382 / 435
374
Imedens Vælgerfolkets Mandspersoner
For den moralske Ret blev skændig snydt,
Vil Venstre skaffe Byens kloge Koner
Lidt Borgerret ved Hjælp af stiv Dispyt.
De stakkels Kvinder kjønt maa blive hjemme,
Hvor i en Bidstrupsmiddag der skal svælges.
Men nu kan Byens vise Mødre stemme,
Saa ofte som dens vise Fædre vælges.
Ja, det forstaar sig, der er rigt’nok no’ne,
Som mener, at det inte godt gaar an,
Hvis andre end en ugift Rullekone
Faar samme Valgret som en Mælkemand.
Den gifte Kvinde, saasom liun har kaaret
Sig en Tyran og mistet sin Selvstændighed,
Bør ikke være slig en Ret beskaaret,
Men hun maa nøjes med sit Kalds Elendighed.
Des værre det bedrøveligt, men sandt er,
At der er langt frem, inden man kan faa
Sine Niecer gjort til Repræsen-Tanter
Og sin Kjærest’ og Kusine ligesaa.
Men Timen kommer nok, da man forladende
I Magistraten Hankjønsdespotiet,
La’er Fru Juel Hans en tage sig af Badene
Og Fru Schram af Kommunalsvineriet.
Men, inden saadant bliver istandbragt,
Vil det med Glæde spørges trindt omkring,
At Høg s br o nu faar sine Døtre anbragt
Som Stenografer i vort Folkething.
Det viser, at for Kvindesagens Fremme
Han hverken mangler Evnen eller Villien,
Og Fortjenesten af denne Sag herhjemme
Vil allenfals dog bli ve i Fami l i en .
B r e v fra, Helvede.
Min egen V iggo B e n th e im !
Ja, saa gid da den skinbar
lige Lucifer maatte tage alt,
hvad der hedder livsvarig
Hædersgave hvis jeg kan be
gribe hvorfor du, som dog
repræsenterer den højeste Op
lysning, ikke har sendt mig
nogensomhelst Oplysning om,
at der skulde være Jubilæum
for G eo rg B r a n d e s . Jeg vil
være fordømt om jeg ikke strax havde tegnet mig som
Deltager eller i det mindste sendt et Telegram
,
hvad han,
min Sæl, nok kan have fortjent om ikke for andet, saa
fordi han denne Gang nøjedes med at plagiere mig og
optræde som L u c i f e r i egen Person, da han med hele sin
Sagkundskab oplyste Tilhørerne om, at Ilden var et
muntert Element; og deri har han, Fan'en spille mig
Ret. skjønt jeg paa den anden Side des værre maa tilstaa,
at der gives utaknemmelige, sorte Sjæle, som slet ikke føler
sig synderlig muntre naar jeg anviser dem en lun Plads
hernede i deres rette Element. Jeg skulde ogsaa gjerne have
været, til Tjeneste ved Fakkeltoget med en lille Leverance
a f Beg og Svovl; men ,,hvad kan det nytte
“
at snakke
derom bagefter. især da jeg dog havde den satans grinagtige
Historie at observere Festdigteren S o f u s S c h a n d o r p h præ
sentere sig i Morgenbladet som en a f det moderne Opbræknings
Mænd, saa jeg vil for denne Gang lade det skete være
glemt og skal nok huske en anden Gang at sanke gloende
K u l paa jeres Hoveder for det.
Ellers vil jeg i D ag bare sige. at du har min højeste
Agtelse, sidtn du ikke vil vide a f nogen Retsreform eller
Nævningevæsen, for man behøver sandt for D yden ikke
at have gaaet længe i den sorte Skole fo r at være over
tydet om. at, havde du for Exempel, da du sidst skældte
en Dommer ud, havt med en Folkedommer at bestille, saa
havde han ikke ladet dig slippe med 3 Maaneder paa
Christianshavn, men sad havde du i det mindste faaet 3
A a r for din Ulejlighed, og du kan sætte Fingeren paa Øjet
og bede mig slaa til paa, at Juristerne havde ikke villet
demonstrere mod Folkedommerne ved at skyde sammen til
en Festgave til dig i den Anledning; saa hold du bare
paa det bestaaende! Man veed, hvad man har; men man
veed ikke
,
hvad man faar. Hils nu Georg fra mig og sig,
at han alligevel ikke er saa sort som han snakker til
D in hengivne
jp $
Mzf'¿s to feles.
Skulde København i en nær Frem tid gaa ad Helvede
til, saa benyt Lejligheden til at sende mig det udkomne a f
Henning Jensens Trosartikler.
Maaneformørkelse.
(M a d s Jordem oderm and og K riste n Sm ed m odes under M aan e -
fo rm ørkelsen p aa Landsbygaden).
M ads. God Avten, Kristen Smed.
K r is t e n . God Avten selv, Mads Jordmo’rmand.
M ads. Je ve ed itte, Kristen Smed, om Du har
bemærket, at Maanen hun er formørket i Avten.
K r is te n . Jou, je har saa, Mads Jordmo’rmand.
M ad s. Hva’ F a’en kan ded nu komme af, Kristen
Smed?
K r is t e n . Je ved sgu itte, Mads’ Jordmo’rmand,
M ads. Je veed sgu heller itte, Kristen Smed.
(Pause).
Ded er nu ellers mærkeligt nok, at Ingen af vos ta
veed ded, Kristen Smed. Ded er dou nouet, som at
man itte faar at se til hver Dau. Nu har je dov
væt i Amerika og har sejlet de mange Mil over Havet
med en Ignorant-Damper, men je veed sgu itte nouet
af, at je har set ded derovre. Men ded er jo møjet
mouligt, at denne her Edikeson har opdavet en Maade
at afskaffe ded paa. Ded kan godt være, at ded er nouet,.
som ikke skal være. Ded er jej tilbøjelig til at tro.
K r is t e n . Ja, ded er sgu møjet, rimeligt.
M ads. Di maa vel vide ded inde paa Konserva
toriet i Kjøbenhavn. Og i alt Fald saa veed Degnen ded
nok.
Han kan jo møjet mere Bibelskhistorie end vi