406
Jo h a n L u d v ig H e iberg .
E t D ig te rju b ilæ u m h a r v i fe jre t
I d isse D ag e h e r i K jø b e n h a v n :
E n S trid sm an d , d e r h a r k æ m p e to g h a rs e jre t,
O g J o h a n L u d v i g H e i b e r g e r h a n s N av n .
E n A an d en s S trid sm an d , ja ! h a n v a r h e rh jem m e ,
D e r fø rte V id d e ts K aa i’d estø d m e d G lans.
Som M u sa g e t h a n fø rte m e d sin S tem m e
I M u sern es og G ra tie rn e s D an s.
E n g jen fø d t H o lb e rg p a a d en d a n sk e S cene
H a n lu g e d ’ u d i H a v e n s B lom sterflo r.
M ens O eh le n sh læ g e r fø rte M elp om ene,
S a a fø rte h a n T h a lia s L a tte rk o r.
E n A lfev erd en h a n fo r Ø je t tr y lle d ’
S a a le t og g ra tie s o g e le g a n t;
S om G ra tie rn e s D ig te r m a n h a m h y ld e d ’
O g h y ld e r h am tro d s T id e rn e , d e r sv a n d t.
„ E rin d re r D e, d e t v a r i K o n g e n s H a v e ,“
A t T im e r som M in u tte r for os fløj?
V i s a a h a n s P e g a s u s h e lt ly s tig tra v e
T il H ø je ru p og frem til „ E lv e rh ø j“.
A g n e te s S v æ rm eri og E lsk o v sd røm m e
V i h e n ry k t fø lg er h is t i E lv e rk ra t,
Im e d e n s v i v e d G u rre sø en d røm m e
E t E v e n ty r „e n h e rlig S o m m e rn a t“.
H a n a a b n e d ’ v o re g la d b e ru s te Ø jn e
F o r P o e sie n s sk jø n n e P a ra d is
P a a sam m e T id , som o v e r h u le L ø g n e
H a n s v a n g m ed K ra ft K ritik e n s h a a rd e H is.
H a n s V a u d e v ille r v i m e d H e tte s k a tte r,
D e r fø ler v i, h a n r e t v a r i s it E s,
N a a r D a a re rn e h a n re v s e d ’ m e d s in L a tte r
O g k a ld te s „D a nm a rk s A ristó fa n e s“.
S a a k om d e r d og en T id, d a „de m o d ern e,
D e n y e M æ n d “ m ed o v e rle g e n H a a n
P lo t k a ld te H e ib e rg fo r en s lu k k e t S tjern e,
M ens selv de ly ste op m e d frem m ed L a a n .
L a d k lam m e S k y e r k u n en T id fo rd u n k le
D e n k la re Sol — s lig t e r ej s to r t b e v e n d t:
N a a r de fo rlæ n g st fo rsv a n d t, v il H e i b e r g fu n k le
I v a rig G lans p a a N o rd e n s F irm a m e n t!
H um bu g
—
F a ço n .
Ju leu dstillin g — n e d sa lte In d k jø b sp rise r — H um
bug m ed F açon elle r F açon, som er H um bug — det e r
L øsen et o ver h ele L inien.
D er e r n u F irm a et B r a n d e s & P o n t o p p i d a n .
De falbød nok sa a flot B lasfem ier a f p rim a S ort til
2
M aaneders »sædvanlig« Stykket.
E n h v er K onkurrence
fra S p ecialitetsforretning en »København« sy n tes d erv ed
a t væ re um uliggjort, selv om »K øbenhavn« ikke h av de
v æ ret en Um ulighed h erh jem m e. D en rø d e L ygte v a r
allered e hæ ng t u d u den fo r d et folkelige F orly stelses-
E tab lissem en t p a a C h ristia n sh av n .
Men d a d et kgl.
T h e a te rsC e n so r h av de fo rk astet E ed vard s »Under Loven«,
fo rk astede H øjesterets C en so rer E rn sts »Udenfor L oven«,
og S haw ern e, som allered e h av de opkjøbt d et m este a f
H uset, m a a tte re a lise re h ele O plaget til n ed sat P ris à
300
Kr. D et v a r F açon, d er v a r Humbug.
S aa e r d er en lille fix og prisbillig Ju len y h ed , som
h ed d er Influenza.
D er e r den rigtige In flu en za, som
h v e rk en er H um bug eller F açon ; d er e r g an sk e alm in d e
lig S nue m ed Influenza-F açon, og d er er det kgl. T h e aters
Influenza, som onde T un g er siger ikke e r a n d e t end
Hum bug. D en sidste k an b aa d e b en y ttes i en Stue og
i fri Luft, de to fø rstnæ vn te m aa derim od h ellere dyrkes
in d en Døre.
Ude p aa K asino h a r de fa ae t en n y Økonom i-
D irektør. M ens Ø konom ien tidligere v a r H um bug, e r
den nu bleven Façon. Ø konom idirektøren er en ganske
alm indelig D irek tø r, m en a f E tik etteh en sy n overfor
D agm arth eatrets L an dm an d sb an k d irek tø r sk al d er staa
Ø konom idirektør p aa E tik etten .'
H vad d er derim od ikke v a r H um bug, d et v a r »Det
F orenedes« Jubilæ um . Du sto re N ordiske! hvilken F est!
D et v a r saa fint, a t M a n i c u s v a r ene om a t re p ræ se n
te re P ressen , h vo rfor m an tø r h aa b e p aa, a t h a n h a r
sp ist og d ru kk et for h ele M enigheden. »Politiken«, der
flere Dage i F o rv e je n v a r m ødt m ed en F e sta rtik e l for
a t lad e T i e t g e n vide, at den ikke vilde v æ re for s to r
agtig til at spise en Bid Brød m ed, blev en d o g saa sa a
fin p a a det, a t den efter eget Sigende fo rsm aaed e a t
forsøge at skaffe sig Adgang ad B ag trap p e n , h v ilk en
N oblesse den selv v a r m eget sto lt af! Og om d et sa a
v a r D am psporvognen, sa a b lev d et gam le L iv i D agens
A nledning sa a oprøm t, a t den ikke lod sig n øje m ed
som sæ dvanlig at m ase nogle Vogne og H este, knæ kke
nogle A rm e og B en osv., m en spark ed e en h el Væg in d
a f et Hus, satte sig i den b ed ste Sofa i S tu en og tog
san s façon en C igar, idet den p a a en h um o ristisk
M aade gjorde U ndskyldning for, a t den væ kkede H usets
H erre a f h a n s M orgenlur. Nu v il nok S tra n d v ejen s
B eboere se a t faa Fæ stnin g s-E n cein ten u d s tra k t til d eres
Jurisd ik tion .
De m est o verrask en d e Ju le n y h ed er find er m an dog
p a a K ongens N ytorv. K am m erh erren h a r h aft sin H ei-
berg-Uge. Tæ nk — trods Influenza in slu d e re t følgende
N y h e d e r: E t Stykke a f H eibergs F ad er, »R ecensen ten
og D yret», »Elverhøj« (aldrig før set h e r p aa P ladsen ),
»A p rilsnarrene« (o v erraskend e Julen yh ed ), »Syvsover
dag« (nyt, originalt) og »Et E v en ty r i R osenborg H ave«
(i ny Indstudering). E ndelig h v e r A ften som S lut p aa
P ro g ram m et den lille uforgæ ngelige og -lignelige lille
M orsom hed: U passelige e re : D ’h rr. osv.
D et skal efter F orly dend e en d og saa h av e v æ ret
p aatæ n k t a t gjenoptage »Ser J e r i Spejl«, d er e r o v er
sat af H eiberg, m en det v iste sig dog, a t de derm ed
fo rb u n d n e A nstren gelser v a r uoverkomm elige.
Men
h vo rfor ikke spille »Kong M idas«? Det e r jo dog ogsaa
a f Heiberg.
Hej — sa a fo rsta a r de b ed re at give H eiberg-F est
oppe i Norge.
D er spiller H e r m a n n »Et Lig efter
Døden« og R ecen senten i »V erdens Gang« h a r ro st
D yret i sit Blad.
E r det n u H um bug eller e r d et F aço n ?




