374 / 435
366
D i g t e r l u n e r .
Det gjorde Parn el
1
dog alligevel ikke;
Hin Repræsentant for »en varmblodig
0
«
Blev gift, og saa lagde han sig til at de.
I Skuffelsen maatte Ho l g e r sig skikke;
Men heldigvis fandt vor frimodige Sanger
En Fører af lignende Bolledejg,
Der dyrket som Afgud blev paa sin Vej
Og, skjønt han tillige var Præst i Stavanger,
Dog over det 6te Bud slog en Streg.
Da Ho l g e r erfared’, at her beroede
En Rem af Pa rn e l l s lidt vovede Hud,
Han satte sig ned og digted’ en Ode;
Men, — hvo kan r.ansage H o
1
gers Spor? —
Den tordned’ mod Hykleri og Hoer
Og mangled’ rent de bevingede Ord:
Hold ud, Oftedal! Hold ud!
Hvorfor skal den Synder nu røfles ihjel
Og ikke besynges
å la
Parne ll ?
Han var dog en Fører, hvis Magt maatte dale,
Skjønt han blev tilbedt af sit Parti;
Han havde saa godt af lidt trøstende Tale,
Og Hykleri er dog Hykleri,
Hvad enten det skriver sig fra en Pave
Med Møllestenskrave
Eller en storpolitisk Despot,
Der fordrer at blive lystret og troet.
Og, enten sig Hykleriet kan flaske
Bag Troens eller bag Venskabets Maske,
Hvor kan det dog være,
At hist gaar det an, hvad der her var en Skam?
Og hvorfor kan ikke Ho l g e r skære
Dem begge over den selvsamme Kam?
Er det en »indre Mission«, der driver
Ham ved Skandaler af den Natur
Til at begejstres af pludselig Iver
Som Sandhedens egen Troubadur?
Og er mon Sandhedens hellige Sag
En i Gaar og en anden i Dag,
Som godt kan lade sig værne hist
Af en ægte Kjødets Evangelist,
Medens den fromt kan forsvares her
Af en frivillig Midnatsmissionær?
Eller er Knuden den, at Moralen er
Hos Ho l g e r ikke saa ganske klar,
Men til at maale den op han har
To højst forskjellige Alener?
Fru Juliane Petersen:
God Dag søde Fru Schrøder,
ja De kan sagtens, De kan saamænd være glad ved, at
salig Schrøder gik hen og laa sig i sin Grav, mens det
endnu var Tid og ikke blev fordærvet og blev Oftedøler
og gav sig til at kysse Pigerne, for det bliver ved Gud
snart saadan, at man aldrig kan være sikker paa noget
Mandfolk mere, og jeg har nu for en Sikkerheds Skyld
bestemt, at Petprsen ikke mere maa læse Noget af, hvad
der kommer i Læsetasken, før j e g har set det igjennem,
for man har dog et Ansvar, og havde salig Schrøder
levet, saa var det saamændgaaetrentgaltm edham , for han
var jo rentud sagt lidt løs paa Traaden og gik i Kisten
og læste Amalie Skram, hvis hun da var til den Gang,
h a n levede, hvad jeg ikke husker. Og jeg takker saa
mænd min. Gud, at Petersen ikke er nogen Nordmand,
for der skal det nu være rent galt oppe med disse Kaniner,
som nok skal være noget lignende som København hos
os og som er saa lidt rene, at de ikke en Gang kan
taale et rent Flag og det er da ved Gud ogsaa be
tegnende, at de danske Forfattere, der skriver de værste
Bøger, de er altid Nordmænd, og saa mangler de jo en
anstændig Presse som »Berlingske« og »Politiken«, der
ordentlig har læst denne væmmelige Oftedal Texten,
fordi han har kysset en Pige, og det er kanske nok
lidt strengt af Peter N a n s e n eller hvem der nu harskrevet
det, men det kan vi dog alligevel let blive enige om, at
det er væmmeligt, naar en ældre pæn Mand faar den
Vane, og navnlig naar han bliver ved med flere Aar
igjennem at gaa om og kysse Pigerne, men det er jo
alligevel saa nydeligt, at han saa bagefter staar frem
og bekjender det for hele Menigheden, og hvis der bare
kunde blive Noget her i Byen af den Slags, saa skulde
jeg rigtignok i Kirke den Søndag, for jeg synes, at det
maa være næsten endnu mere højtideligt end Bryllup
eller Konfirmation eller Begravelse, og jeg har sagt til
Petersen, at hvis han en Gang skulde komme i en lig
nende Situation, saa skal han hen i Helliggejstes og be-
kjende, for der er jo saa længe til, at vi skal have
Sølvbryllup, saa jeg synes, at vi trænger til saadan
en lille Festlighed, med mindre Petrine skulde gaa hen
og gifte sig, som nu er bleven indrem issionsk og gaar
og sværmer i Stilhed for en Kandidat, der kunde have
været Præst, hvis han ikke var falden igjennem til Ex-
amen, men som hun nok tror er frafalden, fordi Stue
pigen mener, at hun har set ham danse ude i Figaro,
saa at han altsaa er noget ganske lignende som Ofte
dal, og saa har jeg jo tænkt mig, at det kunde gaa til
paa den Maade, at Petersen først træder frem i Kordøren
og bekjender, og saa træder jeg bagefter frem og tilgiver
ham, og saa holder Præsten en kort Tale, og vi vil
naturligvis udstede Adgangskort til Kirken, og De skal
nok faa et med, søde Fru Schrøder, hvis De har Lyst,
og saa giver vi naturligvis en lille Middag hjemme og
vi tager naturligvis ogsaa mod, hvad Folk sender os af