390 / 435
382
Sportsmænd ,
Saavel til Lands som til Vands her til Lands
En fortryllende Tilværelse fører,
At den fængsler Mænds og Kvinders Sind og Sans.
Sportsmænd ses i de fleste Udhængsskabe;
Gode Venner staar i Timevis og gabe
Paa de svulmende Lægge, klædt i Trikot,
Der er fejrede med Hurraraab og Clicquot.
Vore Blade til Dagligdags er fyldte
Med de stolte Navne paa hver Idrætshelt,
Der har vundet Pokaler, kjønt forgyldte,
Og Medailler i Fred, men ej i Felt,
Fyldt med Navn paa dem, der cykler og der sejler,
Og som spiller enten Fodbold eller Kegler,
Der om Vintren under Fakler og Faner
Henter Kvindesmil paa flotte Skøjtebaner.
Disse Sportsmænd har nu i Aar og Dage
Lagt Beslag paa Tilværelsen her;
De har været os til Fryd og til Plage,
Men til megen Bedrøvelse især
For de fleste af Omegnens Bommænd,
Mens til Gjengjæld de landlige Kromænd
Har vist grundig formeret deres Grunker
Ved de Ripley-besøgende Bunker.
Nu de seneste Dages Affaire
Har et andet Slags »
Sportsmænd
« os bragt;
De har havt deres egen Karriere
Og en Masse Fortrydelse vakt;
Halvvejs har der været Oprør i Staden,
Der har næsten været Opløb paa Gaden,
Formedelst at Hr. O tto B e n zo n s Stykke
Ikke gjorde den forønskede Lykke.
At et saadant Overmenneske, der hører
Til Flødeskummet af vort Bourgeoisie,
Som i Selvejer-Landauer kjører,
Holder Kutter og — fineste Pli,
Der har »
Receptions
« i pragtfulde Sale,
Der har høstet Lavrbær ved
>en Skandale
«,
At man saadan
sans gêne
kasserer ham,
Det er tydeligt nok, at det kreperer ham.
Og nu galper da ogsaa hele Koblet
Af hans Venner for al denne Skam,
Ja, og Hylene bliver fordoblet,
Fordi E e d v a rd deler Skæbne med ham.
At Theaterhestyrelsen er grulig
Idiotisk, borneret og umulig,
Derom er de Alle ganske enige,
Baade Underofficerer og de Menige.
Nej, lad E e d v a r d komme til Roret!
Han er Manden — ja, det er, hvad han er!
Lad G re g o riu s d en S to re føre Ordet,
Han, Lysbringeren, selve Lucifer!
Lad saa alle deres brave Ildtilbedere
Højt trompete i alenlange »Ledere«,
Da vil alle disse lysende Fakler
Over Landet gjøre vældige Mirakler!
F o r a a r s g r ø n t .
Jej ka ida fortæle dej som et glæddeli
Tidens Tein p a a a egge a l Aansliv æ
udød kernere
,
a vi ha feired en stor
Jubéloeomsfest i disse D a e her i Skol
ien, i Andlening a, at de va akkora t
3 5 M aaneder siden
,
a A rond Jakob
sen fig sit føste Nold i dansk S til i den
K las
,
vori han gaaer inu den D a i
D a A a v i ville føst ha hat Iiu n sert-
palæet te aa feire Høitiliheden i men da de hvisle sei
,
a der dov ikke velle bie Pias te alle dem
,
der velle
være mæ, nøidts vi mæ aa laane et Kvestkammer hos
A r ond Jakobsens F a e r, fo rd ig Fam ilien h a r altid et
ledit Værelse staaende i den øverste FAasje aa der holt
vi saa Grillet aa medto kons Klasens Sbesser som D e l-
taere
A a je hade skrævet en Sang te Jublelaren vori
je hade røflet vores raksjonære Leretambe orrenli a aa
sagt om dem a
D i brøle, di Stude, aa længes mod Baasen,
M e n han kan i M
—
dem sparge inu
A a Visen gore
saa meied Løgke
,
ci je ha tængkt paa og
sidte den paaReppetoaret. ves je j aa Dogter S jangdorf
sku komme p aa Taarnee sammel aa læse høidt i di kun-
servative Klobber omkreng i Dannet vor vores L y rik a
natyrlivis ve falle i go Jor. Aa desuden be der holt
Taler vo ri vi brugte alle di uvardie Or, som hade vaa-
ren brogt ve Fæsten fo r Georgbrandes
;
men degore egge
noet fo r han pleier jo osse sæl og laane n a a r han kan
egge hidte p a a noed sæl. Regtinok hade vi egge noed
Fagkeltog men saa va der none a vos som hade køf t
en hel Bonge K nalleperler aa di gig ner i Gaaren aa
gore Salut te Festtalen. A a je j sku hat K lø den neste D a
paa Skolien, fordig mm Vise va fu l a E n g ju rier imod
minne L e rere; men da je j onskylte mej mæ. a Visen va
lissaa varm
,
som den va kommen fr a Rimsmædeværg-
stædet aa a der va egge mer Meneng i den, end som der
p lejer vant og være i Oppodsitionens andre Festsange,
saa slab j e mæ en Advarelse
Men de æ endda got a
v i igge, som obbe hos jer, ha faaet engførdt Nevn
enger, fo r saa hade vi snart egge en Gang Lov te aa
skælle vores Modstannere ud etter Noder
D in hengivendes
E i n a r J ø r re n s e n .
Hæ ls Ija s Oftedal aa spør om han allievel egge
kunne passe sit Præstekal et halt A ars Tid inu, fo r
Røvenhavns Redagsjon skulle komformeres te Pdaske,
aa di velle gerne gaa te Præsten hos han?
rka tten spinder.
Kammerherren
og jeg var i G alla
til Jubilæ et i L ørdags. M en det var
ogsaa vores egen B e t t y , — ja, jeg
har nu L ov til at kalde hende ved
Fornavn,
fordi
jeg har været ved
T heatret saa mange A ar, — der
hold t det. H an var i K jo le og tre
kantet, jeg havde slikket Pelsen og
vixet m it Overskjæg.
D et var en F est! I D agens A n
ledning forkastede Censor et særlig godt Stykke, og sam tlige
Fruens K amm erater undlod at m elde sig syge. Om A fte
nen var — som en lille Overraskelse til A bonnenterne —-
»Sylfiden* om byttet med »Brudefærden«, form odentlig en