395 / 435
387
p st, De d er O p v arter — en Sm ørrebrødsseddel — — at
d et e r R om antiken, d er g aa r a f m ed S ejren. P en n e
R ik k e e r sgu ’kke ta b t bag a f en Vogn. Der v a r Slav
i F rik ad ellen — h v a ? Jeg k an sgu alligevel ikke be
gribe, h v o rd an h a n k an h itte p aa alt det. Nu for
E ksem plum den sidste Sjene, h v o r J e n s e n s la a r M a r x
ih je l — d et v a r sgu ganske grinagtigt.
F r ø k e n P e t e r s e n N r.
1
. Jeg h older n u m ere a f
B r a n d e s .
P e t e r s e n . Ja, jeg vil sgu ikke forkleine M anden.
D et er m øjet m uligt, a t h an ogsaa k an skrive kjønne
S ty kk er m ed lig esaa m øjet F u t i. Men jeg er dog til
bøjelig til a t tro , a t h an ikke k an gjøre d et b ed re end
som R ikke.
F r u P e t e r s e n . Gud veed, hvad det k oster Alen,
det, h u n h av d e p a a , h en de d er spillede H ertu gind en ?
H vad e r d et nu, h u n h ed d e r?
F r k . P e t e r s e n N r.
2
(ser paa Plakaten). F ru G jor-
ling.
F r u P e t e r s e n . Næh, h u n k an jo ikke væ re F rue.
H un b liv er jo forlovet m ed h am , Jen sen.
P e t e r s e n . Ja, jeg veed sgu ’tte, hvem det v ar,
m en d et k an jo osse væ re os lige m øjet. H un sa a sgu
godt ud. J a , Du b liv er vel ikke sjalu, M utter?
F r u P e t e r s e n . Jeg veed ikke, F atter. Det er godt,
h u n ikke k jen d er Dig personlig. E llers kunde hun nem t
b liv e fo relsket i Dig.
F r k . P e t e r s e n N r.
1
. Jeg sav nede nu alligevel
F rø k en H o r n e m a n n . Hun p lejer ellers altid v an a t spille
H ovedrollen. B are h u n ikke e r b leven syg.
F rk . P e t e r s e n N r.
2
. Jeg tro r n u sn a re re , det
er, f o r d i M a r t i n i u s ikke spillede E lskeren. H un elsk er
v ist ikke A ndre end som ham .
P e t e r s e n . Ja, se hvad d e ta n g a a r m ed K jæ rlighed
og de D ele, s a a siger jeg b a r e
der h a r vi nok
O p v a rte ren m ed Sm ørrebrødet. Jeg siger b are , a t det
e r N oget, som unge P ig er ikke h a r godt a f a t faa for
m eg et af. D et er m ere for os Mandfolk. Vi h a r E r
farin g en , skal jeg sige vos. N aa, kom n u h er, saa skal
I fa a N oget a t spise. D et v a r et m orsom t Stykke, det
v eed Gud, d et v a r.
F r u P e t e r s e n . Jeg sy n es dog næ sten, a t» J o rd e n
ru n d t« v a r b ed re, den Gang d et gik ude p a a K asino.
P e t e r s e n . N aa ja — jeg veed dog næ sten ikke.
E r det for R esten ikke a f denne h ersen s Ib s e n ? (til
Frk. Petersen Nr. i). Det m aa Du v el vide, M adsine.
Du h a r jo g aaet p a a K orsus og læ rt b aade N atu r
h istorie og — —
F r k . P e t e r s e n N r.
1
. Og L iteratu rh isto rie.
P e t e r s e n . Ja, jeg e r sgu lige glad, hvad d et
hed der. Men e r d et ikke Ibsen, d er h a r sk rev et dette
h ersen s »Jorden ru n d t« ?
F r k . P e t e r s e n N r.
1
. Næh, det e r v ist sn a re re
B jørnson. Ja, jeg er n u for R esten ikke ganske sikk er
p aa det.
P e t e r s e n . N aa, sa a e r det k an sk e »Paa H avsens
B und«, a t jeg tag er fejl af.
F r k . P e t e r s e n N r.
1
. F ad er m en er v ist »Fruen
fra H avet«?
P e t e r s e n . Ja, det k an sgu g jern e væ re, m en d et
kom m er jo om tre n t u d p aa Et. Jeg veed b are sa a m eget,
a t det Stykke — — det Stykke m ed R ullepølse skulde
jo h av e v æ ret m ed salt Kjød jeg veed b are, a t d et
Stykke, vi h a r set i A ften, det kunde sgu h verk en Ø llen
slæ ger eller S jæ k sp eter h av e g jort bed re. Og sa a er
d et oven i K jøbet sk rev en p a a Vers.
F r u P e t e r s e n . Næh, v a r d et p aa V e r s ?
Det
kunde jeg saam æ n d ikke høre.
P e t e r s e n . Ja , da v a r det det. Du k an d a nok
tæ nke, a t n a a r d er e r R iddere i, s a a m aa d et væ re p a a
Vers.
F r k . P e t e r s e n N r.
2
. Jeg syn es n u, a t det øn-
digste v ar, da de fik h in an d en i E nden. Jeg sad lige
frem og ry sted e og bæ vede for, a t h u n ikke skulle h av e
villet hav e ham , før d et v a r for sent.
P e t e r s e n . N aa, det kunde m an sgu da nok tæ n ke
sig. De p lejer da aldrig a t lad e Tæ ppet falde, før de
h a r fa a e t h in an den.
F r k . P e t e r s e n N r.
2
. Man k an dog alligevel a l
drig sa a d a n se E nden forud m ed S ikkerhed. Det e r
for R esten noget o verm aad e behageligt Sm ørrebrød.
P e t e r s e n . Ja. det e r det. Det væ rste er, a t s a a
d an et Stykke k an m an sgu altid se E nden paa. D er
sku ld e v æ re et Stykke m ed b a rt til mig. D et e r det,
je g stad ig siger, R om antik en g aa r dog aldrig af Mode.
(skjænker sig en Snaps). S k a a l!
V elan, K am m erater! n a a r n u E ders R os
Jeg sk riv e r i duften d e V ande,
I svø be en K rans a f V iraks-O s
Om m in K ø b enh av ner-P and e!
Jeg p rik k e rje g k ild re r m ed drillende Vid,
S aa I a f B eundring sk a l briste! —
H elt m an g en Bog je g begik i m in Tid,
Men ingen s a a besk som d en sidste.
N aa r G e o r g, v o r store V andgangsm ath
Til M ønstring sa a k ald er de Døde,
Da skal jeg ogsaa væ re p a ra t
Med m in D em im onde a t m øde.
Og stolt je g om kring m ig i S alen ser, —
D er m ø der je g h ele K lum pen:
H e n n in g o g B e n t h e im o g O v e o g P e r
O g E e d v a r d — o g h a m m ed Gumpen!«
S aa skrev h an sin Bog og lagde sig træ t;
De tro ed e, a t h a n h av de T anker.
Men Bogen v a r død, — dens Død v a r le t:
Den fald t for de k nu send e Anker.
1 1
K jøb en h a vn .
jj
!m E vrop æ er p a a A sfalten sad,
[ans T ømm erm æ nd v a re sa a stride i
[an h av de ej set sin F æ d ren estad
a a a a rie v ed M orgentide.
[an h av d e ej set, a t
L u c ifer
faldt
'or F ak le rn es osende B ran d e;
[am Logos h av d e fra V ennerne kaldt
'il F erslew s taag ed e S tran de.
Hr. E s m a n n greb i sin egen B arm ,
Og h en til H jø rn et h an hinked,
H vor lille P e r A n d e n i V induets K arm
K røb op og iron isk blinked.
Da tø rred h a n sig over Næ sen ned,
H ans Ord de v are s a a djæ rve.
Im en s h a n m ed sportslig G læde gned
Sin kjø . . . køb en h av nske N erve:
»Hvor e r I h en ne, I so rte sm aa,
I N atten s frim odige R avne,
I S to rstad en sH aab , som m edC heviot p aa
De aan d sfrie P ig eb ørn fa v n e ?
M onstro n u je rt Overflade-Liv
I an g rer m ed bæ vende V enten?
V ar J e r d en sidste Toddy for stiv,
Og fik I D ada a f B etjen te n ?
j j ej t — i »¿en dan sk e Idiot«
H ar læ rt, hvad h an higende sa v n e r:
At kjende en frig jo rt og lakb esk oet
E vropæ isk-fransk K øb enh av ner!