319 / 435
Mikkelsen. Nej, det er sandt — Du læser jo kun
Nationaltidende om Morgenen i Dagbladet. Hvad si’er Du
til disse Franskmænd, Jørrensen? Disse Sjovenister, hvad?
— — Du skal støde, Jørrensen. — — De er sgu ikke
bange. Nu har de piftet ad Lohengrin, som Du vel har
set. Det skulde bare været her i Byen, at de prøvede paa
det, saa kom de da i den Offentlige. Men de er sgu ikke
bange for den Offentlige, de Karle. De har Raad til at
ofre et Par Kroner paa lidt Grin. Men de har ogsaa
Moneterne dernede, har de. De har Raad til at gi’e
Bidsmark
5000
Milliarder Kroner i Pangsjon om Aaret.
Ved Du, hvormeget en Billiard — Sludder: en Billion —
nej: en Milliard er værd? Den er over en Million Kroner
værd, min Fa’er. Naar Du bare tænker paa, at der kan
gaa over
10,000
Mennesker gjennemTælleapparatet i Tivoli
paa én Aften, saa kan Du gjøre Dig et Begreb om, hvad
det vil sige, Jørrensen. Hvad behager?
Jørgensen. Ja, det er storartet, er’et.
Mikkelsen. Det har Du Ret i, Jørrensen, det er
lige netop, hvad det er. — — Du skulde kridte din Kø,
Jørrensen, saa støder Du sikrere. — — Nej, men ved Du
for Resten, hvorfor de kaldes Sjovenister, disse herre
Franskmænd? Det er sandsynligvis, fordi de gjør saa meget
Sjov — ha ha ha.
Jørgensen. He he he!
(Markoren fniser undertrykt).
Mikkelsen. Man kan ogsaa sige, at det kommer af,
at de gjør saa meget Lohen-Grin — ha ha ha.
Jørgensen. He he he.
(Markoren fniser igjen).
Mikkelsen. Saa, nu forløb Du i Hjørnehullet,
Jørrensen.
Det kommer af,
at Du kom
til at grine.Gud
ved, hvem der for
Resten har skrevet
det, detteherre
Lohengrin? Det er ikke Drakmand, saa vidt jeg ved. Men
maaske er det denne herre Peter Plus, han Digteren, som
skal have et nyt Stykke op paa det Kongelige. Det kan
sgu ogsaa gjerne være, at det er en Tydsker. Det er
meget muligt, at det er derfor, de er saa gale i Hovedet
dernede i Paris. Jeg siger bare: — Gud Fader bevares,
Jørrensen, hvordan bar De Dem ad med at forløbe den
Bal? — — Jeg siger bare: jeg skulde lige været Kejser
Napoleum, saa skulde Du se Løjer, Jørrensen. Jeg skulde
nok holde dem i Ave dernede. Naa, nu er Manden jo
død, saa man maa jo tildels have hamundskyldt. Men hvis
han havde levet, saa
skulde jeg lige have
været ham.Ser
Du, saa
vilde jeg
erobre
Tyskland. Jeg vildeslutte
Alliangse med England og Rusland, og saa skulde Du bare
se Løjer. Det er jo meget behaveligere at føre Krig nu
end i gamle Dage. Det er storartet, saadan nogen Op
findelser de gjør nu om Stunder. Nu har de opdaget et
J ø r g e n s e n .
N e j.
Gevær, som kan skyde uden Krudt. Saa lugter det ikke,
forstaar Du. Saa siger man ogsaa, at det er røg- og brand
frit. Det kan jeg nu alligevel ikke rigtig tro, skulde være
muligt. Skjønt — man kan saamænd ikke vide, hvad de
Amerikanere kan finde paa. Det ender saamænd med, at
de opfinder at skyde uden Kugle ogsaa. Ja, hvad gi’er Du
mig, Jørrensen?
Jørgensen. Det er storartet, er ’et
Mikkelsen. Nu har Du jo Ret igjen, Jørrensen.
Det er netop storartet. Du har altid saadan nogen origi
nale Bemærkninger ved Haanden, Jørrensen. Ved Du, hvad
jeg tror, Jørrensen? — — Du vinder ikke, Jørrensen, der
forløb Du igjen i Midterhullet. Jeg tror, at det ender med,
at Russerne snupper Tyrkiet. Ja, jeg er naturligvis ikke
sikker paa det, og Du skal ikke sige. at jeg har sagt det,
men jeg tror det som sagt nok. Hvad siger Du om det?
Hvad behager: vil Du hellere spille å la guerre? — —
Ja, naar vi nu er færdig med denne herre Kaveline, saa kan
vi jo tage saadan en lille En til Dessert. Ser Du, Jørren
sen, Du er vel ikke saadan inde i, hvad man kalder det
Diplomatigste, men saameget kan Du vel begribe, at — —
det er Dig, der skal støde — — at det fine i Spillet det
er disse herre Alliangse r. Bare Russerne kan faa lavet en
lille Trippelsealliangse med Frankrig og kanske et Par
Stykker til som for Exempel Polen og Nordamerika eller
et Par andre Stormagter, saa var der saamænd ingen Ting
i Vejen. Men det maatte ogsaa helst være en Trippelse
alliangse, for denne Slags holder bedst. Ved Du, hvad de
skulde, Jørrensen? — — Du skulde kridte Din Kø,
Jørrensen — — De skulde bare udnævne mig til Kultus
minister, saa skulde jeg snart faa snuppet Tyrkiet. Men
saadan noget falder jo ikke en Russer ind. Det gaar over
deres Forstand. De behøvede bare at sejle ned ad Donau-
fioden, saa er der kun et lille Stykke at kjøre paa Jernbane
til Konstantinopel. Og hvis at det blev for dyrt, saa
kunde de jo kjøre paa Bajsikkel. Naar man først har
Maskinen, saa koster det jo ingen Ting. Ved Du hvad,
Jørrensen — jeg kan egentlig godt lide Kejseren med Und
tagelse af, at han heldte Jøderne ud, fordi at vi risikerer
at faa dem her til Byen — jeg kunde sgu have Lyst at
gaa op og sige det til ham, nu han er her. Det er ikke
sagt, at han finder paa det afsig selv.
Saa vilde jeg sige
til ham: — — Hvad S . . .. Jørrensen, jeg tror sgu, Du
har gaaet her ligesaa stille og kløet mig af. Det havde
jeg dog egentlig ikke troet. — — Nej, men saa vildejeg
sige til ham: — — Hvad behager ? — — 01 ? Ja vel
— aa Peddersen: to Alliangser, —■ — Saa vilde jeg sige,
vilde jeg: Hr. Kejser! — — En lille k la guerre — —
Ja vel, saa begynder Du,
Jørrensen.Nuskal Du blive
munket af. Det kan Du bande paa. (De spiller
videre).
Lys paa Møllen,
F rit efter P. A. H e ib e rg ;.
1
l^ om m e, hvo, som komme kan,
K omm e, Mand og K vin de!
*K ongens N ytorv snarlig man
K lart belyst skal finde.
Magistraten til vor B ys
G læ de g i’er elektrisk Lys,
Sejsten Buelamper!
Er den ikke hamper?
I det Lys vi snart skal se,
Hvad vi aldrig venter,
Saasom rød Plakat for The-
atrets Abonnenter,
Stenbro, som er inte ren,
«Hesten« paa halvfjerde Ben,
Og ved Siden Masser
Kommunale »Kasser«.
Bethelskibet uden Mast
Ligger hist for Anker
For hver stakkels Svabergast,
Som i Mørket vanker,
Og, hvis af en indre Trang
Did du styre maa din Gang,
Kan Du selv i Blinde
»Nødtørftshuset« finde.
Dette Plankeværk, I se,
Maa I lære kjende,
Her »det store Nordiske«
Gjør paa Godtfolk Ende.
Hvis han kommer det for nær,
Kan det hændes for enhver,
At han uformodet
Noget faar i Ho’edet.
Men, skal Staden længe staa,
Den til Mønt kan trænge,
Og sor Magistrat, pas paa,
Snart forlanger Penge.
Kaster derfor i dens Hat
Kun en Lov om Indkomstskat,
Som er glubsk forhøjet:
Saa
er den fornøjet!
Hermed følger et illustreret Annonce-Tillæg. " W