85 / 435
78
Rektor S teen .
M en i R a n g e n som d e ts n æ ste
S tra a le r d o g allig e v e l,
S k jø n t a f J o r d k u n sk a b t, en re n
Y e n stre m a n d som R e k to r S t e e n .
H v e rt e t F o lk e b la d b e v æ rte r
H a m m e d R o e s i v ild e n S ky,
S aa som h a n fra Y e n stre ts H je rte r
V æ lte t h a r e n S te n p aa n y .
J a , fra N o rd k ap n e d til S p ree n
G-aar d e r S a g n om R e k to r S t e e n .
H o r s e n s F o l k e b l a d b eg ræ d e r
H e r v o r t Y e n stre s tr is te K a a r:
D e t h a r in g e n S te d fo rtræ d e r
T il H r. E s t r u p — h v i s h a n g aar,
M ed en s N o rg e m in d st h a r een
M u lig h ed , og d en e r S t e e n . .
D a H r. S t a n g a f re n M alice
T o g s it gode T øj og gik,
N o rg e en M in iste rk rise
L o v lig b r a t p a a H a lse n fik,
M en i d en n e K v a l og M én
R e d n in g sm a n d e n b liv e r S te e n .
F ø rs t m a n m en te, B e r n e r M an d en
F o r a t k la re T in g e n v a r;
M en h a n sa’e p a a N o rs k : „Nej F a n d e n
H a k k ’ m ig, om je g P o ste n t a ’er!
M an m a a h e lle r spæ n d e B en
F o r m in gode Y en, H r. S t e e n ! “
F re m d a K o n g e n o v e r N orrig e
F o r d en æ d le R e k to r tre n :
H a n v a r in te som d en forrige
V ens træm and a f S to k og S te n ;
K o n g en p a a d en g rø n n e G ren
A n b ra g t fa ar sit H a a b h os S te e n .
— U n d e r S to le n h a r h a n ik k e
S tu k k e t m a n g e T in g , k an sk e,
M en, h v o r h a n en A rm k a n s tik k e
B a g P rin s e s se s to le n e ,
Y il h a n ik k e v æ re se n ;
S a a d a n t s tik k e r n em lig S t e e n .
N u sk a l a lts a a S t e e n m ed Æ re
K la re sig i S v e r d r u p s R a n g .
G id d e r ej fo r k o rt m a a v æ re
T il h a n s s id s te S to le g a n g ,
O g til P a re e n fra sin T e n
K lip p e r T ra a d e n a f fo r S t e e n .
Journalistik og Darwinisme*
Politiken kalder Morgenbladnegerne »Mennesker, der
lige har hørt op med at være Abekatte,« og Morgenbladet
stempler til Gjengjæld Integades smaa Sorte som A bekatte,
der endnu ikke er bievne til Mennesker. Hvad den højeste
Oplysning angaar, saa turde det være tilstrækkelig bekjendt,
at der er adskillige A ber dabei; mindre bekjendt er det
derimod endnu, at Grunden til Integadedrengenes Sværmeri
for Selvmord egentlig er den, at de formedelst deres firhæn
dige Stadium paa Livets Vej let kan faa de to Livspro
blemer, at »dø i Skjønhed« og »at kvæle Abekatten« til
at gaa op i en højere Enhed.
Hjærtesorg.
F rit efter H. C. A n d e r s e n .
D e t er egentlig en Historie i to Dele, vi her kpmmer
med. Første Del er jevropæisk«, og anden Del er »kjøben-
havnsk«. Den evropæiske Del kunde gjerne være borte;
men den giver Forkundskaber, og de er nyttige.
Ude fra det Land, der hedder Evropa, kom der en Gang
en forhenværende Digter. Han havde en Moppe med, som
var a f norsk-evropæisk Race, og som hed •Hedda Gabler«,
og han kom for, som han sagde, at man skulde tage A ktier
i hans Selvmordsfabrik. En hel Pakke Livsgaader havde
han med, og vi raadede ham at slaa en Konvolut om dem
og udenpaa skrive Adressen: » T h e a te r k a m m e r h e r r e -
k o m m is s io n æ r, R i d d e r a f M id a s o rd e n e n , e tc e te r a * .
Han hørte paa os, han tog Pennen, men midt i Kam
merherren blev han staaende, sukkede og sagde: sJeg er
kun et Adelsmenneske!« Moppen havde han puttet ind i
en Gyldendal, mens ban skrev, og hun knurrede; hun var
jo ogsaa taget med for at dø i Skjønhed, og saa skal man
ikke sættes i Bogtrykkersværte, selv om det er i fem Over
sættelser. Trekantet Brack-Næse og Floskelryg var hendes
Udvortes.