82 / 435
7 5
Ting. Men hvem mon der i Grunden læser saadanne A r
tikler? Læser Justitsraadeu dem selv?
5 1 e. Landsthingsmand Damms Død af en for stor
Dosis Karbolsyredampe, forordnede af hans Huslæge, Doktor
Bargaard, til Indaanding, foranlediger en Erklæring af P ro
fessor Studsfoed, der gaar ud paa, at
da
i) det nævnte Læge
middel ik k e er a ld e le s opgivet i Medicinen,
da
2) det
har været foreskrevet i en u s æ d v a n lig F o rm og D o sis
og 3)
da
Doktor Bargaard strax har ophørt med Lægemidlet,
efterat det var gaact op fot; ham, at det var skrupgalt, —
saa
er det
Skk6
Doktor Bargaards Skyld, at Patienten er
død. — «Ulven, mine Pllskelige, er et grimmigt Dyr,« sagde
Præsten, »derfor gak hen og omvender Eder.«
7 de. Trafikchefen for de danske Statsbaner udnsevnes
til Dannebrogsmand, da han formenes at have erholdt et
uanstændig ringe Antal Anerkjendelser fra inden- og uden
landske Fyrster for Førelsen af alle de Tog, han ikke har ført.
8 de. Ogsaa de brave Kjertemindere er bievne jern
banelystne.
Og Nykjøbing paa Sjælland vil minsæl ogsaa
have en. »Ogsaa Du, — min Søn, — Brutus!«
Monstro Rudkjøbing kan gaa fri?
1 2 te . M ø e n staar ligeledes Fare for at miste den
Uskyldighed, hvori den hidtil har levet med Hensyn til
Jernbaner. Rimeligvis foranlediget ved Smitte af den born
holmske Feber, er der udbrudt et Lovforslag i Rigsdagen
herom. Snart vil Jernbanevampyren have omspændt vort
lille, hidtil ret elskværdige Fædreland. Aktieselskaber, Stor
industri og en gros Entrepriser vil opsluge de smaa Be
drifter og Næringsveje, og det Jævne, Gemytlige, Beskedne
vil blive afløst af Associationsvæsen, Reklame og Uforskam
methed samt andre Andels-Laster, der plejer at følge i
Jernbanernes Spor.
1 3 d e. Dronning Dowager af Korea dør. Baptisten
St. John er utrøstelig over dette uhyggelige Tilfælde og
bestiller sig strax en Sørgeklædning hos Evropas første
Marmorskrædder.
16 de. Andragendet om Bidrag til Friskolebørns Be
spisning afspises i Borgerrepræsentationen med Afvisning.
En af Præsentanterne mener, at Andragendet tilhører en
R etning, der vil, at Forældrene kun skal sætte Børnene
ind i Verden og Samfundet sørge for Resten. Kunde man
for R esten ikke fri i alt Fald de 50 pCt. af Forældrene for
den Ulejlighed at sætte Børnene i Verden, naar man an
satte et passende Antal Individer, der lønnedes af Kom
munen for at overtage Fædrenes Hverv i denne Henseende ?
Disse Stedfortrædere blev da at betragte som kommunale
Embedsmøend og at benævne »Stadens Fædre«.
2 1 de. H e rm a n T r ie r spørger, om Regeringen vil
drage Omsorg for en omhyggelig sproglig Affattelse af
Lovene. N B . Herman Trier! Det et ham, der udgiver
det pædagogiske Skrift »
Vor
Ungdom
« og derved bidrager,
hvad h a n formaar, til at forkvakle Sproget.
23 de. Borgerrepræsentationen beslutter, at et Portræ t
af afd. Borgmester K n u d s e n skal ophænges paa St. Jo-
hannesstiftelsen. Det vil bare koste 1800 K r. — Harald
Paetz laver ellers Emulsionsbilleder a 30 K r, pr. Stk.
Hvis det er absolut nødvendigt, at Kommunen bekoster
Portræ ter af sine Etatsraader, kunde da ikke saadan Émul-
sionsbilleder være gode nok? De ligner da i hvert Fald
og 1770 K r. pr. Hoved er dog skjønne Penge! — Profes
sor Meldahl anker over, at der ved Bygningsforandringer
paa St. Hans Hospital bl. A . projecteres een Trappe til
nitten Piger, uden dog at ville stille noget Æ ndrings
forslag om nitten Trapper til een Pige.
2 5 d e . H e n r i k I b s e n s nye Galehusdrama i fire norske
A k ter udpibes paa det kgl. Theater. Endelig fik altsaa Hr.
Ibsen et Glimt af Retfærdighedens Ansigt at se, og den
danske Hovedstad fik dog en Gang Æ ren af at komme
ind som N r. I.
Lars Larsen Veilby.
JJ/t Meteor paa Politikens Himmel
Nys dukked’ frem i al sin Glans;
Midt i den store, lyse Stjernevrimmel
Det fanged’ baade Sind og Sans.
L a r s L a rs e n , det var Navnet paa den Brave,
Der lyste op for os i Danas Have.
Han nylig gjorde særlig sig bemærket
Ved denne
01
- og Sukkerskat;
Den gjæve Kæmpe dristig Haand paa Værket
F or B e rg og H ø r u p lagde brat,
Den Gang han foreslog at sætte Stopper
For B o js e n s og for C la u s e n s Hjælpetropper.
Hans Forslag kom vel hurtig ud af Verden,
Men L a r s er ikke saa forknyt;
Han i en rastløs, patriotisk Færden
Var hurtig fremme med et nyt.
Med B e rg og H ø r u p vil han gjøre Nytte
Og nu den triste Alderdom beskytte.
En Kopskat paa hver Dannemand og Kvinde,
Ja, dertil mente han nu nok,
Enhver vil give villig nok sit Minde j
Og derved gaar det som en Sok:
A t faa den store Masse pensioneret
Og Alderdommens Glæde garanteret.
Ministeren betragted’ Meteoret
Forbavset i sit Objektiv.
Da Excellencen dernæst havde Ordet
Og havde talt, kun ringe Liv
Der var i L a r s , for Resten ikke heller
R e t meget i hans Qvasi-Meningsfæller.
Slet ingen af de gjæve Kæmper stærke,
Hvis Svada ellers er saa stor,
Det allermindste havde at bemærke,
End ej et Kondolenceord!
Nei, Vennerne ej sagde blot en Stavelse,
K un B jø r n b a k ene talte om — Begravelse!
Foruden Grumhed, Grovhed eller Vildhed,
K un med en Smule svovlet Lugt
•Jordfæstelsen« gik for sig i al Stilhed;
Og nu er Meteoret slukt.
Brat har det mistet baade Glans og Glorie —
Men L a r s e n V e ilb y har nu sin Historie!