78 / 435
71
Saa var det min Fødschelsdag forgangen. Jeg fyldte
sejsten Aar, og sad netop og læschte til Jaaremoer-
Examen, da Eedvard kommer ind i Schtuen. »Kan Du
gætte, hvad jeg har til dig?* schier Eedvard og tar
en schtaar Pakke frem. »Er del Dumas’ Kaamedie for
Indviede?« schier jeg. »Den, hvori alle voresches sner
pede Schkuespillere skal sige uvartige Ord? — Aa, det
biir maarschomt!* — »Neh,« schier Eedvard, »det er
Julius Schtrandbergs lukkede Billeder for Herrer i Pragt
bind !«
Jeg blev ganske ovenud af Henrykkelse, for jeg
elschker Poesi. Og saa er jeg saa naturlig.
Saadan er Livet.
•F orleden Dag gik nok Ballonen
Og det, saa det kunde forslaa,
I Borgerrepræsentationen,
Det kan De forlade Dem paa.
"J
Man havde en Mængde paa Lager,
A
Opsamlet i længere Tid,
L
Og det af de lækreste Sager,
,
^ Der vidned’ om Id og om Flid.
~
Først blev der forhandlet om Gassen,
Om K opper og Epidem i;
Men der var man meget gelassen,
Saa det var nu hurtig forbi.
Thi Gassen, den var, som den burde
Det lyder nu rigt’nok lidt haardt! —
Og Kopperne var ikke »sorte«,
Men kun af en lysere — Sort.
?
Saa havde man G rønttorvet fremme
vi For tiende Gang vist igjen,
Men enig man blev om at stemme,
A t det kande nok lægges hen
En Torvehal ude paa Torvet
Til Blomster og Frugter og G rønt —
»Forskjønnerne« var ikke for ’et
Form edelst det inte var skjønt.
y
E n Sag, der er gruelig vigtig
/¿s,
Med Hensyn især til vor Bys
¡'N ~ F o rsk jø n n else, tog man forsigtig;
Det var det elektriske Lys.
■sy De husker jo nok, at ifjor man
IT Forregnet sig gyselig har;
A>M en nu her forleden erfor man,
Nu er »den Elektriske« klar.
,
Hr. Madsen,
ipT
i
o om M a an en ru n d t om J o rd e n
\ \
I
s vinger, m e n i en a n d e n H em is-
\ \
/
fæ re, som la v N ø d v en d ig h ed
\ \
/
b e tin g e r ,— th i n o g en F o rsk e l
\ \
/
m a a d e r v æ re — s a a d a n b e-
) -
v æ g e r K a r l M a d s e n sig
\
jju v 'C \ ru n d t, m en k om m e r ej a fP la d -
\k
I sen , og d erfo r n o g e t se n t v i
\ fa n d t v o r n y p u d se rlig e D ra
b a n t.
M en, d a h a n s H je rn e ej k a n rum m e K o p e m ik u s og
K e p le rs L o v e — d e r F o lk jo g iv es, som e r dum m e —
s a a h a r h a n la g t sig til a t sove p a a den, re n t u d s a g t
a ltfo r g a le T ro , a t v o r K u n s t m ed H ov ed, H ale, i h a m
s it fæ lles M id tp u n k t fa n d t; ej san d t, en lø je rlig D ra
b a n t? —
O g d a n u , som b ek jen d t, v o r M aan e for fa ttig er
til s e lv a t sk in n e, og a n d e ts te d s s in G lans m a a la an e,
fo rsto d v o r n y D ra b a n t a t find e de Sole, som v o r K u n s t
v i sk y ld e, h v is S tra a le r sk u ld e h am fo rg y ld e; d og ofte
— d e t e r tris t, m e n s a n d t »— g ik g a lt i B y e n v o r
D ra b a n t.
T h i p a a h a n s B a n e u n d e rtid e n F o rm ø rk e lse r fra
T id til a n d e n b le v R e s u lta te t af h a n s V id en , d e r ik k e
stem m e d ’ m e d F o rsta n d e n , s a a a t h a n m e n te S olen
sk in n e, h v o r k n a p t en T æ lle p ra a s v a r in d e, m en s om
v e n d t ti d t en S ol fo rsv a n d t, ej o b se rv e rt a f v o r D ra b a n t.
M en n e to p d e n n e sty g g e V a n e : a t ta g e fejl, tils id s t
sig h æ v n e r, o g d erfo r p a a sin d u n k le B an e v i se nu,
a t B a lo n e n re v n e r; m e n d a til n o g e t N y t v i træ n g e ,
og d a h a n d o g h a r „ h æ n g t for læ n g e “, b li’e r d e r ej
S a v n p a a n o g en K a n t v e d T a b e t a f en „sk ø r“ D ra b a n t! —
Tilsidst var der Kvindeadressen
Om Mad til de fattige Børn,
Der delvis var støttet af Pressen,
Ja, den fik man hurtig paa D ør’n.
D et Madspørgsmaal dem ikke angaar,
D et mente den samlede Flok —
Den ledes ej af en F r u M a n g o r,« * c
Om Formanden end hedder — K o c h .
Nej, K o c h ’en var ej for et K ø k k en ; S
Thi saa man skinbarligen, at
/.
De K vinder ej ret hayde Lykken
^
Med sig i den hele Debat.
F or det kulinariske Thema
Var Stemningen gruelig skral,
A
Og Almueskolernes Schema
Fik ingen
*m enu m a g istraU .
i
Om Børnene skulle dinere,
Derfor har de slet ingen Sans,
T hi »Middage« interessere
De sig nok kun for paa — S a n k t H a n s !
WøF*
Hermed følger et
illustreret Annonce-Tillæg. " • E