411 / 435
403
— Mit A llerbedste. .Jeg vil b are sige Dem, a t d e t
b liv er en f o r n e m A rtikel.
Alle »Politikens« Med
arb e jd e re er b iev n e h v i d e af M isundelse.
— P ræ gtig! — L ad m ig se den.
— N eh, . . . je g h a r ikke skrev et den. Men jeg
b rin g er O plysninger.
— O gsaa godt. De kan m aask e ikke selv væ re
m orsom ?
— J e g ik k e? N aada! — Jeg h a r saam æ n en Gang
la v e t en h el V ittighed; m en den gav jeg m in Ven
B e n z o n for en Æ ske Antifebrin. Han skulde nem lig
b ru g e d en som Stof til et
5
-Akts Lystspil.
— Ja , ja , A rtiklen m aa jo ogsaa helst væ re alvorlig.
F o r De k an v el væ re alvorlig?
— O, Sofie, h ø re r Du d e t? . . . M anden sp ø r’,
om jeg k an væ re alvorlig! . . . Og jeg, som m ed saa
fine Ord h a r skildret m ine P in sler over det brødefulde
F orhold, d er fo rener os! . . . jeg, som m ed dirrende
N erv er h a r søn derb id t det k nitrend e A tlask, hvo ri dit
slan k e, unge Legem e . . . . .
— S top! — Gjern d e t til d eres Ven E e d v a r d , n a a r
h a n m an g ler S tof til et ned rin g et
3
-Akts D ram a. Lad os
n u komm e til A rtiklen. Som jeg sagde Dem forleden,-
e r
Punch
altid p aa Højden med T idens bræ ndende Spørgs-
m aal. Vi m aa a ltsa a hav e el P a r gribende og fyndige
O rd i A nledning a f H eibergs-Jubilæ et. Vil De behage
a t d ik tere, sa a sk riv er jeg : H e i b e r g fødtes . . .
— Ja, d e t gjorde h an . Og det v ar et Held for dette
u sle L and. H an fødtes til at væ re en ædel Kæmpe i
A an d sfrih ed en s L egioner, m en h an m aatte des v æ rre
n øjes m ed en stille, b ram fri Virken.
— N ej hør, veed De h vad! — D e n k an De bilde
G e o r g ind! — T roer De, at jeg vil serv ere m ine
hæ -
se re en s a a h aand grib elig And?
— Den e r s ’gu altid ligesaa paalidelig som Hei-
b erg s egne.
— E r De gal, M enneske? Hvor tø r De tale saad an
om D agens H elt? H ar De aldrig set h an s V aude
v ille r?
— N eh ! . . . H ar H eiberg skrev et V audeviller?
— N aa, d et veed De ikke!! . . . S aa kjender De
vel h e lle r ikke en Sjæ l efter Døden?
I
:|:Saa le g e d :j: de Aandsfrihed, de T o.
Naa, Herre Gud, det var da ikke saa værre,
D e gjorde jo bare lidt Grin med V oi herre,—
:|:D et klædte:|: dem yndig, kan D e tro.
:|:D es værre:|: det hele var om sonst!
Forsaakom December, og saa kom Terminen,
Og saa kom nok R egnskabets D ag med
R o sin en
:|:I Enden:|: paa H enriks fine K unst.
:j:Med Taarer:j: de pænt bad om Forlov,
N aarR etten blev vred og sa’e : A lles mitMase,
Sa’e Brandes: A ch , das w arnicht Ernst m it
die Spase,
: : Saa slap h a n :j: for Strips,— og det var Shaw!
:]: Hans H jemkom st •|:blev fejret med Hum ør;
Terminen var klaret og Sylene borte,
Og derfor blev alle hans Smaafolk sm aasorte, -
;|:M en det er:|: den m odigste K u lør!
:|:Og Børsen:|: drakE rnstesSkaal til Bunds;
A lverden jo maatte hans L ykke prise;
Og saa var der En, der laved en V is e ;
:j:Herer den !:|:— ogsaakom E r n s t i
Punch !
L ik v id e re t.
:l:
1
erm inen:|: det er en ækel E n !
D et drypper, det regner, det skyller med Syle,
M en ynk elig P engekattene hyle;
:|:U h a da, :|: det gaar til Marv og B en!
:|:M en aller-:|: som værst det er i A ar;
Omtrent li*saa galt, som detaltid har været,
Naar Vejret er trist og Protiten fortæret.
:|:D ecem ber:|: er v o r »Therm inidor«,
:|:N u stopper:): hver Gaardmand sin Tobak,
P aaP lettenm ed M ønten i Sokkerne staar han,
H vis ikke, — strax En paa K redit-K asssen
faar han
:|:O g glemmer: [: at sige mange Tak.
:|:F or R esten:|: — han K arl er for sin H at;
Og derfor skal Pokker nu sidde og slide
Med her at besynge hans Sorg og K v id e ! —
:|:M ed Andre:|: var det nok værre fat.
:J:Hr. B r a n d e s :|: var en frimodig Fyr.
D e smaa Blasfem iter til Trøst og Gammen
Han mixede Moses og Adam sammen, —
:): D et fandt de :|: var saa uhyrligt Styr.
:|:E n Dag, da:|: i Børsavisens Vand
Han pjasked, saa skreg han: »Nu har vi
Skandalen!«
Og væltede Dyden og hele Moralen,
:|:Form edelst:): han var en »fornem« Mand.
:|: Saa drog han:j: til Hr. P o n t o p p id a n ;
Hr. Henrik er nem lig saa skrækkelig dydig.
. Fy, Læser! lad vær med at smile saa spydig!-
:|: Og pifte, :|: se det er, hvad han kan.
— Hvem? H e rm a n ? . . Jo, ham kjender jeg godt.
Aa,
for
et Geni. Hvad for en Skuespiller laber Verden
ikke i ham! . . . Jeg mener i Herman, ikke i Heiberg.
Skjønt han kunde vist ogsaa nok la’e sig ud paa
Scenen. F. Ex. i Neger-Roller, . . hva’ beha’er?,
— Er De fuld eller syg? De veed jo ikke en Gang
saa megen Besked som en Skoledreng!
— Jeg taaler ikke Fornærmelser, Hr.
Punch.
Vil
De krænke mig, skal jeg min Salighed vise Dem, at jeg
er Mand
for
. . . at gaa øjeblikkelig. Jeg gad se, om
nogen kan gi’e Dem bedre Oplysninger om Heiberg, end
som jeg, — for jeg har selv interviewet ham.
— D et var min Tro godt gjort. Talte De saa brasi
liansk med ham? Eller indbød De ham til en lille Rutsche-
Tur paa Stokholms Torv med Christian den Andens
Hoved ?
— Neh! . . . Jeg indbød ham paa en Bajer.
— Ser man det! . . . Hvad svarede saa Hr. Etats-
raaden?
— Han er ikke Etatsraad; han er Doktor.
— Lad gaa! Han var baade Doktor og Professor
og Digter.
—■Digter? Hvor kan De nu være saa bitter, Hr.
Punch ?
. . , Naar Mennesket ikke faar mere end ti Øre
for Stykket, er han da nødt til at fixe lidt op paa
Ænderne.
— De mener vel ti Øre for Linjen?
— Neh! . . . saa meget har
»København*
rigtig nok
aldrig givet!
— Vil De nu ha’e Heiberg ansat ved *
København“ ?
— Nej, jeg vil ikke, for det er han. Han er saa-
mænd ærligt og redeligt Arvegods efter salig Das-Avisen.
— Ulyksalige! Jeg taler om den store Digter Hei
berg, ham, der er død for over tredive Aar siden!
— Hva’ be . . . . Nu har jeg hørt d e t med! Hvor
kan det falde noget aandsfrit Nutidsmenneske ind at
tale om ham ? — Vi modige Unge kjender kun een
Heiberg!
— Og jeg kjender kun een Dør . . . . herut!
Dermed forsvandt den Mindreaarige som et Pust,
— og dermed slap Læseren endelig en Gang for at faa
en Artikel om H eiberg .