38
H avetidende .
- B W
— - ^
iMu er det Tid, man værner om
Sin lille Havetue;
Thi Gartnere i Virksomhed
Kan overalt man skue.
Det Meste bliver rigtignok
Som oftest de til Aal paa,
De nemlig har den Vane, at
De alt vil gjøre Kaal paa.
Man altsaa ta ’er et Stykke Jord,
Som rives maa og pudses;
Saa tager man et Meter-Maal,
Et af O k ta v iu s e s .
Alt gaar saa let fra Haanden, naar
Hans Maal med Kløgt man svinger,
Fordi der paa hans Meter gaar
Ti Negle paa en Finger.
Plant saa et Øl-Træ, godt gardert
Mod Visnen, Kræft og Falmen,
Fra Dynen kommer ellers let
Det kun i M a rstra n d h a lm e n !
Men, hvis Du ønsker f r iz s c h e Skud,
Maa flinkt Du Træet pode; —
Vi anbefale vil den ny,
Saakaldte «Ring»-Methode.
Hr. Gartner B e n th e im , siger man,
I Øl-Træavl brillerer:
Han har sin Force i, hvordan
Man «Rødder» konserverer.
Saa saare Gartner Boj se n s Frø
Han lægger, — kommer Humlen!
Men det er Blændværk! — For en Slik
Man kjøber hele «Rumlen».
Saa dyrker man lidt Kryderi.
Pløj Jorden op i Striber
Og gjød den med lidt Pibeler, —
Men ej fra Orgelpiber!
Forsøger Du paa det, Du snart
Med stille Undren mærker,
At det groer intet L aubæ r-blad
Paa gamle Orgelværker.
Men fremfor Alt dit W iin b la d s-F lo r
Fra hver B’ortræd maa fjærnes,
Om end det strutter nok saa vildt
Og selv vil nødig «værnes*.
Og dog den stakkels, skjøre Væxt,
Hvis Skud kun er Aborter,
Du skjærmer ej, — den spiser op
Af
<Ravnen»
og Konsorter!
Punch’s grafiske Udstilling.
LCe9ifraltrykKenet-
/
jWitiflJDijiTfciejrife
I rigtig Erkjendelse af,
at den tiltagende Overpro
duktion paa Bogmarkedet
lægger sit Tryk paa Bog
handelen, har
Puneh
ment,
at B o g tr y k k e t maatte
siges at staa paa Dagsorde
nen. Han har derfor i sine
velbekjendteLokaler iKron-
prinsessegade arrangeret en
Udstilling af
fin du siecle-
Tryksager fra Slutningen af
det 19de Aarhundrede.
En Mærkelighed ved
Datidens Bogtrykkere var, at de næsten allesammen bar
Navnet F e r sle v . Det eT usikkert, om dette Navn i. hine
Tider har været ligesaa almindeligt som f. Ex. Petersen
eller Hansen nu er det, eller om Forholdet er det, at
Haandværket er gaaet i Arv til forskjellige Medlemmer af
den samme Familie; men vist er det, at vi paa næsten alle
Blade fra den Tid finder en Ferslev angivet s6m Bogtrykker.
En anden berømt Bogtrykker var den fra Spanien indvan
drede A s s e l H e n r e sc h e s, der først var en overflødig
Forfatter, men senere blev Bogtrykker under Navnet O. C.
O lsen. Som det fremgaar af endnu bevarede Udtalelser
i hans egne Skrifter, skal han have staaet næsten fuld
stændig paa Højden af sin Tids Dannelse.
Hvad der er bevaret af det 19. Aarhundredes Litera-
tur, er forholdsvis kun lidt. Kun en ringe Del af Litera-
turen blev trykt, det meste sendtes i Manuskript rundt til
en lille Kreds af literært Interesserede, de saakaldte for
læggere, der efter endt Gennemlæsning sendte Værkerne
tilbage til Forfatterne. Forfatterne skrev saaledes i Reglen
gratis, og selv naar deres Værker blev trykte, blev de kun
kjøbte af Sognebibliotheker og de saakaldte Læse-Foreninger
eller -Tasker, men disse sidste skal ikke have staaet paa
nogen god Fod med Politiet. I alt Fald er det sikkert,
at da nogle af disse i rastløs Læseiver lukkede sig inde i
Kjældere, hvor de blev siddende, fordybede i Læsningén,
til henad Morgenstunden, blev denne Trafik foibudt. En
af de berømteste af disse Læseforeninger var i sin Tid
R yd b erg s, af hvem der dog ikke findes noget bevaret
Skrift.
De Maskiner og Redskaber, hvormed Bogtrykker
kunsten arbejdede i disse Tider, var af en meget primitiv
Art. Arbejdet foretoges ved Hjælp af de saakaldte P resser,
af hvilke kan nævnes Hurtigpressen, Viktoriapressen og
Sensationspressen. A f disse var Viktoriapressen den mest
ufuldkomne, saaledes som det kan ses af et med denne
trykt, apokryft Arbejde P o litik e n , der er medtaget saa
ledes af Tidens Tand,_ at man foruden Titlen kun kan
skjelne de ikke ualmindelige Ombrækkerfejl. Dette Blad
synes nemlig at have været Organ for pensionerede Fattig
lemmer, da det kan ses at have indeholdt adskillige fag
lige Artikler om Alderdomsforsørgelse, der navnlig synes
at have været beregnede paa denne Samfundsklasse.
Derimod gav Sensationspressen, ogsaa kaldet Skandale
pressen, rigelig Sværte af sig, hvilket kan ses af de endnu
bevarede A fte n b la d e . At disse spillede en overordentlig
stor Rolle i Datidens Kulturudvikling, fremgaar af den
historiske Kjendsgjerning, at de mest blev læste i smaa
afsides liggende Kabinetter, som de læsende trak sig til
bage til for at kunne nyde dem uforstyrret. Kjøbenhavns
Kommune skal endogsaa have indrettet flere offentlige
Kabinetter til Brug for det læsende Publikum.
løvrigt findes paa Udstillingen Postil- og Salmebogs-
literaturen talrig repræsenteret. En stor Del af denne skyldes
den her i Landet paa den Tid meget udbredte Orden: de
smaa Sortebrødre, som reddede ikke saa lidt ved deres
literære Virksomhed, og hvem det derfor for en stor Del
skyldes, at saa meget af Datidens Literatur er bevaret.
Næsten paa alle Boghandlernes Lofter har man fundet store
Oplag af disse Bøger, et Vidnesbyrd om, hvor populære de
har været. En frugtbar Postilforfatter var saaledes den
berømte P e te r N ansen, fra hvis Pen ogsaa adskillige af
Dagens Krøniker stammede.
Madsen og Lassen.
— Go’ Dag, Madsen!
— Gaa væk, Lassen! Hold Dig tre Tæer, to Negle
og en Torn fra mig!
— Hvad er det for et Maal, Du taler?




