378 / 435
370
U e r
var
en
Troens Tid, hvor
C h r e s t e n
Var Nummer Et paa Gudelisten
Hos Mo d e r a t og Ra d i k a l .
Den Gang var til Familietvisten'
Aldeles ikke gjort Signal.
Han throned længe uanfægtet
Paa Flertalsvældets Piedestal;
Hans Dyrkelse var nær beslægtet
Med den, der vistes
O f t e d a l .
I Toget.
(:E n tredie K lasses W aggon med halv Væ g m ellem K u
péerne. L ivlig Sam tale paa begge Sider. :)
1 ste Kupé. — Hva’ beha’er! — Nej, jeg skal
kun til Hellerup — Naa, saa De skal ind til »Guld-
daasen«? — Ja, Gu’ faar Kammerherren Guld i d en
Daase! Men veed De hvad, morsomme Stykker er da
ogsaa de morsomste! — Saadan saa jeg en Gang en
Farce, der hed . . .
P'or ham, den højeste blandt . Guder,
Blev gjort en voldsom Hoben Knuder,
Før Alteret gik op i Røg:
Man klinked’ mange Højreruder
Og gjorde Gavn som Droskeøg.
Saagar hos fødte Filosoffer
Som
P i n g e l
var, Skam, Troen høj,
Og fromt man bragte Guden Offer
A f uforfalsket Syltetøj.
Men paa den Tid, hvor blindt man troede,
Kom nu en Frafaldsperiode,
Og først slog Tvivlen ned hos
K l e i n :
Om egentlig en Guddom boede
I den famøse Bo g ø - De g n .
Hans egen Hjord lod derpaa falde
Vink om et længe lovet Tegn;
Men
B e r g
tog Troen fra dem alle,
Han rydded1 ingen Tvivl af Vejen.
— Ak, nu er han som Gudebilled
Des værre gaaet ud af Spillet!
Selv
K o r s g a a r d
fandt ham skabt af Ler
Og har med
T r i e r
ned ham trillet
Fra Piedestalen, som man seer.
L a r s e n ,
hans gamle Forbundsfælle,
Gav ham til Slutning ind med Skeer,
A t » P a r l ame n t a r i sme n s T r æ l l e
V i l vi d o g a l d r i g v æ r e mer!«
2 d en Kupé. — Retsreformen! Ja, sikket Styr! —
Men jeg holder paa Nævninger. Naar nu f. Ex.
Koben-
havn
for en Gangs Skyld bliver nævneværdig og sat til
at dømme
Folitikens
døde Tanke-Torsk, eller
Folitiken
bli’er nævnet til at dømme
Kobenhavns
Unævnelige, som
f. Ex. dens Føljetoner, — ser De, d et kalder jeg Ret
færdighed. Og saa har vi da Spillet gaaende! . . .
1 s te Kupé. — Ja, men Spillet er skidt. Skal d e t
være »Familielykke«? — Nej, maa jeg saa be’e om
A n n a P e tte r s o n ! — De har vel hørt det? Nu er
hun bleven gift . . .
2 d e n Kupé. — Af Kjærlighed? — Ja, det forstaar
sig! De to har jo immer elsket Reformer. Men saa skal
Reformerne rigtig nok. brygges i deres egen Rumlepotte
med en frigjort Tilsætning af Luskepetersilie. Med
mindre der er Tale om en almennyttig Reform, som
f. Ex. en Statsunderstøttelse til ham, d e n n e
ja,
hva’ er ’et nu han hedder? . . . .
1 ste Kupé. — Lucifer? — Nej, De mener vist
»Mefistoteles«. — Ja, det var en dejlig Komedie! Jeg
var lige ved at daane af Latter. — Men veed De, hvad
jeg ogsaa glæder mig til? — Jeg glæder mig til, at vi
en Gang faar den svenske Opera herned! — Naar det
bare nogensinde bli’er til no’e t ! _ . . . .
2 d e n Kupé. — Aldrig under dette Ministerium!
— Det gamle er godt nok. Hvad ska’ vi med Næv
ninger? — Jeg hader Nævninger! — Nej, følg De mit
Raad, Frederiksen: Tag Dem i Vare for de kjoleklædte
Skorpioner, der løber rundt med Retsreformer, og viis,
at De kjender Deres Bentheimere! — For det er kloge
Mænd — og politiske Mænd — og — og . . . .
1st e Kupé. — »Sportsmænd« ? — Naa ja, Herre
Gud! Kan der blive lidt Mudder i Salen, hjælper det