399 / 435
391
E n æ rb ar F ru Hun, der h a r to H anner, og en lille F rø
k en Hun, d er h a r kraftige H an-T ilbøjeligheder, b etrag tes
foreløbig som uvedkomm ende B ipersoner. — Det er
s to ra rte t, sa a De k jen d er M enneskelivet. Hr. D ram a tu rg !
— Nu g a a r De a ltsa a løs paa H andlingen m ed krum
P ro fil..................
— H v a’? . . . E r der ikke m er? — Hm! det m aa
je g sige, — jeg h a r aldrig kjendt Mage til H ittepaasom -
h ed ! — —- Ingen a f de H errer byder h ø jere? — S aa
s la a r vi til! — — Det v a r f ø r s t e A k t.
A n d e t H a m m e r s la g .
— E fter denne fine og spæ ndende E xposition m aa
jeg a lts a a b e ’e de æ rede L ysthavende gaa videre. —
H v a’ b e h a ’e r? — — D er er et P a r H errer, der fore-
s la a r en L ystsejlad s med paafølgende Skydebane-M id
dag »i P ro v in sen « ; — hm -hm , ja, — det vilde m aaske
v æ re en re t m andig S andruhed, som m an aldrig h ar
se t før! — Jeg veed ikke, hvad Hr. D ram aturgen sy
n e s?
N aa, De ø nsker selv O rdet? — Vær saa
a r tig !
H elene B ordings Hjem. Fam ilien er sam let: Idioter
og U d h a le r e .
Maa jeg b e’e F orsam lingen holde
sin B egejstring i T ømm e: nu er vi inde p aa det dybe
i M e n n e sk e liv e t! — — Det paatæ nkes at hente Hr.
B ording hjem for at sæ tte ham i Stand til at fordøje
sine B id stru p m id d a g e .
Aa, lille Per, sørg for at
d en H erre b liv er b a a re n hjem i B adstuestræ de, h an er
b esv im et af Spænding — — K aptejnens lille Frøken
s ik re r sig en u d h alen de M usikers A ttest for, at hun er
m ed p aa N oderne.
K ap tejn en s H jem .
H an ta le r afrikansk med sin
F ru e og m ed d eler hende, a t h an e r næ sten gift med
H elene. H elene komm er ind og y tre r livlig U tilbøjelig
h ed til a t serv eres p aa Figenblade for aan dsfri O ver
m en n eskeæ dere. P a a G rund af, at h u n er træ t, b e
slu tte s dog R ejsen. F ru K aptejnen s p ræ lle r
Hvor
fo r tie r De stille, Hr. D ram aturg ?
H v a’? — E r d er nu igjen ikke m er? — Ja, m en
de tre S cener — — N aa, saaled es: syv S cener og to
A fdelinger! — Nu m aa De tillade, a t jeg sæ tter mig
n ed ! — A ldrig h a r et dansk Skuespil v æ ret bygget m ed
en sa a arkitekto n isk Skjønhed. I første A kt: R ejsen
b eslu ttes, Ingen v eed d et; i an d en A kt: R ejsen b eslu ttes,
F ru K aptejnen ra se r! — H vilken Stigning, hvilken K on
flikt, hvilken modig, nobel, san dd ru , m andig Modig-
N obel-Sanddru-M andighed! — Jeg g aa r ud fra, a tin g e n
a f de H errer k an byde højere, - a lts a a : d et v a r a n
d e n A kt.
T r e d i e H a m m e r s la g .
Da de æ rede H errer er for aan delø se til a t kunne
tale, vil jeg stra x anm ode Hr. D ram atu rg en om A fslut
ning. —
Den rasen d e F ru K aptejn er ikke læ nger rasend e.
H un anm oder kun de æ rede R ejsende om at forevise
d eres B illetter for F røken K aptejnen, inden det u sk y l
dige B arn g aar til sin første Tim e hos den u v artige
M usiker. Dybt ry stet p akker K aptejnen sin B aedecher
ind i S tanleys m ørke F astlan d , H elene p ak ker a tte r sine
F igenblade ud, — og R ejsen opgives . . . S aa gribende
er L ivets U barm hjertighed! — Og til a l denne S itu a
tionens P ath o s fo rd rer Hr D ram aturgen k un lo A fde
linger! — --------
Jeg vil henstille til den talrige F orsam ling, om de
ikke alle fire bifalder, at jeg tilk jen d er vor g eniale
D ram atu rg E e d v a r d H am m erslag et? — H ans u fo rlign e
lige Værk vil aldrig blive spillet og aldrig blive læ st,
m en det vil leve i det danske Folks M inde lige fra ln te-
gade til H alvasien! — Nu sta a r d er k un tilbage, at
den inderlige K unstner m eddeler os T itlen p aa sit u h y r
lige S kuespil? —
Mine H errer! Med m andig R esignation giver D ra
m aturgen Afkald p a a at kalde det » Ø x e s k a ft!« E nd
ikke en saa nobel Titel som »G lem ik k e D a m p s k ib e t«
tilta le r h an s frim odige T alent. Som loyal og b ram fri
B orger k ald er h an det slet og re t
„U n d e r L o v e n “ .
S?
F r a Bo gh y ld en .
I
i e r alt inde i D ecem ber!
Den n æ rm er sig den kjæ re Jul,
: Og o ver a lt p aa L ivet kæm per
M an for d et ra re , fede Sul.
M an se r A dresseavisen skumm e
Med »Tillæg«, s a a d et k an forslaa,
M ens A verterend e p aa Tromm e
Med K æm petryk i B ladet staa.
F o rfa tte rn e, de giver Møde
I M assevis til Juleb ord .
D et v id n er om, a t d er er Grøde
Udi d en d an sk e D igterjo rd .
E r n a J u e l H a n s e n er til Stede
Med K ram fra sin M askinfabrik;
Vi h ilser R u d o l f S c h m id t m ed Glæde
Og S o p h u s S c h a n d o r p h m ed et Nik.
Hr. B a n g s bedrøvelige Muse
Med tvende Sørgespil e r m ødt;
I dybe M ollakkorder b ru se
F ra H arpen T oner blødt og dødt.
Ja, døde T oner vi beundre,
P aa dem er denne H arpe rig,
Hvad ingen D jævel kan forundre,
Da D igteren jo er et — Lig.
H r.
H e n n i n g
J e n s e n e r p aa B anen
Hin P asto r O rdet blev forbudt;
S aa lader h an nu »Kapellanen«
Til Gjengjæld bræ nde a f sit K rudt,
løvrigt Julebordet pranger,
Som vi det jo forkyndte strax
Med store M asser af P re se n te r
A f »literære« A lleslags.
I M ylren sæ rlig vi b eundrede
Vor grønne Ungdoms kjæ re Bog,
I Oplag et h alv an d et H undrede,
Af Biskop B a l s l e v s Læ rebog.
Vi h ilser denne gam le, kjæ re,
Højt v en ererte Ju b ila r —
F or vore S ynders Skyld foræ re
E r n s t B r a n d e s vi et E xem plar.
At E e d v a r d m øder m ed en Skjæ rv a
Sit lille P und, det h a r vi set.
H an vil nu,
invita M inerva,
Os im ponere som Poet.
S kjønt »Juleroserne« i V asken
F or Ild og Vand for nylig gik,
Som en Fugl F ønix frem a f A sken
De sta a r i dette Ø jeblik.
S aa e r d er tren d e L exikoner
Til H jælp for Folks K onversation;
D esuden fik vi
>de tre Vonner
«
Af en re t m alicieus P erso n,
D er nu for silde m aa bekjende,
At h an m ed disse E ven ty r
H ar lav et til sin egen E nde
E t slemm e Ris, den sølle F y r!
Man ser, a t h e r e r ingen M angel
For, som det h ed der, Folk og Fæ
P a a et p oetisk D ingeldangel
Til F ryd og P y n t for Juletræ .
Vort L ands fortræ ffelige P resse
Vil K lint’ fra H vede skille ud,
Men
l'embarras de la richesse
K an dog nok volde H ovedbrud.
H erm e d fø lg e r et
illu s tr e r e t A n n o n c e -T illæ g .