41 / 435
34
D e t stakkels forhandlende Venstre maa slide
Fra Dag til Dag i sit Ansigts Sved:
Nys skulde man afskaffe Sorg og Kvide
Blandt dem, der har Krav paa Barmhjertighed.
Og Demokraterne ased og sled
I den Reform, det skal Ingen bestride;
Fo r alle et haardt Livs Trængsler at fjerne
De lagde i Blød baade Hjerte og Hjerne.
Men ak, selv om Viljen de har til det gode,
De har det med Evnen bestandig sløjt.
De Smaafolk, som skulde hjælpes paa Fode,
Formedelst de sjælden ejer en Døjt,
Hvad
K r ø s u s
vist selv vilde synes, var drøjt,
Skal hjælpes paa Venstres egen Methode
Med umoden Frugt til den sultne Mave
Fra Frihedstræet i Dana s Have.
Fo r dem, som mellem en Fattiggaards Længer
Indaander Nydelsernes Buket,
Docerer Partiet, at det, som de trænger
Allermest til, er at spise sig mæt
I en uantastelig Stemme-Ret.
Herved rtian Næringssorg udestænger
Hos Folk, som ikke kan selv sig »nære«,
Men dog hjælpe andre til Agt og Ære.
Vel er vort Samfund en Jammerdal;
Men, faar man den Ændring først etableret,
A t Folk paa A l m i n d e l i g t Ho s p i t a l
Faar Kost og Logiet refunderet
Og som Liberal og Radikal
Besørger Vælgernes Autal formeret,
Forstummer al Næringssorg og Klage
Hos
H o lm
og
H ø r d u m
og
T r i e r
og
H a g e .
Naar Frihedstræet saa frodig gror,
A t baade Fattig- og Ladegaards-Lemmer
Kan møde ved Valgurnen med deres Stemmer,
Hvem spørger da vel om Mangel paa Fo ’er,
Især, hvis en velspækket Matador
Tillndkjøb af Stemmer blandt dem sig bekvemmer?
Der gives som Surrogat for Selvstændighed
Des værre en Slags forsølvet Elendighed.
— Nej, Mavens og Tarmenes dybtfølte Trang
Faar ikke ved nogen Slags Valg-Ret Ende!
Endogsaa
J e n s B u s k
vil ikke bekjende
Sig til nogen Kostforagters Rang.
J a , s k u ld e d e t s ig fo r T
a u b e r
h æ n d e ,
A t han blev alvorlig sulten en Gang,
Til Trods for sit demokratiske Stempel
Han fulgte vist salig
E s a u s
Exempel.
Prisopgaver for 1891.
Som Bevis paa, hvor stor Pris
Funch
sætter paa
Videnskaberne, meddeler vi herved, at han har sat alle
de Medailler, han for Tiden raader over, ud som Pris
for Besvarelsen af nedenstaaende Opgaver:
1.
Theologi.
(K ir k e r e t og Dogm atik ).
F o r R e d n in g sm e d a illen .
a) Hvorvidt Besættelsen af Organistbestillingen ved
Holmens Kirke henhører under Marineministerietaf
Hensyn til eventuelle Vandgange, eller om denikke
naturlig maa lægges ind under„Redningsvæsenet“ ?
h) E r det en fastslaaet Troesartikkel, at Melodien
til „Holmens faste Stok“ egner sig til ren Menig
hedsopsang om Bord i Holmens Kirkeskib?
2. Jura.
F o r den sto re S ø lvm e d a ille .
Da det ved Lands-Overretsdom er udtalt, at „Køben
havn“ har gjort sig skyldig i Æresfornærmelse mod
Højesteretssagfører Alberti ved i Omtalen af den „libe
rale Grundlovsfest paa Vodroffslund“ at fremføre
følgende Beskyldning: „Vi saa vor gode Ven, Højeste
retssagfører A. A lb e r t i ved Festen“ , ønskes det oplyst,
om det Fornærmelige ligger i Sigtelsen for at have
været til liberal Grundlovsfest eller i Insinuationen, at
den Injurierede stemples som en god Ven afO veR od e .
3. Medicin.
E n lil le G u ldm e d a ille .
Da Indsprøjtningen af den K o c k s k e Lymfe har
haft en højst uheldig Indflydelse paa visse herværende
Organer, idet det Væv, hvoraf deres Spalter bestaar,
har vist sygelige K j endetegn til at buldne ud og
præsentere vedkommende Organer i hoven Tilstand,
ønskes det paavist, hvor vidt dette skyldes Anvendel
sen af alt for store Doser, eller om Aarsagen maa
søges i vedkommende „Sprøjter“ selv.
4. Nationaløkonomi.
Den sto re G u ldm e d a ille .
Det ønskes paavist, hvor mange halve Bajere en
Børstenbinder skal drikke for at kunne opnaa en glad
Alderdom.
5. Mathematik — Philosophi.
Den lille S ø lvm e d a ille .
Da det er foreslaaet at oprette 1 1 nye Valgkredse
i Kjøbenliavn, ønskes det ved Anvendelsen af den
pythagoræiske Læresætning bevist, at Benævnelsen
„Kredse“ uden Anstød kan anvendes paa disse, skjønt
de alle er ikke saa lidt firkantede endda. Ligeledes
ønskes det undersøgt, da Rode-Inddelingen er lagt til
Grund ved den nye Kredsinddeling, hvorfor „Køben
havns“ Rode ikke er bleven en „Kreds“ for sig selv,
skjønt han stadig figurerer som „en i sig selv tilbage-
løbende krum Linie“ , nemlig som == et O.
6. Philologi — Pædagogik.
B a llo n -G y n g e -M e d a ille n .
Der ønskes en nærmere Redegjørelse for, paa hvil
ken Maade man for Tiden ved de lærde Skoler i
Mesopotamien bærer sig ad med at undervise i Dansk
med behørigt Hensyn til den af Undervisningsmini
steriet befalede Anvendelse af S a a b y s Ordbog som
Grundlag, eftersom samme Værk først kan antages at
ville se Lyset i næste
fin du siecle.
Afhandlingerne skal i Regelen være affatt: de paa
Dansk, dog kan det undtagelsesvis ogsaa tilstedes, at
de affattes paa Evropæisk, men derimod ikke paa Norsk.