S_Punch_1891

410

N a ad e og Unaade.

Imedens der meldes fra Staden ved S p re en

P r.

og p r .

Breve:

a p r iv i

k o m p a a

den grønne Gren

Og holecT sig Titel

a f

G re v e ,

Saa kom der fra E lb e n et Telegram,

Der håndled’ om Hædersbevisning mod ham,

Som Kejseren kasted’ med Glans væk;

Men nu har en Titel han reddet sig, skam!

Som Æresborger i W an d sb e c k .

a p r iv i

som blev i

d en

»sittliche« Stat

Hans Efterfølger paa Kaldet,

Fik hvervet for sin Han de ls-Traktat

I Rigsdagen Overtallet.

For saa vidt han gik i sin Forgængers Spor,

— Hvor meget endog paa den syndige Jord

Sig Tiderne ellers forvandle, —

Som han tog Hensyn til

is m a r c k s

Ord:

Det kommer kun an paa at hand le.

Sin G re v e -T ite l fik

is m a r c ic

da han

Londoner-Traktaten flaaede

Og viste sig som en Ha n d l i ng e n s Mand,

Evropa til liden Baade.

Og Titlen som F y r s t e blev ham bragt,

o l t k e s

Soldater sang deres „

Wachl

Am Rhein 1'1'

til »den t a v s e Mands« Skræk;

Men nu for Tiden gjælder hans Magt

Ved Elben kun nærmest til Wand s be c k .

I sin Tid kunde i hele sin Færd

Han trygt paa en Kejser regne,

Der gav Partiet som F a r i s æ e r

Og talte paa Forsynets Vegne.

Men han, som for Tiden har Kejserrang,

Om end han sin »stærke* Psalmesang

I Ny og i Næ udfolder,

Saa sætter han ikkun en To ld -K rig i Gang,

Og giver Partiet som Tol de r .

I denne Forskjel kan ligefrem

De tvende Kantsleres ligge:

T o l d e r e n s gaar benaadet hjem,

Men F a r i s æ e r e n s ikke.

— Hvordan det endog ham gaar til sidst,

Saa kunde dog Kejserens Tolderist

Gaa hjem med sin Lavrbærkrans kjæk,

Mens

is m a r c k

gaar hjem og lægger sig

tr is t

Som Æresborger i — Wa n d s b e c k !

S jæ len p a a V an d r in g .

En Julefortælling.

M o t t o : n K an det m oro Dem at se L ije t?«

Det var Juleaften. Ingen smaa Stjærner skinnede,

for de var alle forvandlede til hvide Sneflokker, der

langsomt dalede ned over den store By, hvor der boede

s a a

mange onde Mennesker. Men der boede ogsaa gode

Mennesker, som Alle holdt af. De hed Magistrats

personer, og i deres Hjærtens Godhed havde de tændt

store Lygter, saa at Folk kunde se at komme hjem til

sine smaa Børn. Og saa havde de gode Mennesker

sørget for, at Stenbroen alle Vegne var brudt op, for at

man rigtig kunde glæde sig over, hvor dejlig deres

Lygter skinnede; det vilde ellers slet Ingen have opdaget.

Juleklokkerne ringede. Tætte Skarer mylrede ud

fra »Messen« og lagde Vejen hjemad gjennem Kirke-

Stræde, for det var jo Højtidsaften. Alle havde travlt,

og Ingen havde Øje og Hjærte for to fattige Drenge, der

grædende klyngede sig til hinanden i den kolde, kolde

Vinterkulde.

Det var to stakkels By-

zantinere. Den ene var en

lang, opløben Fyr, hvis fri

vole Forfmethed tydede paa,

at han hørte hjemme »ved

Bosporus«. Den anden sad

paa hans Arm og legede med

sin forpinte Hjærne; han var

slet ikke en gladelig By-

zantiner, for han havde alle

rede længe været død og

borte. I mange Aar havde

han levet af at være Lig, men

det kunde han ikke mere faa

noget at laane paa. Hans

Kammerat havde »forskre

vet« sig til en Forlægger, og

der kunde ikke passere den

Ting i Verden, som . han

ikke stak sine lange Ben i

og skrev en Vise om, akkurat

ligesom naar en Kræm

mer stikker sin Adresse ind i alle Landets Jernbane

vogne. Men Folk er saa utaknemlige; de stygge Men

nesker trak kun paa Skuldrene og brød sig aldrig en

Smule om de to stakkels Byzantinere.

Hver Gang en Herre kom forbi med et Par Millioner

i Baglommen, tog den Lange sin Hat af, som han vilde,

og bad saa inderlig om »en lille S . . s . . s . . s k illin g

t i l en lite r æ r V a rié té !« Men Alle skyndte sig videre

og lod, som om de slet ikke hørte ham; for alle rige

Folk erstygge Mennesker. Til sidst havde det lille Lig

paa Armen hørtSpørgsmaalet saa tidt, at han ganske

grangivelig kunde sige det efter.

Saa kom en Nordmand gaaende. Han saa saa barsk