77 / 435
70
Utidig Kritik.
T ile g n e t „ D a m e r n e s V e n “.
H r. H ø r u p k a s te d R u n e r o v e r S pang e,
F ø r e t m o d e rn e D ra m a sk u ld e g an g e
P a a N ø rre g a d e s S cene,
H v o r d e t til G-ode kom
D e d a n sk e J o u rn a lis te rs
G-elade A ld erd om .
— H a n e n h v e r fo ru d g a v en F in te
I s it B la d ; d e t v a r, m are, in te
F a g re O rd.
F lo t g a v h a n E m i l P o u l s e n d en i P a n d e n ,
A t h a n k a n in te m a g te „V e rd en sm a n d en “,
O g y d e rm e r F ru H e n n i n g s
G ik in te R am forbi:
H u n fik g a a sin T a lle rk e n
S it „d a n sk e S n e rp e ri“.
A ah , d e t e r sø d t a t o v erd æ n g es
M ed de sm a a In te g a d e d re n g e s
F a g re O rd
P a a d en V is „
Politiken
“ k la re d S tillin g en
O g g a v dem , h v a d m a n k a ld e r Sm æ k fo r S k illin g en .
M en d e t v a r h ø js t n a tu rlig t,
A t F o lk p a a H a lla n d sa a s
B le v in te s æ r t b e g e js tre t
A f
„Politikem“
V aas.
K v a lm b le v g io rt o v e r In te g a d e s
F o ro rd o g v o rsc h e s Jø d eb la d e s
F a g re O rd.
M an sa ’e: H v is J o u rn a lis te rn e sig h o ld e r
T il E e d e v a r d , sa a g iv ham v o re R o lle r,
F o r h a n er V erd en sm an d en
I E v ro p æ erh u d ,
Og h a n e r in te snerpet.
D e t v ee d d en søde G ud!
B e d re h a n frem m e k a n je r K asses
T a rv v ed sin T o lk n in g a f D nm adses
F a g re O rd!
D e t V in k slog dog h os ingen J o u rn a lis t an,
F o rm o d e n tlig de tæ n k te p a a h a n s T r i s t a n ;
S aa E n d e n b lev p aa S agen,
A t u d e n m ere V røvl
E n h v e r fa ar sin e R oller,
Og B e n t h e i m sine Høvl.
H a n s „ K ritik “ n u h v e rt B lad g jen g jæ ld er
M ed P ro te st, som e r ik k e h eller
F a g re 'O rd .
0
a
Punch
altid følger m ed T iden, h a r vi tæ n k t os
a t o p rette et frit In stitu t for frie K vinder, d er h a r en
T anke, som de gjennem frie S tile i et frit Sprog ø n sk e r
a t fa a d re sse re t i F rih ed.
Vi g a a r nem lig u d fra, a t
S tu d en tersam fu n d et h a r en u m o ralsk F o rp lig telse til a t
føre d en n e vor P la n ud i L ivet. Ved S iden a f det p a a
tæ n kte »frie T heater* og d en alle re d e b e sta a e n d e »frie
S krivehjæ lp for Um yndige«, vil et s a a d a n t In stitu t blive
et v æ rd ig t L ed i S am fun dets m an g e, til B ø rn eh eld sig
tende In stitu tio n er.
Ved den afho ld te P rø v e-K o n k u rren ce fik P ræ m ie
opgaven :
Om L ivsvæ rdierne
følgende to frie B esv a re lser, som v i ta g e r os d en F rih e d
a t h id s æ tte :
1
. D r a m a e t i P i s t o l s t r æ d e .
Det e r en stæ rk og m odig S kildring — d en n e. Slig
jeg selv h a r levet L ivet, vil je g n u forelæ gge d et for
m ine A dels-S østre i L iv sb egæ ret.
D er m aa siges fuld og k la r B esked om d ette h e r.
D et er ikke L ivet, d et k om m er a n p aa , h e r i L ivet.
Isch! — d ette Liv, saa elen digt d et er. N a a r m an h a r
d an set sig træ t. Og giftet sig. F o r s a a k om m er d ette
Store, som d er e r S kønhed i!
D ette, — a t b ry d e op
t ø L ivsgildet, n a a r m an h a r fa a t ty n d t Liv.
P e te rse n . — K jen d er De P e te rs e n ? — Vi m ø d tes i
T re k a n te n . H an, F agm en n e sk e t — d et e r m in M and —•
sad i T rek an ten s S pidsvink el og stelled e til en H an rei
m ed m in V eninde, h en d e m ed K ru sh aa re t.
H un be-
a a n d e d e h am , sa h an . P e te rs e n og je g sad i lø n dum s-
fuld F ortro ligh ed in d u n d e r G ard in et og gæ ttede G aader.
L iv ets G aader. Ib sen s G aader. U begribelige G aader.
Du fa a r bli m in K am m erat i L iv sb egæ ret, lille P e
te rsen , sa jeg. F o r n u m a a tte O pgøret komm e.
J a nok, — sv a red e P etersen . — .L iv sb e g æ re r Du
en lille A ftenm otion i » F igaro«?
A a, — sa a sk ø n t! saa skø nt! — stø n n ed e jeg og
flettede V inløv i h a n s H aar.
75
Ø re A len.
S aa ra k te je g h am P isto len . E n fri K vinde h a r
altid P isto ler i B aglomm en.
Og s a a skød h a n sin
M enneskeskæ bne i M aven.
Jeg p akkede h am ind i F orag t, kyled e h am u d af
T rek anten . S aa satte je g en T æ ndstik til K ru sh a a re t og
skød m ig i d en sto re Taa.
Slig sky der m an sig i
Skønhed, n a a r m an v il leve L iv et! — ju b led e jeg.
S elvm ord sm itte r ikke, sa F ag m ennesket. H an skød
sig m ellem H ornene.
2
. P a a N a t u r e n s V e g n e .
L iv et e r et u v a rtig t O rd! — hi, h i! — H ar je g ond t
i M aven, — sa a s c h i e r jeg, at jeg h a r o nd t i M aven.
H ar je g L igtorne, s a a s c h i e r je g , a t jeg h a r L igtorne.
F o r je g er s a a n a tu rlig ; og s a a e r jeg s a a m ag esch lø s
n ed rin g et, — hi, hi!
Har. H eiberg nogenschinde ta lt om L ig to rn e? H ar
H eiberg ta lt om ond t i M aven? N eh! F o r m an k an
sch lets ikke ta le om M avér og L igtorne i d ette fo rd um
m ede L and.
M in lille B ro er h ed d e r E e d v a r d .
D et v il sige,
h a n h ed d er M osches, m en jeg k ald er h am E ed v a rd efter
v o resch es sto re D ram aturg. H an e r s a a u h y rlig b eg av et,
for h an k an schkrige m eget h ø jere end ti K ristn e, og
h an k an sige Æ -bæ h! b aad e til H eiberg og S crib e. Og
s a a e r h a n »D am ernes Ven«, for h a n er s a a m andig: —
u h , sa a m andig: h an k o n v e rsch erer altid D am ern e om
B ørneav l og Æ g tesk ab ets M ysterier, — hi, h i! N a, er
d et ikke n atu rlig e O rd om n atu rlig e T ing? — Og s a a
k rib le r d et sa a øndig
i
E edvard, n a a r S ch n erp ern e b li’er
rø d e
i
d eresch es sm a a V audevillehoder.