90 / 435
83
e n fæ l, fa n a tis k P re s s e !
L a d m e d S u k k e S e jg m u n d
seg n e.
B l o c h h i l d e .
H v a d ?
V o r V en i K o m m is
sio n e n ?
V o t a n .
A k ! h a n s » K æ rlig h e d « je g m in d e s!
S k ø n n e S k æ r fra s v u n d n e D a g e !
(Hans Hovede gjen-
tager atter Rystemotivet). M e n n u g a a r d e n ik k e læ n g e r!
B l o c h h i l d e .
S kal m e d S vig je g S c e n e n s frie,
fræ k n e F ia s k o - F o rs y n fæ lde? A ld rig , K a m m e rh e rre ,
a ld rig 1
V o t a n (slaar paa Gongon’en).
P re ss e n b y d e r!
C h e fe n ly d e ri
(Baggrunden aabner sig, og m a n s e rS e jg m u n d - E e d v a rd
i Kamp med den fordummede Højrepresse, ¡stemmende Kamp
motivet: »Slaar Du v o r e s c h e s Folk, slaar jeg D in e s e u s
Folk!«
Blochhilde vil skærme ham med sit Skjold, men
Kammerherren daler ned fra Skyen paa en Berlinger og
strækker Journalistmotivet ud mod Eedvard. Denne segner
om med Ligegladmotivet: »Vi ses igjen paa Bøghens Kvist,
— saa gode Venner er vi vist!« Tæppet falder).
Tredie Handling.
Paa Toppunktet. V a lk y rje r farer over Scenen med de
Faldnes L ig: Valkyrjen V o ld e m a r med salig »G regers« i
Favn, og Valkyrjen lb s e n med »Hedda Gabler«.
B l o c h h i l d e (kommer flygtende, forfulgt af Vota
11
).
M ine In teriører! — F rels m ine Interiører!
V o t a n .
V e d ig , V o ta n s V re d e v o x e r! D u
m e d T r o d s m o d T ru d s le n tra m p e r? — S tre n g e r
S tra ffe n !
D ø d a , D a a re . (Vredesmotivet gaar over i
Gemytlighedsmotivet).
B l o c h h i l d e (sagte). D e t e r v el a ld rig D eres
A lv o r, H r . K a m m e rh e rr e :
V o t a n (sagte).
N e j, d e t k a n D u d a n o k b e
g rib e .
M e n n o g e t m a a d e r g jø re s, — la d b a re
m ig o m d e t !
(Bestiger atter Kothuruemotivet).
S y n k
i S ø v n , o S to rm s k jo ld s v in g e r
1
— S ov , m e n s o v e r
S c e n e n s B ræ d d e r la n g e P rø v e r la n g s o m t g lid e r!
(Han udstrækker Haandeu. B lo c h ild e synker om paa en
Prøveliste, medens Blochhilde-Motivet: »Le théatre c’estmoi!«
lyder dæmpet ud over Kongens Nytorv. De altid ved Haanden
værende Vanddampe stiger frem og omgiver ham med en
hegn ende Mur).
K a m m e r h e r r e V o t a n (svinger besværgende sin
Berlinger over Vanddampemotiverne, idet han anviser dem
Integade som Strømningsretning.)
S o v , — til E s m a n n E e d v a r d s f o s t e r
A tte r m e d e t K u n s tv æ rk k a ld e r
D ig til D a a d o g L iv o g L a n g k a a l!
(Slutningsmotiv).
F orlig et.
Foruden de Punkter, hvorom der efter Bla
denes Udsagn skal være opnaaet Enighed mellem Forhand
lerne, er der nok endvidere opnaaet Forstaaelse mellem
Ministrene om følgende Forhold.
r. Kaptain S ø r e n s e n overføres fra K rig s-til K irke
ministeriet og kanoniseres paa førstkommende ordinære F i
nanslov som Symbol paa Folkekitkens Tolerance overfor
kjætterupske afvigende Lærdomme.
2. Som Kompensation for Kapt. S ø re n s e n overføres
Lærer G u ld b ra n d .s e n med samt sin Pension til Krigs
ministeriets Budget, hvor han anses for at høre hjemme,
da han ved flere Lejligheder skal have været i Krigshumør.
3
- Endelig henvises Pensioneringen af G e o rg B r a n
des til Marineministeriets Budget, fordi Hr. Doktoren i sin
Tid skal have indlagt sig stor Fortjeneste ved Opmaalingen
af Hovedstrømningerne i det nittende Aarhundrede.
Kommunalt.
’J r
4
H f
M i 1
s
i er et lystigt Folkefærd
Fra alle Byens Kanter,
Som styres af en »Magistrat«
Og af »Repræsentanter«;
Men hvilke, der er hvem, og hvad
De har at tage vare, —
Kan mildest talt de Færreste
A f Borgerne forklare!
Og, skal der vælges nye Folk
Til Magtens Aag at dele,
Ja, — saa gaar vi i »National«
Og blæser ad det Hele!
Hvor kan os Kjøbenhavnere
Det vel paa Hjærtet ligge,
Om vi i A b r a h a m s ’es Skjød
Skal ende eller ikke.
Vi knurrer, det forstaar sig; — vi
Gjør frygteligt Rabalder,
Snart om det nye Raadhus, snart
Om nye Fiskeballei;
Og hører vi, at alt for lydt
De vise Fædre snorker,
Vi om vort »Grønttorv« snakker løs
Som Bønder om Agurker.
Men Byens Fædre smiler blidt
Fra deres høje Poster :
Naar Børnene kun morer sig,
Saa Pyt! med hvad det koster!
De veed, vi ligeglade ta’er
Mod A lt, hvad de beslutter,
Naar af og til en Stump Asfalt
De os i Munden putter.
Nej, Hedda Gabler som med sin
Pistol gaar bag ad Dansen,
Og Gliickstadt og Carl Jacobsen,
Og W iehe og Fru Hansen,
Og Drachmanns ny Variété
Og Bysnak og Skandale,
Se, d e t forstaar vi! — Hvad skal saa
Vi med »det kommunale«?
Og derfor kan de vise Mænd
Jo sidde trygt og rolig
Som glade Oligarker i
Den gamle Trøstens Bolig;
De veed, at Ingen frisker op
I deres Indelukke
Og sprøjter dem med Gedeblod,
Saa de kan gjøre Bukke.