46 / 435
39
— Det er Meter-Maal. O c ta v iu s har lært mig
det. Du maa ikke sinke mig jeg har Hastværk.
— Hvor skal Du hen?
— Det skal jeg saamænd sige Dig. Du veed jo nok,
at min Datter M ine er bleven forlovet?
— Igjen? . . . Hvad Numer er det nu?
— Det er et godt Numer; men hans Bestilling er
ikke rigtig indbringende.
— Han er maaske Fabrikant og gjør i kunstig Is?
— Nej, han er ikke, han er misfornøjet. Han lever
af at gjøre sig umulig, og nu løber han rundt medhele
Familien for at faa Emploi.
— Naa, han er altsaa ansat ved Dagmartheatret?
— Ja. naturligvis. Det vil da sige. paa> en Maade.
Han er en af dets væsentligste Støtter, for han kan
bruge ti Fribilletter hver Aften. Men nu gjør de jo
Alle Rebellion deroppe. Derfor maa jeg ud og skaffe
ham noget Andet.
— Saa skulde Du gaa op til B e n th e im , det er saa-
dant et rart og alvorligt Menneske. Kanske Du saa
kunde faa ham alderdomsforsørget.
— Den gaar ikke, Lassen! — Min Svigersøn har
desværre ikke været i Tugthuset. Nej, jeg har en bedre
Plan: Han skal være Theaterdirektør!
— Du si’er No’et, Madsen! Naar man i gamle
Dage ikke duede til Andet, gik man til Landvæsenet. . .
— Og nu bli’er man Theaterdirektør. Akkurat,Lassen!
— Ja, men troer Du nu, at hans K ap ital................
— Hæng Skøjterne ind, Lassen, vi har Tøvejr; —
jeg mener: hold op med den! Min Svigersøn har s’gu
ingen Kapital. Statskassen betaler.
— Gjør Statskassen?
— Begribeligvis., Hvad skulde vi med en Stats
kasse, naar det ikke var for at E e d v a rd og min
Svigersøn kunde ba’e Noget at tømme? Først betaler
Staten, for at min Svigersøn kan staa med en Taa i
hver Provinsby og spille klassisk, og saa betaler Staten
for at faa alle de andre Direktører lagt paa Ladegaarden!
Det er det, man kalder Interesse for Kunsten. Jeg har
allerede faaet min Svigersøn anbragt i et Lovforslag.
— Ja, men det Lovforslag vinder vist ingen Bifald,
naar det bli’er forelagt »Cortes«.
— Saa »presser« vi det igjennem, — vi har Pressen
paa voresches Side. Naar vi bare faar en klassisk
Direktør, der vil spille »i Provinsen«, saa er E e d v a rd
sgu i sit Es, Mand! Lad saa kun de andre Direktører synge
»Ach, du liber A u g u st —«.
— Smaa Slag. Madsen! Han maa da først ha’e so
lide Referencer.
— Ja. Gud bevares, Han har en Gang spillet fallit
paa en Keglebane. Det var omme i Brockens Bod,
og da skjældte de ham ud Allesammen.
Han er go’
nok.
Jeg skal sige Dig. den Gang havde han en lille
Svagelighed for at spille i højre Spænd, men nu vil han
jo bare gi’e »et Besøg« saadan over det Hele. Det
klarer sig nok Alfsammen, naar man har en Ven i Thea-
terkommissionen, som Chefen siger, naar han. ikke skriver
i Berlingske.
— Ja, men hør nu, lille Madsen! Uden Skuespil
lere kan I jo ikke spille!
— Du vrøvler, lille Lassen!
K und e vi spille,
kunde vi jo s e lv betale, — hvad «kulde vi saa med
Statskassen? — Naa. men ligemeget! Vil Staten ikke
betale, s a a ............
— Saa gaar I om i en anden Gade?
— Jeg vil snarere sige, at saa gaar vi om i en an
den Ø ste r-G a a rd . Vi hitter et Aktieselskab, der ikke
kan begribe, hvordan det skal komme af merl sine
Penge. For ser Du, A n d e rse n har Privilegium i Jern
banegade, og derfor vilde han* have Privilegium i
Amaliegade, fordi R iis har Privilegium i Jernbanegade-
altsaa maa Andersen ikke have Privilegium i Amalie
gade, — saa stryger vi ham. Men nu har W a tt Privi
legium i Amaliegade, fordi han har Privilegium paa
Nørregade, og A b ra h am s har Privilegium gaa Nørre
gade, fordi Watt har Privilegium i Tivoli, altsaa maa
Watt heller ikke have Privilegium i Amaliegade, — saa
stryger vi ham .
Saa er der en Broder til den Riis,
der har Privilegium i Jernbanegade, og han vil have
det Privilegium paa
Nørregade, som Wattikke har i
Amaliegade, altsaa kan Abrahams ikke have Privilegium
paa Nørregade,
— saa siryger vi ham .
Men, naar
Riis’es Broder har det Privilegium paa Nørregade, som
Abrahams ikke har, fordi Watt har det i Amaliegade,
hvor han ikke maa have det, fordi Andersen vil have
det,
som ikke maa have det, fordi han har et i Jern
banegade, som han ikke har, fordi Riis har det, saa kan
Riis
ikke have det, fordi Brødrenes Faders Penge ikke
kankonkurrere med sig selv, — og saa stryger vi ham .
— Puh! — Ja, men naar de Allesammen stryger.. .
— Saa dirigerer min Svigersøn det Hele! Du kan tro,
h a n kan, — for han
har
aldrig prøvet det før. Det er
det, man kalderat helde ny M øn ster-V in paa gamle
Privilegier! — Go’ Morgen, Lassen.
De 35,
D er er i adskillige Aar bleven talt,
Om hvordan der er noget løjerlig galt
Ved Vælgernes delvise Masser,
Om Forfordeling af mangen en Kreds,
Hvor hnndredeMand gjaldt knap foren Snes,
Hvad slet kun med Grundloven passer.
Og Forslag har Ministeriet bragt,
Der skulde rette de Fejl. som sagt,
Men hidtil Forsøget er glippet.
Snart frygted’manhist, snart frygted’manher
For mulig at se sig gaaet for nær
Og ved næste Valg blive vippet.
I Aar er Sagen fremme paa ny;
Vi ser i det lifligste Morgengry
De femogtredive Svende,
Der nu ville møde med al deres Vid
Til saglig Id og til daglig Strid
Imellem Partierne tvende.
I »Højre« og »Venstre« — ja, hvor man ser,
De smiler og leer til Ministrens Ideer,
Om end Enkeltes Smil er lidt syrlig’.
Hr, H ørup stiller sig lidt reservert
Og giver de Socialister en Snært —
Kun K orsgaard er vred og ustyrlig!
»Geniet fra Odsherred« kjender De nok?
Hr. K orsgaard! ham, derfik samlet en Flok
A f C hresten Bergs Dromedarer.
Han skiller sig her fra sin Mester og Ven,
Thi, naar han skal frem til Valg igjen,
Han aner de tusinde Farer.
Ifald hans Kreds maaske bliver delt
Og Bukkene skilles fra Faarene helt.
O, K orsgaard ! i Agt Du Dig tage;
Det vilde jo være forskrækkeligt,
Ifald der ej blev tilstrækkeligt
A f Faarelio’eder tilbage!
Saa var han vippet — det er jo klart!
Og det var jo ganske vist ikke saa rart.
Men bortset fra Korsgaard-Menagen,
Er Forslaget knæsat i hver en Kreds,
Især da Diæters Forhøjelse ses
Som Flødeskum paa Fromagen.
Vor H ø g sb ro i mangfoldige Aar
Har kæmpet for Sagen trods ublide Kaar;
Først nu i en rigtig Erkjenden
Af, hvad der i Reglen gjør Hvermand blød,
Han satte Diætefrne som en sød
Rosin udi Pølseenden!
H erm ed følger et
illu s tr e r é t A n n o n c e -T illæ g .