402 / 435
394
H vo rh en ?
'et var unægtelig et Syn for Guder,
Da
B
e r g
og
H
ø r u p
lagde ud paa
n y
Imod de »moderate« Pæreskuder,
Hvis Mandskab skulde falde eller fly.
Det rene F lag man hejsed’ højt mod Sk y ,
Og ved dets Gaffel gjorde
T
a u b e r
Knuder;
Paa Skansen Chefen stod, til Æren bejlende,
Og R ø m e r s g a d e skaffed’ Vind i Sejlene,
Det eneste, der udi Norden duer,
Som Æ selsho’der herlig sig befandt her,
K
o r s g a a r d
og
H
e r m a n
T
r ie r
var dets Vanter
Og liden
E
e d v a r d
Gallionsfigur.
O
c t a v iu s
o g K
n u d se n
var Oktanter,
Og Kronometer var et F o l k e u h r .
Blandt halvbefarne
M
a d s e n
M
y g d a l
stilled’,
Og
J
e
.
K .
L a u r i d s e n
gik med i Spillet.
•
'}
(
rr ,)■ '
«• •
Men, hvor utrolig det endogsaa klinger,
Saa blev dog Kursen ingen Sinde støt.
I Valsen var der næsten altid Slinger,
Skjønt Vælgerfolkets Hav var dejlig blødt.
I Spillet havde Skæbnen tidt sin Finger
Og gjorde sort Humøret, der var rødt.
— F ra Skansen maatte Chefen nys bortdrage
Og lade Skroget hjælpeløst tilbage.
Skuden har Modvind, det er aabenbart,
Og lystrer ikke rigtig Roret længer.
Snart den mod Styrbord,snart mod Bagbord krænger,
Imens den kryber frem med Sneglefart.
A f Sejlene den alt har største Part
Forlist og ikkun reddet deres — Flænger;
Hvorpaa man ser foruden som forinden,
A t Krydseren er kommen slemt i Vinden.
— Ak, selv iblandt det rene Venstres Degne
Man finder ingen, som erstatte kan
Den tabte
C
h r e s t e n
som Selvstyrismand,
Og derfor kommer Skuden ingen Vegne.
Dens Kurs kan ikke
H
ø r u p
selv beregne.
Den driver haabiøst i det bare Vand,
Og ved dens Pumpe brummer Svabergasten:
Je g tror, vi sejler med et L ig i Lasten.
P u n ch ’s P r is -O p g a v e r
f o r A a r e t
1 8 9 1
.
I. Theologi.
At u ndersøge, h v o rv id t en E x-P astor, d er p. t. ikke
h a r an d et Kald end at fungere som Indre-M issionæ r
i
»K apellan«-Faget, kan an ses for a t v æ re aan d elig p a a
v irk et a i M enneskedyret i Z o l a s A ab en b arin g ; sam t
h vo r v idt en Kniv i Æ rm et eg n er sig til a t b en y ttes som
P en n e sk aft; m ed sæ rlig t H ensyn til U d arb ejd elsen a f en
b ib elforto lk en de L ejebibliotheks - L itte ra tu r for T ub in ger
Skoleborn.
2. Lovkyndighed.
Der ønskes en U ndersøgelse af, h v o r v id t en R ets-
re fo rm ato r vil kun ne m akke R et m ed sig selv og sine
Væ lgere, n a a r han ikke h a r federe R etter a t byde p aa
end en m in d re n æ v n in g e-v æ rd ig R etsfo rh an d lin g u n d er
sin D eltagelse i Sagens første B ehandling. Det bem æ rkes,
a t ju rid isk e K ildeskrifter som »Under Loven« vil blive
stræ n gt fo rk astede a f C ensuren.
3. Statsvidenskab.
Der ønskes en statistisk O versigt o ver det sk attefri
L ager-Ø ls F orhold til V an d stand en i T uborg H avn, sam t
en d erp a a bygget U ndersøgelse af F red. B a j e r s T heori
om, a t alle K jøn e r eins Bier. E n d v id ere ønskes u n d e r
søgt, h v o r h ø jt en aa n d sfri A rtikel i »Politiken« k an
sk attes, n a a r den m ed sm a a Æ n drin ger s ta a r a t læ se i
»K øbenhavn»; a t b eregn e efter P rin cip et »Bag efter kom
m er ty n d t 01«.
4. Lægevidenskab.
En k ritisk F rem stilling a f in flu en zaen s Indflydelse
paa kongelige T h eaterp erso n aler, sam t en D iagnose over,
hv o r v id t F o lk e th ea terk a ssers h en sy gn en d e T ilstan d og
F arm ace v tern e s S trike — en ten begge eller delvis —
s ta a r i F orbind else m ed A po th ek ern es F orho ld til de
for T iden g rasseren d e »Sportsmænd«.
5. Filosofi.
En. F rem stilling og V urdering a f
L u c ife rs
F orho ld
til faldne Engle tilligem ed en U ndersøgelse af, h v o r v idt
den m ed et Fakkeltog følgende P ro stitu tio n vil k u n n e
b o rtraiso n n eres.
6
. H istorie.
Christian den Andens
Hoved og dets B etydning for
d en m oderne Jo u rn alistik , efter a t det i Følge de n yeste,
h ø jeste O plysninger er fu n det henliggende som T rykfejl
p aa Stokholm s Torv.
7. K lassisk Filologi.
En R edegjørelse for B etydningen af B eg rebet: ‘Oi
loim ai, bely st ved P arad igm ata fra den m o dern este Op
fattelse a f
J . L . Heiberg
som Æ sth etik er.
8. Østerlandsk Filologi.
D er forlanges en d an sk O versæ ttelse af Dr. E ed .
B r a n d e s ’ sam tlige Væ rker.
9.
Nordisk Filologi.
E fter en m o d ificeren de-restrin gerend e A nalyse a f de
ved nordiske F este r afbeny tted e, saak ald te »evropæ iske*