hun er bare
ikke en troldbunden Prinsesse, siger »Avisen«; Reu-
m e rt skaber en ypperlig Figur,, siger »Dagens Ny
heder«, men den falder uheldigvis til Jorden, siger
»Dagbladet«; Em il P o u ls e n s Dansk er det en Nydelse
at høre paa, siger »Politiken«, men det er bare kjede
ligt, at han ikke kan tale Dansk, siger »Morgenbladet«;
Fru E c k a r d t . . . . .
— Stop, stop! Jeg har mere end nok. Naar Skue
spillerne ikke engang kan tale Dansk . . . .
— Det gjør ikke noget, for det er et tysk Stykke,
siger »Dagens Nyheder«! Se f. Ex. »Der var engang«;
d e t er et dansk Stykke, for det er en Dramatisering af
tyske Eventyr. Eller den geniale E s m an n s Digterværk
»Før Bryllupet«; det er ogsaa et dansk Stykke, for det
handler om en gift Kone, der løber fra sin Mand for
at kunne holde sig en Maler, og det ser man jo hver
Dag. Og saa har »Før Bryllupet« saadan en fintformet
Fabel, for det handler om det Samme som 2den Akt af
»Peter Plus«, der kun har en tynd Fabel — siger H e r
man. Og han maa jo vide det, for han har »Bud efter
Mennesker«.
— Levende Mennesker?
— Det vil jeg ikke svare for; de skal bare have
»en Trods, der skærer gjennem deres ganske Tale i be
vægede Stunder« og et Blik, der »lyser af dens Angst,
som elsker med den Kærlighed, som dør«. Og saa maa
de ikke være kongelige Theatermalere, for saa skal de
ha’e paa Puklen. Siger H erm an.
— Aa ja, hvorfor ikke?
Nu spytter vi, sagde
Sneglen.
Men hvad er saa Deres egen Mening om
Stykket?
— Min Mening? Jeg har jo sagt Dem, hvad vi
Allesammen blev enige om, at vi var uenige om, da vi
lavede Recensionerne til i en Mellemakt.
— Naa ja, men Deres Mening som et Medlem af
Publikum ?
Den unge Mand snoede sit grundede Haab om
et Overskæg, tilkastede os et opgivende Blik og for
svandt med et ynkende:
— Hvornaar har De hørt, at en Publikummer har
sin egen Mening?
Der kan være Noget i det.
Men nu maa vore
Læsere da vide, hvad de skal mene om »Peter Plus«.
JProtestpolitiken
med Fynd og K lem
A \\ B lev
drevet i
A ar
og
Dage.
'A Skjont A ar for A ar den er bleven fulgt hjem,
a M edusahovedet stak den frem
I Og vendte atter tilbage,
i O g M eget visnede for et B lik
A f dets dødbringende Øjne.
D o g endte den Protestpolitik,
D a M agten sidste V inter vi fik
M ed disse M edusaiøgne.
Protestanterne fik deres Banesaar,
O g B e r g og H ø r u p de fnyser;
Men nu fra en anden K ant
i
A ar
D et lystig løs med Protester gaar,
Saa alle Skribenterne gyser.
D et er Fogedprotokollerne, som
I A ar er komne paa M ode,
Protesterne svirrer i Luften om,
Forfatterne trues med L ov og D om —
Man sabler dem ned for F od e.
Saa saare man nævner en Mand paa Prent,
Saa krænker man snart hans Privatliv; .
Man bliver Skadeserstatning ikjendt —
D et tegner i Grunden for en Skribent
T il at blive et ret delikat L iv!
{A t S o p h u s M i c h a e l i s begik
en »Synd«,
ID et har vi erfaret tilvisse:
En Urtekræmmer vil nu med
Fynd
H a’e klapset ham af for en saare
tynd
.R é c it å la Æ blesidse.
D et bliver nu Urtekræmmerens Sag,
A t han privat protesterer;
i Men at en F oged hveranden D ag
) \ IEr flux parat til at hejse Flag,
‘d b * N a a r en »T el-quel« rekvirerer —
D et turde dog være en m islig A k t —
Som nu, da man ser »Dem okraten«
I A arhus slutte en inderlig Pagt
M ed A llandsens Fogeder — tag Jer
i
A g t,
Journalister i Dannerstaten!
l\l stille bør tie snart som en Mur,
H vis ej l vil give Erstatning.
I er under K ongens F ogeds Censur,
O g som en T iger han ligger paa Lur —
J o , det er en dejlig Forfatning!
Tavshed i H allen tjener nok bedst —
D et er R esultat af det Sete.
T hi det er ikke rart at se som Gjæst
E n F oged hveranden Dag med P rotest,
O g derfor:
Lingvis cavetel




