387 / 435
879
A p o th e k e re n . Hvor kan man vente andet i
dette usle Land? — Ikke en eneste Hykler er jo aands-
fri nok til at la’e sig spytte i Ansigtet!
F a ç a d e -D ir e k tø re n . Spyttet kom fra D eres
Distillator, Hr. Apotheker, — men det var mig, der gav
Mund til !
A p o th e k e re n . Ja, hvad ellers? — Er De en
Lapsvams, Hr. Direktør, eller er De en af mine Folk?
F a ç a d e - D ir e k tø re n . Jeg er s’gu hverken en af
Minesens eller Dinesens Folk, — jeg er Geschaftsmand.
Og hvad skal en stakkels fattig Direktør ta’e og gjøre
i, naar det ikke skulde være i Mudder? — Men, naar
man er født til at spille Marquis, er det li’egodt en
haard Skæbne, Hr. Sportsmand! — Ach wai, ach wai!
. . . . jeg havde bedt saa inderlig tilA h ra h am s Guld
kalv om en lille Pibekoncert, men jeg har kun faaet
nogle Pibestilke, der klapper . . . og det er Frigængere.
A p o th e k e re n . Ubegribeligt! — En saa kauscher
og saa kongelig kasseret Mixtur! — 30Gram E ed v a rd -
ske Uhyrligheder, 30 Gram Ex-Jensenske Bibelsteder,
30 Gram Skorpiongift i B en th eim sk Reform-Aftapning
og 11 Gram P e r Andemad for Grins Skyld, — saa er
101 ude. Kan De tænke Dem noget mere aandsfrit og
moderne?
F a c a d e - D ire k tø r en. Storartet! . . . . naar det
betaler sig!
A p o th e k e r e n . Naa, — og saa Kryderierne?
Hykleri, Idioti, Oftedaleri, Fædrelanderi, . , er der No’et,
der mangler?
F a q a d e -D ir e k tø r e n . Nej, bevares, Recepten kan
De, Hr. Apotheker, . . . . naar den bare betaler sig! . .
Men undskyld, den Gang jeg gik i Direktør-Lære, var
der no’et, der hed originale Figurer............
A p o th e k e r e n . Hvad skal d e t sige? Har jeg ikke
s e lv bladet over hundrede gamle Komedier igjennem
for at finde Figurer? — Naa, er de saa ikke originale?
F a ç a d e -D ir e k tø re n .
D er var
ogsaa no’et, som vi
kaldte Handling............
A p o th e k e r e n . O, Fordummelse, Du er stor i
Israel . . . . nej, jeg vilde sige: i Danmark. Se til vort
Lands største Digtere, — Es m a n n og E e d v a rd ,
har de Handling? Hvordan Pokker kan man handle,
naar man skal skælde ud? Nej, min go’e Direktør, kom
ikke her og spil dannet lige overfor den eneste vittige
Mand, hvis Komedier dør i Norden.
F a p a d e -D ire k tø re n . Jeg spiller alt, . . . . naar
det bare betaler sig.
Men, synes De ikke, at det vilde
være billigt, om De f. Ex. tilbagebetalte mig et halv
hundred Procent for Tort og Kreditspild? Eller mulig
vis en lille Sum paa 5000 i Erstatning, — det er jo
Taxten
•
A p o th e k e re n . Hm ! — Hør, min Kjære, — jeg
skal foreslaa Dem et Kompromis. . , . .
F a ç a d e -D ire k tø r e n . Nej, Tak — nu er jeg
tilstrækkelig kompromitteret! —
A p o th e k e re n . Hvad mener De om at
faa
et Skue
spil i Tilgift? — Jeg har netop et liggende: »Farma
ceuternes Skrue«, Vittighed i 4 Akter. Det handler om
en Apotheker, der er ædende gal paa Samfundet og . ..
F a p a d e -D ire k tø re n . Undskyld, . . . der er vist
Nogen, der venter paa mig! — ,
A p o th e k e re n . Eller vil De hellere ha’e et Lyst
spil? — 5 Akter og 9 Tableauer, — Ideen efter G eorg,
derfor hedder det ogsaa: »Apothekeren og Doktoren«.
Det er en Lucigefærlig Satire over . . . . Men Herre Gud,
Mand, hvorfor løber De?
(H an synker forundret om i det sidste Numer af » P oli-
tiken«. D irektøren løber endnu.)
S an g in sp e k tø rk an ta ten .
Ledem otiver efter nyeste Syngeplan.
I alle de Riger og Lande,
Hvor Sanginspektøren henfoer,
Man inte — det maa han sanne -
Hans Noder for Alvor troer.
Snart med, snart foruden Mærke
Af Skoser der falder en Regn
Til ham, som i Frue Kirke
Fungerer endnu som Degn.
Saa snart i en Bog man blader,
Og S a n n e er Udgiver a ’ en,
Man ser strax, det er kun Plader
Til Skolernes Syngeplan.
II.
Danmark, dejligst Vang og Vænge,
Trængte til Censur.
Den har sannelig for længe
Lydt blandt os i Dur.
Men nu fik man arrangeret
Den for Skolen demolieret.
Den Ide sprang ud fra S a n n e
Af en Molbo-Pande.
Ved hver Bog, han ses fremavle,
Er Kritik parat,
Og hans stakkels Syngetavle
Kaldes Plagiat!
Fra de Sakser, Slaver, Vender
Hver en Node strax man kjender.
En Ting mangler samme Herre:
Det er Takt, des værre.
HI.
Men, naar for det Sanne og Skjønne man har lidt
Modgang i saa mangen grum Bataille,
Saa er det dog en Glæde, at Solen smiler blidt
Til hans velfortjente Sølvmedaille.
Der vanked enMedaille til S a n n e , fordi
Hvert et Sangværk, han har fabrikeret,
Er dog et Vidnesbyrd om den Kunstindustri,
Som Andre skammelig har negligeret.
Dog siges for S a n n e , at man kan ogsaa som
Redningsmedaille den betegne,
Formedelst i hvert Opus, som fra Hr. S a n n e kom,
Er Indholdet reddet alle Vegne.