419 / 435
411
og alvo rlig ud, for h an h av d e sle t ingen Juleglæ de.
»Go’e H erre! — Cfi’e en lille S . . s .. s . . skilling til en
lite ræ r V ariété !« stam m ede den Lille og stak sin Finger
sa a lang t ind i M unden, at h an blev ganske sort om
kring Ø jnene af A nstræ ngelse.
N ordm and en stan d sed e og stirred e længe p aa Liget.
H an m indedes en dejlig Juletid for længe, læ nge siden,
da h an selv h av d e v æ ret i »Kisten«. Nu h av de ogsaa
h a n fa ae t et
Tivoli,
m en h an s Syngepiger h av de aldrig
v æ ret literæ re, og aldrig h ø rte h an en uskyldig B arne
la tte r fra sm a a sorte Umyndige i P ark ettet. Nu b rast
d en h a a rd e Skorpe, som E tab lissem entets iskolde B ajere
h av d e lagt om h an s H jæ rte, og dyb t bevæ get tog h an
d et lille Lig i sine Arme.
— »Hvad h e te r dokker?« spurgte den F remm ede.
»Dokker h ed er H e r m a n ,
Og Dukke-tøj det er m an«,
sv a red e den L ange, som stra x syntes, a t h an burde lave
et Digt i Anledning a f B egivenheden.
— »Saa fa ar dokker tu lle med mæj da!« sagde
N ordm anden.
— »Aa — for gærne!« ra a b te L iget og spræ llede
ud i d et store Tomm e m ed dem — Benene.
»Mon om
h v ad vi To sa a skal lege?«
— »Daudi!« svared e N ordm anden. Men D audi er
et n o rsk Ord, d er p aa een Gang betyder N ational og et
frit T h e ater og eth v ert T heater, der h eller ikke k an be
ta le sig. — »Ikke tude, store H o lg e r« , skreg salig H er
m an til sin lange K am m erat; — »Du natu rlig vis faar
F rib ille t til h alv P ris den ganske første Aften!«
S aa h ankede den ra re N ordm and op i Liget, og de
gik m eget længe, indtil de kom til K ontinentet Norge.
M idt i H un d red tu sin dm y lret la a en B arbaresk-S tat, for
sa a d a n h ed d er K ristian ia p aa norsk-byzantinsk. D er gik
de lige ind i
Tivoli,
hvor den ra re N ordm and boede. —
»Nu sleller vi til Jul, du H erm an«, sagde h an , — »og
til Juling for di h erre K an in erne oppaa, s a ’n!«
Aa, h vo r d er v a r hyggeligt! Det v a r rigtig nok kun
en H jørnesalon m ed h o telb an a lt U dstyr; m en N ordm an
den lukkede alle D ørene op, for at det dyre Guld kunde
trille ind. D er kom dog alligevel ikke an d et end de
indfødte sm aa S orte, for saad an e r »Verdens G ang«;
m en de forsikrede selv, at de v ar »en R eservekred s m ed
H ovedstads-S ensations« idel norsk -b yzan tin ske e r nem lig
et und erlig t Sprog).
Nu skulde de holde
25
- A ars
Jub ilæ um for
Logos'
Fødsel — det v a r d e r e s Jul.
F or m odigt Selskab det blev ! — Lille A r n e G a r -
b o r g gik om kring og stæ nkede »træ tte Mænd« m ed ægte
O ftedaler-V ievand, s a a at de ganske glem te, h v o r m ange
L æ sere de h av de sla a e t ih jel af K jedsomm elighed; lille
K n u t H a m s u n d rak S trindberg-E ddike mod »Sult«;
lille G u n n e r H i - H a - H e i b e r g piftede i F in gren e ad
den strixe Hr. L eh rer omm e p aa A ulestad, og lille
G a b r i e l F i n n e kom slæ bende m ed »to D am er«, d er
k unde sige saad an yndige, u vartige Ord, at h ele R e se rv e -
K redsen antog dem for literæ re.
Aa, h vo r den ra re
N ordm and m orede sig !
Det h ele v a r Kaos og S ans-
F aço n ; m en salig H erm an v a r selv lu tter »Façon«, saa
det gik lige op; for h an v a r jo den afdøde Sjæl i F o re
tagendet.
S aadan gik det til, a t den stakkels B yzantiner — d er
er ogsaa Somm e, der kald er h am Byzan-»Tine« — allige
vel kom til Julegilde. Af b ar Glæde gik han i S kjorte
æ rm er oppe paa T ribunen og trilled e en P lo v ; for nu
skulde h an leve sin an d en forpinte Ungdom . Men, n a a r
Sjæ len til næ ste Aar — paa G rund af visse Aa rsa g e r —
er v an d ret til N ordkap for at leve sin tred ie Ungdom,
saa skal vi fortæ lle F ortsæ ttelsen af H istorien.
Og stak k els H olger? — Ja, h an fik en lang Næse,
— — m en det er jo ogsaa en Ju lep resen t.
Ju le k o r t o g J u l e n i p s ^ ^ ^ ?
J u le ro s e rn e s ta a r a lt i F lo r,
J|
V iser sig for b a a d e S m aa og S to r:
P o e si fra ra a n g t e t D ig te rh jem
V ov er g an sk e sm a a t sig a tte r frem .
V in g e t P e g a su s i S ta ld e n sto d ;
N u d en tra v e r m ed fo rn y et Mod.
E e d v a r d B r a n d e s en d ej — h v ilk e t H eld .
F ik dog re d e t D y re t re n t ihjel.
C h r i s t i a n R i c h a r d t m ø d er a tte r frem :
J u l i u s S t e e n b e r g , h a n e r 'rum m e s lom —
E j m ed „M user“ b lo t e r h a n p a a Spil,
Nej, „S ire n e r“ m a a d e r o g saa til.
T rom m er og B asu n er e r 1 G ang
A lt til K ræ m m ern e s R ek lam esan g —
„H a n d sk e r, Sko og S k in k er gives b o rt
A lle rb e d st v ed H jæ lp af J u le k o rt.“
J u le k o rt m ed gode L ø fter p a a
F r a h v e rt J u le træ i A a r v i faa.
B r y g g e r J a k o b s e n h a r se n d t os et,
M æ rk et „ S e h n su ch t n ac h dem F e rd in a n d S chm id t“ !
H am v i dog ej a tte r h av e skal,
M en h a n lo v er os e t „N atio n al“,
H v o r til S an g og D an s og k jø nn e B en
M an k an n y d e sig „en lille E n “.
F ra C h ristia n ia h a r H e r m a n B a n g
Os b e b u d e t s n a rt en flot P re se n t.
P a a h a n s J u le k o rt d e r s ta a r a t se:
„N o rd isk lite ra ir V arié té .“
M an tø r v æ re v is p aa, e fte r_slig
E n B eretn in g , i d e t „lille L i» “
K om d er a tte r n u en Sm ule L iv ,
L y s t til n o g et G jø glertid sfordriv .
„
Politikens
“ p æ n e J u le k o rt
L o v e r os Z o l a — a f p rim a S o rt;
M en d e t lille „K ø b en h a v n s“ B onbons
E r af d en sæ d v an lig e F acon.
L id en J u l i u s N o r d s t j e r n e - S c h i ø t t
M ed en B u n k e P o esi er m ø dt:
L iflig illu stre re t E fte rtry k ,
K læ d t i G u ld sn it og b ro d e re t R y g .
Gode G av er, h v o rh e n Ø jet se r!
Og a f gode L ø fte r en d n u fler!
K o l d i n g lo v er os en R ig sd ag sm an d ,
D er dog B e r g os k n a p e rs ta tte kan.
M en, h v a d K o ld in g m u lig ej form aar,
Vi m aa sk e fra K o n g en s L y n g b y fa ar —
E r u u o g saa K o ld in g væ k, m in V en,
V i fra L y n g b y C o l d i n g fa a r ig jen!